Aftalen var at "begynde" forårsturen i Portugal, og vi kørte derfor i den retning. Vi sigtede efter Miranda do Douro, der ligger højt over Douro floden, der et langt stykke danner grænse mellem Portugal og Spanien. Floden skærer sig gennem landskabet i en dyb kløft. Vi fulgte de små veje, og kom gennem byer, der lignede noget der var ved at uddø, men sådan er det overalt i Verden. Vejret var klart, men en iskold vind gjorde, at det var bedst at opholde sig i læ, når vi var udendørs. Dagens køretur blev på ca. 160 km.

Mandeltræerne stod i fuldt flor.

Der er ikke megen storhed over denne for området typiske landsby.

Selv kirkerne virkede simple og forfaldne. Storken er dog i gang med at renovere på tårnet.

Meget idylliske landskaber, og nej vi kørte ikke den vej.

Lavendelmarkerne lå i dvale.

Vi passerede Douro floden via den imponerende dæmning, der er lavet for at udnytte vandkraften. Billedet er taget i Spanien, og på toppen øverst til højre, kan man skimte dagens mål Miranda.

Her ses det hvordan Douro skærer sig gennem landskabet.

Her kigger vi fra autocamperpladsen i Miranda mod den vej i Spanien, der bragte os hertil.

Vores nabo var ingen ringere end byens katedral.

På torvet udstillede politiet nogle af deres køretøjer.

En lun jakke gjorde godt, da vi kiggede nærmere på Miranda.

Miranda er omgivet af en voldsom bymur, og noget af vejen kan man gå oppe på den.

Valnødder og Mandler var der rigeligt af.

Gaderne er snævre og nogle steder stejle, men alligevel kommer der en bil i ny og næ.

Selv om der en del håndværkertilbud i Miranda, hører den til i den pæne ende af portugisiske småbyer.

I baggrunden ruinerne af en borg, der var under restaurering. Bemærk de mørke skyer der hang faretruende.

Skøn plads med flot udsigt