Aftalen var at "begynde" forårsturen i Portugal,
og vi kørte derfor i den retning. Vi sigtede efter Miranda do Douro,
der ligger højt over Douro floden, der et langt stykke danner grænse
mellem Portugal og Spanien. Floden skærer sig gennem landskabet i en
dyb kløft. Vi fulgte de små veje, og kom gennem byer, der lignede noget der var ved at uddø, men sådan er det overalt i Verden. Vejret var klart, men en iskold vind gjorde, at det var bedst at opholde sig i læ, når vi var udendørs. Dagens køretur blev på ca. 160 km.
|
Mandeltræerne stod i fuldt flor.
|
Der er ikke megen storhed over denne for området
typiske landsby.
|
Selv kirkerne virkede simple og forfaldne.
Storken er dog i gang med at renovere på tårnet.
|
Meget idylliske landskaber, og nej vi kørte ikke
den vej.
|
Lavendelmarkerne lå i dvale.
|
Vi passerede Douro floden via den
imponerende dæmning, der er lavet for at udnytte vandkraften.
Billedet er taget i Spanien, og på toppen øverst til højre, kan man
skimte dagens mål Miranda.
|
Her ses det hvordan Douro skærer sig gennem
landskabet.
|
Her kigger vi fra autocamperpladsen i Miranda mod
den vej i Spanien, der bragte os hertil.
|
Vores nabo var ingen ringere end byens katedral.
|
På torvet udstillede politiet nogle af deres
køretøjer.
|
En lun jakke gjorde godt, da vi kiggede nærmere
på Miranda.
|
Miranda er omgivet af en voldsom bymur, og noget
af vejen kan man gå oppe på den.
|
Valnødder og Mandler var der rigeligt af.
|
Gaderne er snævre og nogle steder stejle, men
alligevel kommer der en bil i ny og næ.
|
Selv om der en del håndværkertilbud i Miranda,
hører den til i den pæne ende af portugisiske småbyer.
|
I baggrunden ruinerne af en borg, der var under
restaurering. Bemærk de mørke skyer der hang faretruende.
|
Skøn plads med flot udsigt
|