Signes sommertogt 2019 |
|||||||||
![]() Dag 2 |
![]() Dag 3 |
![]() Dag 4 |
![]() Dag 5 |
![]() Dag 6 |
![]() Dag 7 |
![]() Dag 8 |
![]() Dag 9 |
||
![]() Dag 10 |
![]() Dag 11 |
![]() Dag 12 |
![]() Dag 13 |
![]() Dag 14 |
![]() Dag 15 |
![]() Dag 16 |
![]() Dag 17 |
![]() Dag 18 |
![]() Dag 19 |
![]() Dag 20 |
![]() Dag 21 |
![]() Dag 22 |
![]() Dag 23 |
![]() Dag 24 |
![]() Dag 25 |
![]() Dag 26 |
![]() Dag 27 |
![]() Dag 28 |
![]() Dag 29 |
![]() Dag 30 |
![]() Dag 31 |
![]() Dag 32 |
![]() Dag 33 |
![]() Dag 34 |
![]() Dag 35 |
![]() Dag 36 |
![]() Dag 37 |
![]() Dag 38 |
![]() Dag 39 |
![]() Efterskrift |
Andre Ture |
Mens vi drak morgenkaffe, kom en fårehyrde forbi med sin hjord, og selv om de virker kluntede, kunne de tage et vandløb i fuld firspring. Vore planer var nu at prøve de 3 legendariske TDF ruter. Først "Col de la Croix de Fer", senere "Col du Glandon" og siden "Col de la Madeleine", inden vi finder vej til Les Menuires, hvor vi agter at besøge vore venner Helene og Claus. Mere herom senere. Turen til de 2 førstnævnte gik rigtig fint, vejen er så bred at man uden problemer kan møde andre biler, også selv om der er mange to hjulede på vejen. "Col de la Madeleine" må vente til i morgen. Det krævede lidt tålmodighed at finde parkering på toppene, for det er meget populært at vandre i bjergene, med udgangspunkt i de høje pas, og der myldrer med to hjulede, der ligesom os skulle have et billede eller to. Nedkørslen fra Glandon til La Chambre er mere smal, og rabatten skal tages i brug ved møde med andre biler, samtidig ræser cyklisterne afsted og overhaler højre og venstre om, også i hårnålene. Jeg bruger samme gear nedad, som ville have passet opad, og ind imellem faktisk lavere, hvis der ingen trafik er. For det første, kan man ved langsom kørsel nå at nyde udsigten, selv om man er chauffør, og for det andet bliver bremserne ikke varme. Hvis der er meget trafik kører vi lidt friskere, og holder ind til siden, når det er muligt, men det koster lidt på bremsen. Vi kom ned til La Chambre i god behold, og fandt byens autocamperplads, der ligger ved siden af parken, hvor franskmændene spiller deres elskede petanque. Der var varmt i bjergene, men for intet at regne mod temperaturen nede i dalen. Trykkende varme, gjorde at vi brugte det meste af eftermiddagen på at sidde under et skyggefuldt træ, og aflyse en planlagt tur gennem byen, der i øvrigt lå øde hen, og alle huse havde skodderne lukket. Vi gør nu klar til Col de la Madelaine, hvor Tour feltet skal over på fredag. |
|
Sikke en morgen så dejlig, det blir´en
strålende dag.
|
|
Fåret længst til højre står og funderer:
"hvordan kommer jeg over på den anden side"?
|
|
Sådan gøres det,- fuld fart fremad.
|
|
Logik for de fårede.
|
|
Første stop "Col de la Croix de Fer". Blot en
lille P plads ved en café
|
|
Udsigten fejler ikke noget. Vejen fra "Col de
la Croix de Fer" til "Col du Glandon".
|
|
De store berygtede stigninger er populær
blandt motionister.
|
|
Det samme på Glandon.
|
|
Col du Glandon, er et meget brugt
udgangspunkt for vandring i bjergene.
|
|
Man skimter stierne i landskabet.
|
|
Nedkørslen fra Glandon til La Chambre.
|
|
Den trykkende varme fik folk til
at holde sig inde bag skodderne.
|
|
Vi orkede ikke at kigge på borge.
|
|
En enkelt buket.
|
|
Afslapning på Aire Municipal, La Chambre - N45.3626 E6.2971 - CC plads 24256 - gratis - vand og tømning mod betaling. |
forrige side | næste side | indledning | efterskrift | andre autocamperture |