 |
| Sidste stop i Ukraine. Her skulle de sidste Griven bruges,
og ikke nok med det, da de også tog kreditkort blev indkøbet
udvidet, meeeen kort terminalen kunne personalet ikke få til at
virke, og efter lang tids venten tilbød en af de lokale at
veksle Zloty til Griven. Igen et bevis på Ukrainernes store
venlighed. Vi fik varerne med og var klar til at forcere grænsen
til Polen. |
| |
 |
| Nej det er ikke Dannebrog man ser, men det Ukrainske
lokalområdes flag. Bemærk at der findes fine veje i Ukraine |
| |
 |
| Sidst vi prøvede grænsepassage Ukraine - Polen tog det over
8 timer, men denne gang kun 1 time, dvs. det tog ingen tid, for
vi stillede urene tilbage, straks da vi var i Polen. |
| |
 |
| Hen under aften drejede vi ind på en rasteplads lidt syd for
Warszawa, og vi fik hurtig selskab. Ind kom en stor turistbus, og
folk myldrede ud på pladsen. De medbragte en stor grill, et
mobilt fadølsanlæg, termodunke med suppe, kasser med brød og
pølser. For at det ikke skal være løgn, kom der en bus mere, dog
uden fadølsanlæg. Det viste sig at være nogle arbejdere fra en
sukkerfabrik, der skulle til Warszawa og demonstrere. |
| |
 |
| De delte velvilligt ud af øllet, men det virkede lidt
dovent, sikkert fordi de brugte luft til at presse øllet ud med i
stedet for kulsyre. Det er vel egentlig bare et spørgsmål om
udskifte håndpumpen med en kulsyrepatron. Vi fik også suppe,
pølser og brød, så vi havde til aftensmaden næste dag også. Man
er vel gratist og nasserøv :-) |
| |
|
Beliggenhed: 51.945521 N og 21.581064 Ø |
|
Faciliteter: Skidehuller, overdækket spiseplads |
|
Pladskategori: Rasteplads, velegnet for vogntog |
|
Pris: Gratis |
|