England - Skotland - Irland - Frankrig 2015

Kapitel 1

Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5
Kapitel 6 Kapitel 7

Kapitel 8

Kapitel 9 Kapitel 10
Ahrenkiels.dk Andre af vore autocamperture  

 

Vandtanken var ved at være tom, så på en tankstation fik vi fyldt op. Det tog 20 minutter og kostede ½£.

 

Et skilt hvorpå der stod "Atlantic Bridge" skærpede vores nysgerrighed. Det er så vidt vides den eneste bro, der går over Atlanterhavet.

 

Det smalle sund mellem øen og fastlandet hører til Atlanterhavet.

 

Vi satte kursen mod Kennacraig, hvorfra der er færgeforbindelse til Whisky øen Islay. Langs kysten er der flotte partier overalt.

 

Vi holder meget af mørkt øl, så det skulle også prøves i Skotland.

 

Havnen i Kennacraig, hvor vi efter et par timers venten kom med en færge til Port Askaig på Islay.

 

Vi ankom til Islay ved solnedgang.

 

Hjemmefra havde vi fundet denne rasteplads på Google Street View. Det blev vores base et par dage, da der ligger 3 destillerier indenfor få km.
55°38'9"N  6°7'37"W eller
PA42 7DZ; Rasteplads i Lagavulin ved destilleriet. En duft af malt var umiskendelig til stede, men det vænnede vi os til.

 

Lagavulin som blev grundlagt i 1816 ligger ligesom 7 andre destillerier på Islay ved havet. Det har sin naturlige forklaring, for den omsiggribende whisky produktion i Skotland for 200 år, fik myndighederne til at beskatte destillation. Derfor startede der mange destillerier på de uvejsomme øer i Hebriderne, og adgangen til havet gjorde at det var let at smugle hovedparten at produktionen uden om skatteopkræverne. Der er nogle, der stadig leder efter whisky tønder i øde klippehuler.
Islay er 600 km2 og der bor 3400 menesker, men de har stadig 8 destillerier, der producerer whisky.
Der er besøgscenter og shop ved destilleriet Lagavulin.

 

2 km nord for Lagavulin ligger Ardbeg, som de senere år har været gennem en omtumlet tilværelse. Et fransk modehus har sat penge i virksomheden og Ardbeg er igen kommet på Verdens kortet. Deres Whisky er som de fleste Islay's kendetegnet ved et kraftig tørve- og røgsmag.

 

Vi løb ind i et 200 års jubilæum, og hele området var shinet op. Pagodetaget tjener til aftræk fra tørreriet, hvor der fyres med tørv.

 

Vi købte en rundvisning hos Ardbeg, men det er ikke tilladt at fotografere inde i produktionen.

 

Efter rundvisningen var der smagsprøver, og muligheder for at købe nogle få af deres produkter. Det kan kun betale sig at købe specielle aftapninger, da afgiften er høj i Skotland, så ordinære produkter er langt billigere hos Fleggård i Flensborg.
Vi købte en 200 års jubilæumsaftapning (nederst til venstre i billedet), som kun sælges fra destilleriet. Vi kan ærgre os over at vi ikke købte 10 flasker, for i butikken her kostede de 800,- dkr pr stk. Men for nylig så vi, at whisky pusherne sælger dem til knap 4000,- dkr pr styk.
 

Et fint gammel Still præger området foran destilleriet.

 

Da rundvisningen var forbi, fik vi lov at kigge ind i lokalet hvor tønderne bliver tømt. I dette tilfælde en whisky, der har ligget på egefade i 10 år. Tønderne triller de hen over "graven" som skimtes til venstre, og når proppen i siden at taget af, tager den glade mand på billedet en prøve som han dufter til, for at sikre at de ædle dråber er OK. Hans medhjælpere stikker et rør ned i tønden, for at luften kan komme ind, når de triller tønden 180°. De tømmer 12 tønder ad gangen, og whiskyen løber fra "graven" hen til et pumpeanlæg, hvorfra det via et filter går til tappehallen.
Den glade mand tog et whisky glas, og holdt under strålen fra en af tønderne, og spurgte om ikke jeg havde lyst til at smage.
DET VAR STORT, RIGTIG STORT, EN OPLEVELSE JEG ALDRIG GLEMMER.

 

Efter frokost, da whiskyen var forbrændt, kørte vi en lille tur nord for Ardbeg, for at kigge på dette Keltiske kors, som angiveligt er det mest velbevarede af slagsen.

 

Vejen blev smallere og smallere, og endte blindt som et hjulspor uden muligheder for at vende. Vi måtte bakke en km for at få vendt Signe, og tyrene her undrede sig over de dumme danskere.

 

Vi trængte til luftforandring, så vi flyttede 2 km mod syd (den korteste dagsetape, vi nogensinde har kørt) til destilleriet Laphroiag, som er vores favorit indenfor whisky. Destillerierne på Islay er næsten alle sorte og hvide, og med store bogstaver ses de let, på lang afstand fra vandsiden.

 

Ligesom Ardbeg har Laphroiag 200 års jubilæum, og naturligvis et tilhørende produkt.

 

I besøgscenteret er historien ridset op på whisky tønder. Hvis du vil vide mere om whisky fremstilling, så gå straks til kapitel 5.

 

 

Kapitel 1

Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5
Kapitel 6 Kapitel 7

Kapitel 8

Kapitel 9 Kapitel 10