| Jonnas fødselsdag skulle naturligvis fejres. Hun
har for vane, at fylde år når vi er på rejse. De mest eksotiske
steder er USA (2 gange), Canada, Mandø, Fyn og færgen på vej til
Island. Denne gang ønskede hun, at vi skulle fejre det i Sittensen, Tyskland, hvor vi er kommet en del gennem årene, så vi kørte dertil. (125 km) |
![]() |
| Mens først morgenbordet, som jeg lavede til os. |
![]() |
| På plads ved vandmøllen i Sittensen #35511. Der
er offentlige toiletter over broen til højre, men ellers ikke andet
end smukke omgivelser. |
![]() |
| Til frokost inviterede jeg min søde hustru ud at
spise. Det blev hun glad for, for det sker ikke ofte. |
![]() |
| Efter frokost en slentretur i parken ved
vandmøllen. |
![]() |
| Der er flere ruter at vælge. |
![]() |
| Have med lægeurter. Jeg overvejede, at lave en
salat med lidt fra det hele, for at være dækket ind mod en række
sygdomme, men man må ikke plukke urterne, så det blev ikke til
noget. |
![]() |
| Flot tysk Fachwerk. |
![]() |
| Her boede Anna Elisabet og Peter Will i 1817. |
![]() |
| Kirketårnet og foran det, et monument. |
![]() ![]() |
| Der er et mindested for faldne soldater.
Jeg plukkede en buket i parken til fødselaren. |
![]() |
| Til aften inviterede jeg Jonna ind at spise på
den græske restaurant i Sittensen. Laks med spinat, kartoffel
kroketter og græsk salat. Der var meget mere mad end vi kunne spise. |
| Vi sluttede, hvor vi begyndte, nemlig Citti -
Markt Flensburg. Det er et meget populært sted, at parkere
autocampere, for jeg talte 82 inden vi gik i seng. |
| Vi landene hjemme ved 18 tiden, efter 59
fantastiske dage med Signe, og så er det tid til tænke lidt tilbage. 8400 herlige km - 58 gratis overnatninger - 53 forskellige steder i 7 lande - 785 liter diesel - 2 tons CO2 udledt af Signe - 44 kg gas - vand 7€ - Signe 17 år 290.000 km.
Hensigten med turen var, at køre forholdsvis hurtigt til Portugal,
blive der i ca. 3 uger, og følge foråret stille og rolig hjem, og
det lykkedes i den grad. |
![]() |