|
Signes sensommertur 2018 |
|||||||||
![]() Dag 2 |
![]() Dag 3 |
![]() Dag 4 |
![]() Dag 5 |
![]() Dag 6 |
![]() Dag 7 |
![]() Dag 8 |
![]() Dag 9 |
||
![]() Dag 10 |
![]() Dag 11 |
![]() Dag 12 |
![]() Dag 13 |
![]() Dag 14 |
![]() Dag 15 |
![]() Dag 16 |
![]() Dag 17 |
![]() Dag 18 |
![]() Dag 19 |
![]() Dag 20 |
![]() Dag 21 |
![]() Dag 22 |
![]() Dag 23 |
![]() Dag 24 |
![]() Dag 25 |
![]() Dag 26 |
![]() Dag 27 |
![]() Dag 28 |
![]() Dag 29 |
![]() Dag 30 |
![]() Dag 31 |
![]() Dag 32 |
![]() Dag 33 |
![]() Dag 34 |
![]() Dag 35 |
![]() Dag 36 |
![]() Dag 37 |
![]() Dag 38 |
![]() Dag 39 |
![]() Dag 40 |
![]() Dag 41 |
![]() Dag 43 |
![]() Dag 44 |
![]() Dag 45 |
Andre autocamperture |
||||
|
Aftenens korte men heftige uvejr med storm, lyn, torden og kraftig regn, satte sit visitkort i landskabet. Der var en del væltede træer rundt omkring, men vi slap godt fra det, selv om grillen var ved at blæse væk med kyllingen, så den måtte have det sidste kvarter i ovnen. Vi kørte den korte tur til Plzen, for at se stedet, hvor pilsneren blev født 5. oktober 1842. Det skete hos bryggeriet Pilsner Urquell, hvis principper om ølbrygning stadig bruges Verden over. Bryggeriet glemte bare tage patent på det nye begreb Pilsner, og det udnyttede blandt andre Carlsberg, som også kalder deres øl "Pilsner".
Bryggerigiganten
Budweiser er grundlagt af en brygmester fra Plzen, som tog
opskriften med til USA. Den er ret enkel: Urquell henter vandet 100 meter under bryggeriet, og har eget vandtårn. Byggen og humlen er lokalt, og gæren er fra den originale stamme fra 1842. Den opbevares sikkert flere steder i Verden. Vi købte en guidet tur, og det fortrød vi ikke. Guiden fortalte om bryggeriet og ølbrygning, og viste os rundt i både nyt og gammelt. Vi blev kørt rundt på området i bus, og prøvede også Tjekkiets største elevator. Efter at have set den nye tappehal, gamle og nye kogekar, herunder det gamle åbne kar fra 1842, gik turen til det gamle lager, som udgøres af 9 km underjordiske gange, der er hugget ud i bjerget. Gangene er konstrueret, så man kunne rulle de store fade på slidsker til bestemmelses stedet, og derfra til videre transport ud til det tørstige folk. I bjerget stod der 3 åbne gærkar, vel nærmest for turister, men at øllet kunne drikkes fik vi en prøve på. Det er lidt fedt at stå inde i bjerget og nedsvælge en øl, der netop er tappet fra en gammel trætønde. Rundvisningen sluttede i butikken, hvor der kunne købes forskellige ting med Urquell logo, og naturligvis også godt øl. Vi forlod Plzen og tøffede nordover mod nye mål, men først lige en overnatning i flækken Mseno ved det lokale fodbold og Speedway stadion.
|
|
|
| Vi nåede til dagens første mål Pilsner
Urquell i byen Plzen. Den smukke port ved indkørslen er under
renovering, men vi kunne let passere gennem porten. Vi ser den
indefra bryggeriet, hvor der er parkering for gæster.
|
|
|
| I besøgscentret er der udstillet den ene af
to specialfremstillede motorcykler.
|
|
|
| Der er muligheder nok for en rundvisning.
|
|
|
| Guiden fortalte om bryggeriet og og om
ølbrygning.
|
|
|
| Området er så stort, at vi kørte i bus til
den nye tappehal.
|
|
|
| Bryggeriet har deres eget vandtårn til
vandet, der hentes 100 meter nede.
|
|
|
| Den nye tappehal er imponerende.
|
|
|
| Efter besøget i tappehallen blev vi ført
gennem processen via en flot udstilling.
|
|
|
| Humlen er en vigtig del, og den er
naturligvis Böhmisk.
|
|
|
| Der brygges fortsat på den originale
gærstamme fra 1842. Den opbevares sikkert 3 steder i verden.
|
|
|
| Humlen tilsættes malten ad 3 omgange og koges
i disse imponerende kar.
|
|
|
| Et lille museum fortæller historien og der er
udstillet effekter. Karret er bryggeriets første fra 1842.
|
|
|
| Øllet blev opbevaret i nogle skakter, der er
gravet i bjerget under bryggeriet. Gangenes længde er 9 km, og
de er anlagte, så det hele tiden går ned ad bakke fra indgang
til udgang. På den måde kunne man let flytte de store tønder.
Guiden oplyste, at hvis man løb vild, skulle man bare følge
vandet der løber i rendestenen for at komme ud.
|
|
|
| Der stod 3 gærkar og udsendte en herlig duft.
Bemærk at temperaturen stiger under gæringen.
|
|
|
| Sidste punkt var prøvesmagning, og det var
ikke ringe. Det helt rigtige sted med den helt rigtige
atmosfære, sætter et godt præg på smagen.
|
|
|
| Elevatoren fra undergrunden ender i
bryggeriets velassorterede butik.
|
|
|
| Campingpladsen i Msena
drives af den lokale sportsklub. Dagens køretur 184 km CC plads 27887 "Mseno / Bohemen / Czech Republic" 36,- dkr - Toilet og bad er set bedre. N 50.43459, E 14.64760 - N 50°26'05", E 14°38'51" |