Formiddagen brugte vi på en slentretur lidt rundt i Regua, men byen er ikke særlig ophidsende. Derpå kørte vi langs Douro, og en kort tur på 24 km til en vingård højt oppe over floden. Vinbonden bød os velkommen, og vi fandt lidt fast grund til vognene. Efter frokost fik vi den helt store rundvisning og fortælling om vin, og især om Quinta da Padrela, som stedet hedder. Vingården ejes af to søskende og en svoger, og de laver rødvin, hvidvin samt portvin. Rundvisningen varede 2 timer og indbefattede vinsmagning, med efterfølgende mulighed for at købe produkterne. Det bliver spændende om vinene smager lige så godt hjemme, som på det sted hvor de blev skabt. Vejret er meget omskifteligt, med regelmæssige regnbyger og en kold vind, men ind imellem titter solen frem. |
På en bakketop ved Regua, knejser Sandemann, det
mest kendte Portvinshus i Portugal, ja i hele Verden.
|
Familien mangler ikke appelsiner eller muligheden
for at lave glas juice.
|
Hovedgaden er meget trafikeret.
|
Naturligvis en væg af kakler, der viser vinhøst.
|
Stille flyder Douro.
|
På vej op i bjergene ser vi igen de typiske
terrasser til vinstokkene.
|
Der er også lidt ægte natur mellem vinmarkerne.
|
Jose´ Rodrigues fortæller levende om vingården
Quinta da Padrela, som han driver sammen med sin søster og svoger.
|
Jo jo,- kakler har de også.
|
Pølen er til fri afbenyttelse, men vi trængte
ikke til at bade.
|
Rødvin på fade af fransk eg. De koster 1000 € pr
stk, og når de er udtjent kan de få 50 € for dem, hvis ikke de er
heldige at finde et whisky destilleri, der gerne betaler 500 € for
et brugt fad.
|
Der var gratis vinsmagning, og enkelte prøver
af egnens specialiteter, som også kan købes.
|
Jose´ er en god fortæller og taler godt engelsk.
Propperne er Portugisisk kork, og Portugal er faktisk Verdens
største producent af kork. Efter smagningen købte vi lidt vin, så de
2 timer han brugte på os, var vel fornuftig givet ud.
|
Pladsen var opblødt efter en uges regn, men det
er ikke svært at forestille sig, hvor dejligt det kunne være en varm
sommerdag.
|