Fra Danmark til Spanien Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6
Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 Dag 11 Dag 12 Dag 13
Dag 14 Dag 15 Hjemturen Andre ture Ahrenkiels.dk Campercontact Sygic

 

Dagens tur løb op i 62 km og endte i Viana do Castelo ved floden Limias udløb i Atlanterhavet. Sidst Connie og Stig var i byen, kom de sejlende fra fra Danmark, for at fortsætte over Atlanterhavet til Caribien. Vi fik en dejlig solskinsdag i byen, og benyttede den til afslapning og at kigge lidt på omgivelserne. Blandt andet var vi en tur oppe ved Santa Luzia kirken, der ligger smukt oppe på et bjerg, med en formidabel udsigt over området.

Vi tog den lette måde, nemlig den næsten 100 år gamle kabelbane, der går fra banegården og op til monumentet. Efter at have set kirken tog vi de 154 trappetrin op i kuplen og nød udsigten. Turen op i tårnet går ad snævre trapper, der ikke er for folk med klaustrofobi.

Kabelbanen bragte os sikkert ned, og især pigerne benyttede tilbageturen til at tage diverse butikker i øjesyn.

De har godt nok mange sager!

Vi havde egentlig besluttet at overnatte ved lystbådehavnen, men en stank af gamle muslingeskaller og støj fra broen, gjorde at vi valgte en plads lidt længere ude ved havet, der ligger på en blind vej i rolige omgivelser.

 
Afslapning ved Limias bred. I baggrunden den lystbådehavn Connie og Stig benyttede, da de sejlede til Portugal inden den store tur over Atlanterhavet.

 

Vi havde egentlig besluttet at overnatte her, men støj fra broen og stank fra muslingeskaller fik os til at køre 4 - 5 km til et roligere sted. Næste morgen så vi, at pladsen ved siden af var fyldt op med et omrejsende tivoli, så en god og heldig beslutning.

 

Vi ser at broen slår et sving, så bilerne kan køre ovenpå jernbanen. I baggrunden på højen, Santa Luzia Kirken.

 

Stig og jeg udviklede en god evne til at finde noget at sidde på, når pigerne skulle ind i en butik.

 

Nu er det bare lige ud, så kommer vi til kirken.

 

Typisk butik i Viana indrettet i et ældre lokale. Bemærk igen elinstallationen på væggen.

 

Hold da op, hvor har de mange ting!

 

Det gamle rådhus måske?

 

Og en nedlagt kaserne.

 

Vi tog den lette måde, nemlig den næsten 100 år gamle kabelbane, der går fra banegården og op til Santa Luzia Kirken.

 

Udsigten er til at få øje på.

 

Santa Luzia Kirken på toppen.

 

Kirkerummet er rundt.

 

Glasmosaikker ud til alle 4 verdenshjørner.

 

Fra udsigtsplatformen på toppen af kirken, oplevede vi dette skue.

 

Det var lidt af en hård nyser at komme derop, via en meget snæver vindeltrappe inde i en mur. For at man ikke skulle møde nogen, var trappen lysreguleret.

 

Her ses vejbanens knæk på den kombinerede bro tydeligt.

 

Ikke alle kirker er lige prægtige.

 

Typisk handelsgade i Viana.

 

Pladsen ligger ned til floden, og der er tømmeplads til 2 vogne ad gangen.

 

 
Fra Danmark til Spanien Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6
Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 Dag 11 Dag 12 Dag 13
Dag 14 Dag 15 Hjemturen Andre ture Ahrenkiels.dk Campercontact Sygic