 |
| Hos Laphroiag fik vi den suverænt bedste
rundvisning, og den kan vi anbefale, hvis du kommer til Islay. Byggen befugtes og lægges til spiring på maltgulvet, og for at det ikke skal brænde sammen, skal det jævnligt vendes. I gamle dage forgik det med skovle, men nye metoder er taget i brug. Under spiringen omdannes stivelsen i byggen til sukker, og kaldes herefter malt.
|
 |
| Når spirerne har en tilpas størrelse, er den klar
til tørring for at standse processen.
|
 |
| Malten flyttes ind på nogle riste og tørres med
tørverøg.
|
|
|
| Under malten fyres der med tørv, som skovles ind
med håndkraft.
|
|
|
| Laphroiag har egen tørvemose, og tørvene stikkes
med håndkraft, da maskinerne ikke kan gøre det skånsomt nok. Islay
består hovedsaligt af moser med et tørvelag på op til 12 meter, så
der er nok at tage af. Tørven er dannet af planterester, der har
været under indflydelse at havluft og saltvandssprøjt, hvilket gør
den velegnet til formålet.
|
 |
| Efter tørring fjernes spirerne og malten males i
flere sorteringer. Siden tilsættes vand og gær, og så starter
processen, hvor sukkeret omdannes til alkohol. Det går voldsomt til,
man kan mærke at gærtankene vibrerer.
|
|
|
| Et kig ned i gærtanken.
|
|
|
| Når gæringen er færdig indeholder blandingen 7-
8% alkohol, men det smager sgu ikke særlig godt.
|
|
|
| Selve destilleringen forgår ad 2 omgange og er en
meget vigtig proces. Foruden alkohol ønsker man også at få
forskellige smagsstoffer med over i destillatet.
|
|
|
| I spiritusboksen styres destillaterne, og det er
den vigtigste post i hele produktionen. Kunsten består i at stoppe
mens legen er god. Når brygmesteren mener at destillatet fra 2. omgang er som ønsket, svinger han tuden, så resten køres tilbage og blandes med første destillat. Derved udnyttes al alkohol, og i princippet kører noget at det i ring, så længe kedlerne er i gang. Nu om dage varmes kedlerne med damp, og temperaturen kan styres meget præcis, hvilket er vigtigt.
|
 |
| En anden vigtig ting i processen er lagringen.
Skotterne er kendt for deres sparsommelighed, og i gamle dage brugte
de alle de tønder de kunne skaffe til lagring. Det kunne være
smørdritler, alle former for gamle vintønder, fiske tønder, og det
der er værre. Nu om dage anvender man stadig brugte tønder, fortrinsvis Amerikanske Egetræsfade, der har været brugt til lagring af Bourbon whiskey, som lagres i nye tønder. Desuden brugte sherry fade og andre brugte vintønder fra Sydeuropa. Der findes forskellige størrelser, og i de mindste udvikles whiskyen hurtigst (Quarter Cask). Deres findes også whisky, der er lagret på flere forskellige fade (Tripple wood). Under lagringen forsvinder en del af indholdet, desværre alkoholen, så fadstyrken falder, men smagen udvikles, så det er en balance hvornår de enkelte produkter tappes. Jo ældre en whisky er, jo dyrere er den. For at en whisky må kaldes "Single Malt" skal den være mindst 8 år gammel. Nogle produkter justeres ned i alkoholprocent inden tapning, mens andre sælges med fadstyrke.
|
|
|
| Et kig ind i "warehouse" hvor der hersker en
herlig duft.
|
|
|
| Vi er naturligvis "Friends of Laphroiag", og som
sådan har vi fået tildelt en kvadratfod jord i området uden for
destilleriet, som vi har lejet for livstid. I besøgscentret kan man
finde et flag, og gå ud og plante det på sin grund. Hvis man har
glemt skødet med angivelse at grundens beliggenhed, er det muligt at
få oplyst koordinaterne i besøgscentret.
|
|
|
| Da området er meget vådt, kan man låne
gummistøvler i besøgscentret.
|
|
|
| Efter nogen søgning fandt Jonna sin grund, og hun
har små fødder, så der var også plads til skødet.
|
|
|
|
Bemærk billedet. Ikke den grimme mand, eller hans
åreknuder, men flaget han har plantet. Jeg har et enkelt gavekort
til en jordlod, som jeg vil forære den første der sender en mail, og
beder om det.
|
 |
|
Efter rundvisningen var der smagsprøver, og de var
meget rundhåndede med at uddele dem. Efter at vi havde været i mosen
med flagene, opdagede jeg at min kamerataske var borte, så jeg gik i
besøgscenteret igen for at finde den. Og de havde fundet den, så tak
til dem. Men nu blev jeg "tvunget" gennem en ny smagsprøvning, så vi
måtte overnatte på parkeringspladsen, til whisky dampene havde
forladt mig.
|
 |
|
Port Ellen er lagt i mølpose, så der produceres ikke
whisky mere, men det forlyder at det måske genoplives.
|
 |
|
Port Ellen "Warehouse" med masser af whisky, der hver
dag stiger i værdi, da det ikke produceres mere af det.
|
 |
|
Bowmore fik et kort besøg, men ikke flere smagninger
og rundvisninger lige nu.
|
 |
|
Frokost på stranden. Vi noterede stedet med henblik
på overnatning.
|
 |
|
Men først et kort besøg hos Bruichladdich
destilleriet.
|
 |
|
Her nøjedes vi med at kigge.
|
 |
|
Kilchoman er et helt nyt destilleri, indrettet på en
gård.
|
 |
|
Vi ville godt have smagt deres 1. release, men det
var ikke muligt, så vi købte ingenting hos dem. Det unikke er at
Kilchoman kun anvender byg fra Islay, hvor de øvrige henter byg fra
fastlandet.
|
 |
|
Der er andet at se på Islay, f. eks. kirkeruinen her.
|
 |
|
Sådan er de fleste veje på Islay, men husk at
vigepladserne er til venstre.
|
 |
|
Overnatning på stranden ved Blackrock lige overfor
hovedstaden Bowmore. 55°49'57"N 6°17'24"W
|
