| Solen skinner fra morgenstunden og både vi og
Interstate 90 er klar til dagens etape, der skal bringe os til Black
Hills. Landskabet skifter af og til karakter mellem græsarealer,
dyrket land (majs og forskellige kornsorter) og uopdyrket prærie. I
løbet af dagen passerer vi "Det Lille Hus på Prærien", eller i hvert
fald området hvor Laura Ingalls Wilder blev født. Vi foretager også
den første tømning af tanke og opfyldning af vand, og det foregår
hos Cablelas i Rapid City, som er en kædebutik, der er meget glade
for besøg af autocampere. Man er også velkommen til at overnatte på
stedet, men vi ville gerne nå Black Hills, så vi kunne være klar til
at indtage Mount Rushmore fra morgenstunden næste dag. Vi
konstaterede samtidig af advarselslamperne for fyldte tanke er i
meget god tid, men så blev vi så kloge. Vi kørte egentlig efter en
primitiv campingplads i nationalpark Black Hills, men efter nogen
diskussion med en ranger, opgav vi og kørte til et Truck Stop ved en
tankstation, hvor vi overnattede ganske gratis, og prøvede i dagens
anledning at spise noget Trucker Food. |
 |
| Strækningen gennem South Dakota er præget af stor
vidder, og ringe trafik, så fik taget et godt nap på en strækning
uden de store seværdigheder. |
 |
| Vi holdt ofte pauser for at strække benene og
kigge os lidt omkring. Typisk for trafikken den dag: Store lastvogne
og store autocampere med en bil på slæb. |
 |
| Rastepladserne langs Interstate 90 er ofte
flotte, og toiletterne er pæne og rene. |
 |
| En amerikansk klassiker: Peterbilt 270 |
 |
| Og den ligeså klassiske skolebus. Hvis den holder
med blinkende lamper, er det ikke tilladt at passere den. |
 |
| Ole er ved at få styr på parkeringen. Truck Stop
Hermosa, South Dakota, N 43.840450, W 103.201084 |
 |
| Flotte lastvogne ved Truck stoppet. Pladsen er
stor, så vi kan holde i god afstand fra dem. |
 |
| Aftenens underholdning: Drive inn bio hos naboen. |