Indledning

25. april

26. april 27. april 28. april 29. april 30. april 1. maj 2. maj 3. maj
4. maj 5. maj 6. maj 7. maj 8. maj 9. maj 10. maj 11. maj 12. maj 13. maj
14. maj 15. maj 16. maj 17. maj 18. maj 19. maj 20. maj 21. maj Efterskrift Andre ture

 

Selv om vi stadig var omgivet af høje bjerge og vilde dyr fra morgenstunden, satte vi focus på store træer. Vi blev opmærksom på Ancient Forest, som er Verdens eneste tempererede regnskov inde i landet, da den ligger 800 km fra Stillehavet.

Området blev først rigtig opdaget for få år siden, og det ser ud som for 1000 år siden, med høje og store træer og rigtig meget underskov. Alt virker grønt og frodigt, så regnskov må det være. Selv om vi fik flere regnbyger i løbet af dagen, holdt det tørt de 1½ time turen gennem skoven tog. Det største træ i skoven, er en Rød Ceder, der måler 5 meter i diameter ved roden, og det er mere end 1000 år gammelt. Vi forsøgte at fange noget af storheden med vore kameraer, men det er svært at bedømme størrelsen ud fra billederne.

Området skulle være meget dyrerigt, og vi fik da også "skudt" 3 bjørne i løbet af eftermiddagen. De synes ret ligeglade med vores tilstedeværelse, da vi kun stod 10 meter fra den ene af dem, men en brølende lastvogn, fik den til at flygte ind i skoven.

Igen en rigtig god dag, og en god vej med forholdsvis ringe trafik, så vi kunne luske afsted med 60 km/t, uden at genere den øvrige trafik. Vi endte dagen i byen Prince George, hos Walmart, sammen med 12 andre campingenheder. De lokale RV pladser har prøvet at forhindre Walmart i at tilbyde overnatning, men forgæves. Forresten har de slet ikke åbent for sæsonen endnu, så de har en dårlig sag.

Vi rundede 2 milepæle, 1) 5000 km og 2) Turen nordligste punkt på 54 grader nord, eller samme breddegrad som Neümünster i Slesvig. Til aften strålede solen over Prince George og de eventyrlystne danskere, der må sætte kursen stille og roligt mod målet i Vancouver.

 

I BC er der mange fine rastepladser i naturen.

 

Det hele bliver grønnere, selv beklædningen.

 

Hist hvor floden slår et sving.

 

Verdens eneste tempererede regnskov.

 

Lidt svært at tage billeder af regnskove.

 

Hold kæft hvor er der meget brændsel i en rød Ceder, sagde manden!

 

Der skal meget til at imponere de herrer, men dette træ var tæt på at gøre det.

 

I regnskove er der vandløb.

 

Planterne vælter op af jorden.

 

Der gælder for grenene om at komme op i lyset.

 

Godt at man kan søge ly i et væltet træ.

 

Pause ved floden.

 

Godt at få de varme fødder afkølet.

 

Den gamle mand ved floden passer godt på lommerne.

 

Der var bjørne alle vegne.

 

Det var det tætteste vi kom på bjørne, og også den sidste i denne beretning.

 

Walmart i Prince George.

 

 

Indledning

25. april

26. april 27. april 28. april 29. april 30. april 1. maj 2. maj 3. maj
4. maj 5. maj 6. maj 7. maj 8. maj 9. maj 10. maj 11. maj 12. maj 13. maj
14. maj 15. maj 16. maj 17. maj 18. maj 19. maj 20. maj 21. maj Efterskrift Andre ture