I følge instruktionerne kan varmeovnen i bilerne kun køre 2 timer på fuld effekt uden landstrøm, men det kan komme an på en prøve. Hvis det er tilfældet, er batterierne underfrankerede.

En varm kop kaffe fik tøet de berørte op, så vi kørte til Niagara. Her var der er om muligt koldere, for der var faktisk sne i luften, og en strid vind gjorde følelsen af arktisk kulde fuldendt. Trods kulde og blæst, var der et betagende syn at se hestesko vandfaldet, der sammen med det mindre vandfald på USA siden, leder 168.000 m3 vand hvert minut fra Lake Erie til Lake Ontario.

Som det sig hør og bør, er der infocenter, hvor der kan købes diverse oplevelser og tøjbamser fra Kina.
Endnu en varm kop kaffe måtte der til at tø os op, da vi også var blevet våde. Vi stod lige i vindretningen fra det frådende vandfald.

Vi begav os nu mod retning Vancouver, og for ikke at skulle køre gennem Torontos trafikpropper endnu engang, lagde vi en rute i en stor bue uden om byen. Vi bruger med stor tilfredshed navigationsprogrammet Sygic, og når man beder om nærmeste vej, ja så får man virkelig varen. Vi kørte ad små snirklede veje, der blot var asfalteret jordbund, og kom over en hav af "All Way Stop", som er et vejkryds eller et vej T, hvor der er fuld stop fra alle sider. Princippet er, at man kører i den rækkefølge, man ankommer til krydset, og det gik let, for der var sjældent andre end os.

Dagen slutter ved supermarkedet Walmart i Newmarket, idet der er nogle deltagere, der vil anskaffe arktiske soveposer, i tilfælde af endnu en kold nat.