|
Signes sensommertur 2018 |
|||||||||
![]() Dag 2 |
![]() Dag 3 |
![]() Dag 4 |
![]() Dag 5 |
![]() Dag 6 |
![]() Dag 7 |
![]() Dag 8 |
![]() Dag 9 |
||
![]() Dag 10 |
![]() Dag 11 |
![]() Dag 12 |
![]() Dag 13 |
![]() Dag 14 |
![]() Dag 15 |
![]() Dag 16 |
![]() Dag 17 |
![]() Dag 18 |
![]() Dag 19 |
![]() Dag 20 |
![]() Dag 21 |
![]() Dag 22 |
![]() Dag 23 |
![]() Dag 24 |
![]() Dag 25 |
![]() Dag 26 |
![]() Dag 27 |
![]() Dag 28 |
![]() Dag 29 |
![]() Dag 30 |
![]() Dag 31 |
![]() Dag 32 |
![]() Dag 33 |
![]() Dag 34 |
![]() Dag 35 |
![]() Dag 36 |
![]() Dag 37 |
![]() Dag 38 |
![]() Dag 39 |
![]() Dag 40 |
![]() Dag 41 |
![]() Dag 43 |
![]() Dag 44 |
![]() Dag 45 |
Andre autocamperture |
||||
|
Inden vi forlod Santa Maria, nåede vi at bruge den fine pusleplads til autocampere, og vi bemærkede også mange tørrepladser til tobak. Næste mål var det gamle Pompei, der i år 79, blev begravet af et voldsomt udbrud fra vulkanen Vesuv, og først i 1747 begyndte man at udgrave byen, og det fortsætter stadig. Det er lidt svært at sætte sig 2000 år tilbage i tiden, når man er omgivet af turister på alle sider, men man aner en form for byplanlægning, og vejene er næsten lige så gode, som dem man kører på i det nye Pompei. Det første der blev frilagt, var det imponerende amfiteater, hvor der sikkert også blev afholdt gladiatorkampe. Jeg syntes at høre løvebrøl i hvælvingerne under tribunerne. En fantastisk,- men hård og varm vandretur gennem oldtidens Pompei. Der er en campingplads ved stedet, men parcellerne er på størrelse med en carport, og meget vanskelig tilgængelig pga af en masse træer, så vi valgte at søge ud mod kysten syd for Pompei. Det blev
en køretur gennem by efter by, med sneglefart og et studie i
Italiensk kørestil, der bliver mere og mere interessant, jo
længere vi kommer sydpå. Man skal til Grækenland for at
finde en større underholdningsværdi. På mirakuløs vis kom vi gennem uden skrammer, og endte ved en fin autocamperplads, helt ude ved Middelhavet i byen Paestum, hvor der er en indbydende strand. Vi var lidt sent fremme, så vi nød aftensmaden til solnedgangen.
|
|
|
| Puslepladsen til autocampere er fin og
velholdt. Vi bemærkede at mange lokale hentede drikkevand i
store dunke.
|
|
|
| Tobakken er hængt til tørre.
|
|
|
| Vi nærmer os vulkanen Vesuv.
|
|
|
| Med lodder og trisser fik vi kantet Signe ind
på en P-plads lige ved indgangen.
|
|
|
| Pompei blev begravet af vulkansk aske i år
79, men er delvis udgravet. De mest sårbare steder er
overdækkede.
|
|
|
| Der er naturligvis kun sten tilbage.
|
|
|
| "Store Torv" i Pompei.
|
|
|
| I baggrunden ses "skurken".
|
|
|
| Bortset fra bredden, er vejene i det gamle
Pompoi i lige så fin stand, som mange steder i det ny Pompei.
|
|
|
| Der virker som et populært mål for turister
fra hele Verden.
|
|
|
| Maleriet har overlevet strabadserne.
|
|
|
| Mosaikkerne på gulvene er blevet restaureret.
|
|
|
| Køkken delvist frilagt af asken. Det giver et
fint billede af katastrofens omfang.
|
|
|
| Pompei ligge mellem bjerge og vulkanen Vesuv.
|
|
|
| De hvide skyer er ikke damp fra Vesuv.
|
|
|
| Amfiteateret var det første der blev
udgravet.
|
|
|
| Vel.- er det ikke Colosseum, men mindre kan
også gøre det.
|
|
|
| Valborg er ret ligeglad med solnedgangen.
|
|
|
| Strandplads ved byen Paestum. Dagens etape 143 km CC plads "Paestum / Campania" Gratis udenfor højsæsonen, ingen faciliteter. N 40.45922, E 14.95925 - N 40°27'33", E 14°57'33" |