|
Signes sensommertur 2018 |
|||||||||
![]() Dag 2 |
![]() Dag 3 |
![]() Dag 4 |
![]() Dag 5 |
![]() Dag 6 |
![]() Dag 7 |
![]() Dag 8 |
![]() Dag 9 |
||
![]() Dag 10 |
![]() Dag 11 |
![]() Dag 12 |
![]() Dag 13 |
![]() Dag 14 |
![]() Dag 15 |
![]() Dag 16 |
![]() Dag 17 |
![]() Dag 18 |
![]() Dag 19 |
![]() Dag 20 |
![]() Dag 21 |
![]() Dag 22 |
![]() Dag 23 |
![]() Dag 24 |
![]() Dag 25 |
![]() Dag 26 |
![]() Dag 27 |
![]() Dag 28 |
![]() Dag 29 |
![]() Dag 30 |
![]() Dag 31 |
![]() Dag 32 |
![]() Dag 33 |
![]() Dag 34 |
![]() Dag 35 |
![]() Dag 36 |
![]() Dag 37 |
![]() Dag 38 |
![]() Dag 39 |
![]() Dag 40 |
![]() Dag 41 |
![]() Dag 43 |
![]() Dag 44 |
![]() Dag 45 |
Andre autocamperture |
||||
|
Vi var spændte på at se Gardasøen for første gang siden vores bryllupsrejse for 45 år siden. Søen lignede sig selv og omgivelserne også, men mere fik vi ikke ud af det. Vi kørte på skyggesiden (øst) for at få de bedste betingelser for godt belyste fotos, men når man kører i autocamper kan man glemme alt om at finde parkeringspladser langs Gardasøen, for at fotografere, eller blot gå en tur i en af de hyggelige byer, for der findes ingen. Vejen var meget trafikeret af biler, scootere og ikke mindst cykler, og i byerne stod trafikken helt stille, så lidt vi fik da at se. Vi må nok erkende at Gardasøen ikke lige er os, den leben der hersker, er om muligt,- værre end i Kroatien. Første stop blev derfor ved en vinpusher i landsbyen Cola, som Søren Hald havde anbefalet, og vi blev ikke skuffede. Der var et pænt udvalg af vine, og alle kunne prøvesmages ved høflig selvbetjening. Der var også pølse og brød, så man kunne nulstille smagsløgene. Vi købte lidt vin, og da vi fortalte pusheren, at vi var fra Danmark, sendt af Søren Hald, fik vi straks en flaske Amarene, som en gave, og han hjalp også med at slæbe vin ud til Signe. Hyggeligt sted og 5 liter god rødvin på 13% til 10€ kan vel godt gå an, selv på en ferietur. Efter en
lille pause og en frokost fortsatte vi sydover, og lige så
snart Gardasøen var ude af syne, faldt der ro over
landskabet. Det flader ud og går over i Po sletten, hvor vi
endte dagen i landsbyen Sabbioneta, lidt nord for floden PO. I Sabbioneta er der hele 3 autocamperpladser, men den vi valgte, var vi ene om, selv om pladsen er stor. Vi holdt i dejlig skygge op ad bymuren. Måske den snævre tilkørsel ad toppede brosten holder folk borte. Solen hamrede ubarmhjertigt ned fra en skyfri himmel hele dagen, og vi var på +30, men i skyggen var det til at holde ud.
|
|
|
| I Riva holder man forholdsvis tæt på
camperpladsen, men for en hurtig overnatning går det an.
|
|
|
|
Azienda Agricola Fratelli Vincenzi i byen Cola.
"Vin løs og aftappet", står der på skiltet, så tag bare selv en
dunk med
|
|
|
| Der var pænt besøg i den hyggelige butik. |
|
|
| Smagsprøver af butikkens vine var muligt.
|
|
|
| Vin i løse flasker eller kartoner. Desuden i
5 liter bags.
|
|
|
| Vinbonden læsser varerne for os. Jonna bærer
gaven.
|
|
|
| En smule skygge fandt vi i vingården, til
indtagelse af frokost og et lille hvil.
|
|
|
| I Sabbioneta fandt vi skygge uden bymuren. Dagens køretur 132 km. CC plads 7262 "Sabbioneta / Lombardia" Gratis, uden faciliteter. N 45.00042, E 10.48966 -N 45°00'02", E 10°29'23" |
| Forrige side | Næste side | indledning | efterskrift | andre autocamperture |