"Nu
lokker atter de lange veje", og ja rigtig gættet TCH, som vi åd
375 km mere af.
Solen strålede fra morgenstunden, men over middag
strålede vandet ned fra himlen i stænger, men siden strålede
solen atter. 20 km øst for provinshovedstaden Winnipeg passerede vi Canadas midtpunkt, regnet ud fra længdegraderne, og efter nogle få km, rejste højhusene sig i horisonten. På den flade prærie ses byen på lang afstand. Vi kørte efter en Walmart i den vestlige udkant, og det bragte os gennem tæt bytrafik på 23 km. Vi kom nu forholdsvis let gennem byen, og fandt et rigtig godt hjørne hos Walmart. Vi holdt ved en vold op mod et villakvarter, og her var der fredeligt. Vejret viste sig fra sin gode side, idet vi kunne sidde ude et par timer og nyde solen, og drøfte situationen.
|
Tid til pause, og konstatering af, at det
bliver grønnere jo længere vi kommer vestpå.
|
Landevejen kalder.
|
TCH kongebil, Western Star 868.
|
Vejen skifter ofte mellem 2 - 3 og 4
spor.
|
I USA og Canada er der manuel betjening ved
vejarbejder.
|
Vi nåede til den næste stat,- Manitoba.
|
Velkommen til Manitoba, vi har desværre
lukket.
|
Alle rastepladser er forsynet med
inskriptioner af enhver art.
|
4 Spor, ingen trafik, brede rabatter.
|
Canadas midtpunkt i forhold til
længdegraderne ligger midt på prærien.
|
Landbrugsmaskine udstillingen var lukket.
|
Manitobas hovedstad Winnipeg, dukkede op med
højhusene, som ses vidt omkring på den flade prærie.
|
Vi fandt et fredeligt hjørne hos Walmart i
Winnipeg vest, og vejret var det bedste til dato på turen.
|