Fra Danmark til Spanien Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6
Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 Dag 11 Dag 12 Dag 13
Dag 14 Dag 15 Hjemturen Andre ture Ahrenkiels.dk Campercontact Sygic

 

 

Efter den 48 km lange køretur lørdag, tog vi den mere med ro søndag, og nøjedes med 22 km. Vi havde som mål Bom Jesus Do Monte, Den Gode Jesu Helligdom, som ligger ved byen Braga. Hele Helligdommen er lavet op ad et bjerg, og hvor det hele starter, er der en udmærket autocamperparkering med store båse.

Vejen op til kirken går ad trapper, sirligt anlagt symmetrisk, og med kapeller undervejs, hvor man kan dvæle lidt. Det sidste stykke er de 5 sansers vej, og det er et imponerende syn, og trappen er vel anlagt, så den kan benyttes af de fleste.

Da vi kom til selve kirken, så vi indledningen til den katolske højmesse, hvorefter vi forlod den og kiggede på området, der udgøres af en enorm park, med flere kapeller. På en stor plads kan man se statuer af de 4 Evangelister, og flere kapeller med terrakotter om Jesu Lidelse.

Vejret har budt på støvregn og tågedis, men det er ikke koldt.

 
Her starter opstigningen.

 

Trapperne er flot anlagt med mosaikker og masser af kapeller undervejs.

 

Selve hovedtrappen, De 5 Sansers Vej
Den første hælder vand ud af øjnene.

 

Den næste hælder vand ud af ørerne.

 

Så følger næsen.

 

Og Munden.

 

Mon ikke det er smagssansen, da der hældes "vin" ud af krukken?

 

Der løber vand ud af korset.

 

Og til sidst 2 englebasser, der holder et hjerte, hvor der også løber vand ud.

 

Bom Jesus Kirken, hvor vi overværende indledning til en katolsk messe.

 

Et kig ned ad bjerget mod Braga.

 

Dette virkede lidt kunstigt, og det er det også.

 

Men der var lige ly for en lille regnbyge.

 

Den store plads med Terrakotte templer og statuer af de 4 evangelister.

 

Matthæus                                   Marcus                                     Lucas                                         Johannes

 

Et kig ind i et af templerne.

 

Hvis man ikke kan klare de mange trappetrin, er det muligt at tage en tandhjulsbane, der er drevet af vandkraft.
2 vogne er forbundet med en wire, der kører omkring et stort hjul på toppen. Den vogn der holder foroven, bliver fyldt med vand under gulvet af en kilde, så den bliver tungere end den vogn der er nede, og som er tom for vand.

Tyngdekraften kan nu trække den nederste vogn op, og når vognene har byttet plads, tømmes den nederste vogn for vand, og den øverste fyldes. Vognens hastighed begrænses af en bremse, der med tandhjul har fat i underlaget. Rigtig smart og miljørigtigt.

 

Fredelig plads med adgang til toiletter.

 


Fra Danmark til Spanien Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6
Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 Dag 11 Dag 12 Dag 13
Dag 14 Dag 15 Hjemturen Andre ture Ahrenkiels.dk Campercontact Sygic