Signes sensommertur 2018


Indledning


Dag 1


Dag 2

Dag 3

Dag 4

Dag 5

Dag 6

Dag 7

Dag 8

Dag 9

Dag 10

Dag 11

Dag 12

Dag 13

Dag 14

Dag 15

Dag 16

Dag 17

Dag 18

Dag 19

Dag 20

Dag 21

Dag 22

Dag 23

Dag 24

Dag 25

Dag 26

Dag 27

Dag 28

Dag 29

Dag 30

Dag 31

Dag 32

Dag 33

Dag 34

Dag 35

Dag 36

Dag 37

Dag 38

Dag 39

Dag 40

Dag 41


Dag 42


Dag 43

Dag 44

Dag 45

Andre autocamperture

 

Disen fra i går var forsvundet, så vi stod op til en flot udsigt fra autocamperpladserne, der ligger op ad bjergsiden.

Vi afsatte dagen til at se på San Marino by, der ligger på det mere end 700 meter høje bjerg Monte Titano. Landet San Marino, der er ca. 60 km2 stort, er Verdens ældste. 
Grundlagt 3. september år 301, og fik sin første forfatning som republik i 1263. Landet ligger også godt beskyttet i uvejsomme bjerge, så ingen har haft lyst til indtage eller ændre landet.

Den gamle by på toppen er helt omgivet af stejle klipper suppleret med høje mure. Nu om stunder er turisme vel det største erhverv. Byen bugner af butikker, der hovedsageligt handler med ting, som henvender sig til kvinder, men der findes også andre ting. Tax free, skal nok tages med et gran salt, men det er et godt salgsargument.

Man kan køre op ad bjerget og parkere udenfor bymuren, men det nemmeste for os, var at tage de sjove bybusser, der hænger i en wire, og glider lydløst op til toppen. Fra autocamperpladsen er der 300 meters gang til stationen.
Mange valgte også at cykle, men det er kun for supermotionister i spraglede cykeltricots.

Vi fik naturligvis en Pizza medium, som er på størrelse med et normalt lokumsbrædt, og skyllede den ned med en fadbamse.

En rigtig god oplevelse rigere, tog vi den sjove bus ned, og gik de sidste 300 meter ned til Signe. Vi havde fået ny nabo med en Abbesiner kat, som Valborg var vældig interesseret i, men den så en smule sur ud, så der blev ikke nogen kærlighed ud af det.

Vi tog en overnatning mere, da pladsen er fin, og her er vand og tømning. Der var masser af plads og langt mellem vognene.

 

Gondolerne på kabelbanen, minder om bybusser.

 

Udsigten er selvsagt god, især i klart vejr.

 

San Marino er helt omgivet af bjerge, og det er vel grunden til at de har overlevet som nation.

 

Vejret var strålende, uden at det var kvælende varmt.

 

Vi gentager: udsigten er selvsagt god, især i klart vejr.

 

Parlamentet i San Marino svarer til landets størrelse.

 

I 2018 er det nødvendigt at der er vagter ved et parlament.

 

Bydelen er bilfri, bortset fra særlige tilladelser.

 

Udenfor bymuren er der en P-plads, hvortil man kan køre.

 

Men fra porten foregår det til fods.

 

Her er det muligt at inspicere bymuren.

 

Her sad vi, og fik en velfortjent fadbamse.

 

En katedral hører naturligvis til byen.

 

Pænt mange turister finder til San Marino, også selv om det ligger uvejsomt.

 

Naboens Abessiner var ikke så farlig, som den gav udtryk for.

 

Vi tog en nat mere i San Marino.

 

 

Forrige side Næste side indledning efterskrift andre autocamperture