Vi slog nu motorveje fra på navigationen, og satte kursen mod Valladolid, som vi nåede midt på eftermiddagen. Vi valgte en plads midt i byens larm og mylder, for at kunne nå centrum til fods. Vejret var forårsagtigt, ja næsten sommerligt, så køreturen på det spanske højland var smuk, og i byen summede det af forår. Kørt i dag ca. 400 km.

Træerne blomstrede.

Floden Pisuerga løb dovent afsted.

Tankstation på et gadehjørne.

Hun ligner en, der har tænkt for længe.

Springvandet sprang, som sådan et skal springe.

Det kniber lidt med samarbejdet mellem de 2 mænd!

Den ufærdige katedral i Valladolid.

Måske Spaniens svar på Den Røde Plads?

Den er go nok, foråret er på vej.

Masser af blomster på træerne.

I betragtning af, at pladsen ligger midt i byen, er den relativ rolig. P-vagten kontrollerer, at alle har betalt afgiften på 5 €. Båsene er store, så man kan godt hive en stol frem, selv om det faktisk ikke er tilladt, men den søde P-vagt smilte venligt til os.