dag 42

Signes sensommertur 2018
Indledning	Dag 1	Dag 2	Dag 3	Dag 4	Dag 5	Dag 6	Dag 7	Dag 8	Dag 9
Dag 10	Dag 11	Dag 12	Dag 13	Dag 14	Dag 15	Dag 16	Dag 17	Dag 18	Dag 19
Dag 20	Dag 21	Dag 22	Dag 23	Dag 24	Dag 25	Dag 26	Dag 27	Dag 28	Dag 29
Dag 30	Dag 31	Dag 32	Dag 33	Dag 34	Dag 35	Dag 36	Dag 37	Dag 38	Dag 39
Dag 40	Dag 41	Dag 42	Dag 43	Dag 44	Dag 45	Andre autocamperture

Dagens mål var Peenemünde på øen Usedom, hvor der ligger et stort teknisk museum, hvor det gamle kraftværk og udviklingsanlægget for raketter lå. Kraftværket der blev indviet i 1942, var dengang det mest moderne i Europa. Man brugte 400 ton kul i døgnet til at producere elektricitet. Den enorme bygning vidner om, at man også i 30erne kunne bygge stort og udvikle ting. Det var også her, at man affyrede Verdens første raket, efter en del fejlslagne forsøg. Udviklingen fik stor betydning for den senere rumfart. Den udstillede V2 raket er under renovering, måske den skal fyres af. Der er en stor udstilling om Tyskland i 30erne og under krigen, hvor man år for år følger både den tekniske og den politiske udvikling. Der fortælles også om de KZ fanger, som man satte til at arbejde hårdt, og med de farligste jobs ved værket. På samme tid beundrer man teknikken, og græmmes ved metoderne og hensigten med galskaben. En lidt mærkelig følelse, men absolut interessant. Vi brugte 3 timer til en ret overfladisk gennemgang, men fik dog et indtryk af det store anlæg. En pudsig oplevelse i Lidl: Vi fik en vogn, hvor alle hjul kørte og de var runde, så den trak ikke kunden ufrivilligt rundt i butikken. Jeg indberettede det naturligvis til ledelsen, som ville undersøge årsagen. I samme butik kunne man købe rigtig Stout øl, så igen en god dag i historien: "På vej mod nye mål med Signe". Vi søgte mod vest og havnede på havnen i Stahlbrode, hvor vi tilbragte vi natten.

Indgang til industrimuseet i Peenemünde foregår gennem den gamle sikkerhedsbunker.

I 1942 var det Europas største kraftværk. Der blev brugt 400 tons kul om dagen. Kullene blev læsset op på transportbåndet og ført til et knuseværk, hvorefter de føres med et andet bånd op i kedelhuset.

Bygningen er 92 m langt, 64 m bredt og 34 m højt. Værket var på 30 Megawatt, hvoraf de 22 blev brugt til at udvinde flydende ilt til raketterne. Nu om dage kunne 10 vindmøller klare det samme, under forudsætning af at det blæser.

Hvis der var problemer med kullene, havde man et reservelager af olie.

Pumpehuset, som sørgede for, at der altid var 44.000 liter vand på loftet, klar til brandslukning.

En opskåret dampturbine.

I "raketafdelingen" ses en del af en motor.

V2-raketten blev drevet af en blanding af vand (25%) og alkohol (75%) sammen med flydende ilt. For at få forbrændingen i gang behøvedes ikke nogen gnist fra f.eks. et tændrør. Det skyldtes, at når alkohol og flydende oxygen kom i kontakt med hinanden, antændte denne blanding sig selv. Sammenblandingen skete inde i forbrændingskammeret. I forbrændingskammeret nåedes hurtigt en temperatur på 2.500-2.700 grader Celsius. Alkoholen blev ledt uden på forbrændingskammeret, inden indsprøjtningen til forbrændingsmotoren, hvilket medvirkede til at afkøle forbrændingskammeret. Samtidig blev brændstoffet varmet op, så det havde nemt ved at brænde, når det kom ind i motoren. Alkoholen blev pumpet ind gennem 1.224 dyser, som hele tiden sikrede, at der var den rette blanding af alkohol og oxygen. Motoren udviklede op til 25 ton trykkraft og kunne bringe raketten op i en højde af ca 90 km. Rækkevidden var ca. 350 km og den maksimale hastighed ved nedslaget var ca 3500 km/h, svarende til knap 1 km/s. Den samlede vægt på affyringstidspunktet var 12,7 ton, hvoraf sprænghovedet vejede ca. 1 ton.

Pumperne, der førte brændstof og ilt til forbrændingskammeret, var drevet af dampturbiner. Dampen kom fra 80 % brintoverilte med natriumpermanganat som katalysator. Containerne, som indeholdt brændstoffet, var fremstillet af aluminium, der var meget dyrt.

Fra toppen af kraftværket, der kan nås via en elevator (husk 1 € pr person), er der udsigt mod autocamperpladsen, men vi fortsatte.

Udsigt mod det store område med transformatorer, og naturligvis var der jernbaneforbindelse til anlægget. Desuden ses en kopi af en V2 raket, der er under renovering, samt parkeringsområdet, hvor vi kan skimte Signe.
	1. Sprænghoved 2. Automatisk gyrokontrol 3. Radiomodtager for kommando- og styresignaler 4. Etanol-vand blanding (Alkohol - vand) 5. Raketkroppen 6. Flydende ilt 7. Hydrogenperoxidtank (Brintoverilte) 8. Flasker med komprimeret kvælstof 9. Hydrogenperoxid (Brintoverilte) reaktionskammer 10.Turbinepumpe for fremdriftsmiddel 11. Oxygen/etanol dyser (ilt/alkohol dyser) 12. Ramme 13. Forbrændingskammer 14. Vinge 15. Etanolindsprøjtning (Alkoholindsprøjtning) 16. Jet-styrefinne 17. Luft-styrefinne
Sådan bygger du din egen raket, spørg evt. Raket Madsen, hvis han har tid til at besvare spørgsmål.

Efter det interessante besøg i Peenemünde kørte vi til Stahlbrode, hvor der sejler færger til Rügen, men vi skulle bare overnatte, da vi har været på Rügen.

Lystbådehavnen i Stahlbrode tager imod autocampere. Dagens køretur 217 km. CC plads 12669 "Sundhagen/Stahlbrode" 10 € (alle faciliteter var lukkede pga af forurenet drikkevand). N 54.23338, E 13.28811 - N 54°14'00", E 13°17'17"