Med Signe og Viktor til Centralasien 2014 * 14700 km gennem 8 lande og besøg i 5 hovedstæder

Letland

Næste side

Forrige side

Andre ture med Signe og Viktor

Ahrenkiels.dk

Almaty og området mod øst

Vi manglede jo stadig at få registreringen på plads, og der skulle skaffes diesel. Registreringen kunne ikke laves om søndagen og heller ikke mandag, da der var helligdag. Jeg tilbød at skaffe diesel, vel vidende at det kunne blive vanskeligt. Når vi havde diesel var planen at køre til Assy plateauet sydøst for Almaty, hvorfra nogle skulle køre tilbage til Almaty og ordne registrering tirsdag, og resten kunne i ro og mag køre Sharyn Canyon.

Jeg prøvede at kontakte en Kazakhisk ven i Århus, som vi lærte at kende før turen, og som var meget hjælpsom. Han svarede straks, at han ville kontakte sit netværk i Almaty. Efter en snes mails med forskelligt indhold endte det med, at et familiemedlem ville komme næste morgen kl. 6:00 og  afhente os. Han havde nogle kontakter der kunne skaffe diesel. I løbet af eftermiddagen blev flere i gruppen utålmodige, og forsøgte selv at skaffe diesel med hjælp fra forbipasserende. Trods de gode hensigter lykkedes det ikke, Almaty var tørlagt for diesel.

Til aften gik "spisegruppen" (4 vogne der ofte spiste sammen) på restaurant. Jonna og jeg kunne ikke forlade vognen, da der hele tiden kom nye løsninger i mailboksen, og den sidste vogn, der vist ikke var inviteret, valgte at blive, for at støtte os. En god beslutning for kl. 20:00 fik vi besked om at være klar kl. 21:00, for så ville den lokale hjælper komme. Jeg forstod i første omgang, at vi skulle tanke, og derfor alarmerede jeg "spisegruppen" visa SMS. De kom i god tid, men det viste sig bare at hjælperen ville være sikre på at kunne finde os næste morgen kl. 6:00. Jeg var vist ikke særlig populær på det tidspunkt, men det skulle blive værre.

Jonna vågnede tilfældigt midt på natten, og en ny ændring kom i mailboksen. Vi skulle være klar kl. 4:00 næste morgen, så jeg vækkede hele gruppen kl. 3:15, og bad dem være klar til kl. 4:00. Hjælperen kom dog først ved 5 tiden, så det var ikke nogen morsom morgen  for mig. Vi kørte i kortege til tanken, hvor der var kaos for at holde i kø til åbningen kl. 6:00. Vi var ved at komme i klemme blandt nogle bybusser, der prøvede at hjælpe hinanden ind foran os. Da vi havde betalt 2000 tenge for plads i køen, blev nogle af vognene dirigeret om til tankens udkørsel, og der fik de lov at bakke til standerne. Os der var fanget blandt busserne, blev truet af en ophidset buschauffør, som naturligvis gerne ville have diesel på sin bus, men vi var der længe før ham, så Jonna stillede sig op foran bussen indtil vi fik vores plads i køen igen.

Da alle havde fået tanket såvel vogne som diverse dunke, kørte vi ud af byen, og ved kaffepausen var alle tilsyneladende blev glade igen.

Stor tak til Haji og Kanat for den uvurderlige hjælp.

Med denne udsigt holdt vi kaffepausen.

Vi kørte ad en flot rute til en nationalpark, hvor vi benyttede lejligheden til at få frisk kildevand.

Vi kunne desværre ikke køre op på Assy plateauet, idet en stejl grusvej gjorde det umuligt, for flere af os der prøvede. I stedet fandt vi en dejlig plads ved et flod, hvor vi spiste vores frokost i samlet  flok. Efter en god  frokost med et par snapse til, faldt jeg i en dyb søvn til vandets skønne klukken. Da jeg vågnede sidst på eftermiddagen, sad jeg alene tilbage ved floden, for de øvrige var trukket op til vognene hvor der var mere ro. Ved aftenmødet tilbød Jonna og jeg at køre til Almaty næste morgen, for at ordne registreringen, som vi følte et vist ansvar for. Til aften blev der lavet skøn wok mad til alle, og for en stund syntes jeg gruppen virkede glade og tilfredse.

Vi kørte ved 7 tiden, og gjorde holdt ved vandposten, da vi jo ikke vidste hvor længe vi skulle være i Almaty. Vi måtte dog vente til hesten var færdig med at drikke.

Der var ulideligt varmt i Almaty over 40 grader i skyggen, så halvanden dag midt på en befærdet gade, var næsten ikke til at holde ud. Vi undersøgte muligheden for at tage med metroen rundt i Almaty, men da jeg rigtig gerne ville opleve Sharyn Canyon, besluttede vi at køre derud. Hvis vi hængte i, kunne vi være derude til aften.

Undervejs købte vi lidt friske og syrlige druer, der holdt os friske.

Vejen derud var til tomgang i 2. gear (9 km/t), men til gengæld var det et storslået syn der mødte os, da vi kom derud. Ved aftenmødet foreslog jeg at en anden vogn kunne køre i forvejen næste dag for at afhente passene, men ingen meldte sig. Plan B blev så, at gruppens kontakt person til Viktorya, skulle undersøge muligheden for, at udsætte afhentning af passene til dagen efter, for at alle kunne holde en tiltrængt fridag i pragtfulde Sharyn Canyon. Næste morgen kom der imidlertid en og tilbød at hente passene, men midt på formiddagen fik vi aftalt at vente et døgn, så alle fik en god oplevelse i Sharyn

Desværre var vejen ikke egnet til autocampere, så turen gennem Sharyn Canyon foregik til fods. Alle gik alene med deres ægtefæller og nød den fantastiske natur.

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

En glad vandrer tager en pause i Skyggen

Hvor vejen endte, løb  der en flod

Jeg mener ikke dette her hører hjemme i en naturpark, men alt kan vel købes for penge.

På vejen tilbage var temperaturen nået punkt, som var ved at tage livet af os.

Campen i Sharyn Canyon

Letland

Næste side

Forrige side

Andre ture med Signe og Viktor

Ahrenkiels.dk