I Spanien lå alt øde hen og skiltene på motorvejen opfordrede folk til at blive hjemme, men fuldstændig anderledes var det i Frankrig. Her gik livet videre, folk hang ud på cafeer og gaderne var tætpakkede af mennesker.

Vi fandt en overnatningsplads syd for Bordeaux, og indså at det var umuligt at nå til Tyskland på en dag, uden at sætte sikkerheden overstyr. Også selv om vi erfarede, at Tyskland ville lukke grænserne til Frankrig og senere Luxembourg.

Enden på det blev, at vi delte Frankrig op i 2 etaper, og kørte via Belgien, hvor der ikke var restriktioner hverken i forhold til Frankrig eller Tyskland. Det viste sig at være et fornuftigt valg. Vi kørte i næsten ensom majestæt over begge grænser uden at sænke farten (90 km/t). Efter 3 hårde dage bag rattet kunne vi endelig slappe lidt af, da vi befandt i rimelig sikkerhed i Tyskland.

Det skal bemærkes, at vi altid har håndsprit i Signe, og vi agerede under hensyntagen til situationen. Vi var kun i nærheden af andre mennesker på et par tankstationer, og i et enkelt supermarked.

Turen gennem Tyskland delte vi også i 2, og vi nåede alle hjem i god behold efter 5 dage. I en situation som den vi havnede i, er det vigtigt at bevare roen, og ikke gå i panik. Man skal også passe på, hvad andre mener f. eks. på Facebook. Handl ud fra din egen situation, og med fornuften i behold.

Da vi kom til Frøslev grænse var der kun Sally og Signe i personvognskøen, og personalet roste os, for den måde vi havde taklet situationen på. Ved Oksekjær øst skiltes vore veje, Connie og Stig skulle til Sjælland, og vi skulle til Randers.

Vi er alle 4 gået i 2 ugers frivillig karantæne, og overholder myndighedernes anvisninger.