| Vi nød stadig det flotte vejr, og kørte igen en
forholdsvis kort tur (159 km), men efter frokost blæste der en kold
vind og solen var ikke så aktiv. Vi blev dog i Villeneuve de Marsan,
og efterhånden havde John fået kræfterne tilbage, så det blev igen
til en travetur på et par km. |
![]() |
| Træerne stod i fuldt flor på denne vej i byen.
Bemærk skiltet, især hvis du går med tanker om at veje op. Det er
helt almindeligt i mindre byer i Sydeuropa. |
![]() |
| Rådhuset med det obligatoriske mindesmærke for
faldne i krigene. |
![]() |
| Autocampere fås i flere størrelser. |
![]() |
| Villeneuve de Marsan #7542 - gratis. Der er
mulighed for at tømme gråt og sort, samt at tanke drikkevand. Fin
plads midt i byen. |
| Vi havde en autocamperplads ved kysten i
tankerne, men da vi ankom, studsede vi lidt over, at bommen var
skruet af. Da vi kørte ind på pladsen så vi, at den var fyldt med
sigøjnere, der havde etableret strøm og vand til alle deres vogne af
forskellig slags. Selvfølgelig udenom målere og den slags
forstyrrende elementer. Hvorfor skrider myndighederne ikke ind? Det gør de ikke, fordi sigøjnerne flytter bare et andet sted hen, og så er de lige vidt. Vi spiste frokost og søgte derefter mod den spanske grænse. Der er småt med autocamperpladser i det sydvestlige Frankrig, men vi fandt parkering ved supermarkedet E LeClerc i Urrugne, der har en afdeling for autocampere. Vi fik handlet lidt i nogle af butikkerne, og besluttede at blive, da det trak op til uvejr. |
![]() |
| E LeClerc Urrugne #59027 - gratis. Ingen service. |
| Det regnede temmelig voldsomt aften og nat, og da
jeg slog øjnene op om morgenen, så jeg nogle store skjolder på
loftsbeklædningen. Alle tagluger var lukkede, så det var ikke en god
situation. Det viste sig også, at der var vand i et proviant skab.
Min fysiske tilstand tillod ikke, at kravle op på taget af Signe,
for at besigtige skaden, men jeg gættede på en dårlig fuge, da de jo
er 17 år gamle. Det var weekend, og sikkert ikke let at finde et værksted, så vi opgav at lede. Fra tidligere vidste vi, at der Palencia (E) er en stor autocamperplads, hvor der en vaskeplads med en rampe, så man kan vaske taget på sin vogn. Vi købte fugemasse og fugepistol i E LeClerc, håbede det bedste, og satte kursen mod Palencia, men regnen gjorde, at vi ikke kunne fuge noget, men rampen var der. 365 km med overvejende motorvej men ringe trafik. |
![]() |
| Palencia #235165 - gratis. Der er mulighed for at
tømme gråt og sort samt at fylde vand på tanken. Desuden kan der
købes strøm, bad, bilvask og meget mere. Det meste af pladsen stod
under vand, men vi fandt en rimelig tør plet, og hældningen gjorde,
at vandet løb af taget og dryppene i skabet blev opsuget af et
håndklæde. |
| Efter morgenkaffen kørte vi over til rampen og
jeg fandt den mørnede fuge. Det lykkedes at fjerne det mest af den
gamle fugemasse, og lægge en ny ikke særlig pæn fuge, men taget
holdt tæt resten af turen. Efter hjemkomst har jeg selvfølgelig
lavet det om, og gået hele tage efter. Overfor pladsen ligger der en tankstation, som vistnok stiller autocamperpladsen til rådighed, så dem støttede vi med en optankning og noget frisk brød. Vi kom lidt sent af sted, men vejret var fint, bortset fra en enkelt byge. Vi kastede anker i Alaejos efter 114 km. |
![]() |
| Rampen hvor vi fik tætnet taget. |
![]() |
| Den omtalte tankstation/supermarked har en lidt
amerikansk inspireret samling på pladsen ved tanken. |
![]() |
| Elvis i en PT Cruiser, og bagved en Renault 4 CV.
I baggrunden selveste Skipper Skræk. |
![]() |
| VW boblen har fået ski på. |
![]() |
| Inde i butikken mødte vi Trumph, men han var
undtagelsesvis helt tavs. |
![]() |
| Dagens regnbyge ses, men træerne stod i blomst,
og takkede for vandet. |
![]() |
| En af de 2 store kirker i Alaejos, der ikke er en
særlig stor by. |
![]() |
| Alaejos #68571 - gratis. Der kan tømmes
gråt og sort, samt tankes vand. Foran autocamperne er der nogle
meget solide borde og bænke, der sagtens kunne bære et glas
skummende koldt øl. |
| Det blev dagen, hvor vi krydsede grænsen til
Portugal, og selvfølgelig skinnede solen, omend det var lidt køligt.
Vi kørte til den spændende by Castelo Rodrigo, der ligger på en høj
eller måske et bjerg, og som kan ses langvejs fra. Byen har fået en
helt ny autocamperplads, i lighed med mange andre byer i Portugal.
Det blev til en flot tur på 216 km. |
![]() |
| Den 1300 år gamle ruin på toppen. |
![]() |
| Husene er bygget af forhåndenværende materialer,
og gaderne er smalle og stejle. Alligevel møder man nu og da en bil. |
![]() |
| Baren var desværre lukket. |
![]() |
| En af de to byporte. |
![]() |
| Gaden her er bilfri. |
![]() |
| Castelo Rodrigo #437397 - gratis. Der kan tømmes
gråt og sort, samt tankes vand. Desuden er der gratis el på alle
pladser (16 A) og ovenfor trappen er der offentlige toiletter. Fine store pladser med en fantastisk udsigt, som du selv må nyde, når du kommer derned. Op af trappen og ind i den spændende by, rigtig god fornøjelse. |
| Vi bliver aldrig trætte af køre i det smukke
Portugisiske landskab, hvor især Douro dalen imponerer. Vi nåede
dagens mål i Peso do Regua efter 128 fantastiske km. |
![]() |
| Vinmarkerne i Dourodalen er anlagt i terrasser,
så de er tilgængelige med traktorer. I marts måned er det kun tørre
stokke, men pludselig eksploderer det hele og alt bliver grønt. |
![]() |
| Mellem vinmarkerne er der masser af oliventræer
og mandeltræer. |
![]() |
| De tre broer i Regua, der fører over Douro.
Fotografen står på den gamle bro, der i dag kun er til gående og
cyklister. Derefter den "nye bro", og øverst motorvejsbroen (A24).
Den officielle autocamperplads med strøm, afløb og vand på alle pladser (til 3 €) var fyldt op, så vi søgte ned til en P-plads ved floden, hvor vi fandt skygge under broen. |
![]() |
| Udsigt fra Gangbroen mod Regua. |
![]() |
| Alle 3 broer. |
![]() |
| Peso do Regua #566869 - gratis. Ingen service på
pladsen, men mulighed for at servicere ved den officielle
autocamperplads. Rigtig fint, men også velbesøgt område. |
| Da jeg om morgenen fik monteret og tændt
høreapparatet, kunne jeg høre nogle rumstere udenfor Signe. Det
viste sig, at der skulle afholdes marked med diverse planter, så vi
startede Signe og listede lidt hen langs floden, inden vi gik i bad
og spiste morgenmad. Vi ville blive en dag mere, da vi skulle på en længe ventet togtur langs Douro, og sådan blev det. Signe var lovligt parkeret så vi kunne i fred ro tage toget. |
![]() |
| Som det ses, var der liv udenfor Signe. |
![]() |
| Vi købte pensionistbilletter fra Regua til Tua og
retur. |
![]() |
| Selv om vi har oplevet Dourodalen en del gange,
var dette en ny vinkel. |
![]() |
| Der var tid at nyde udsigten mere intensivt, end
når man sidder med rat i hænderne, og skal holde øje med trafikken
på de smalle veje. |
![]() |
| Stationen i Tua. Vi havde regnet med at spise
frokost i byen, men vi fandt ikke et sted der var åbent. |
![]() |
| Så vi tog næste tog til Regua. |
![]() |
| Stationen i Pinhao regnes for en at de smukkeste
i Portugal. Vi har set den før, men hvis du vil tage togturen langs
Douro, så stå af i Pinhao. Der er også meget mere liv og muligheder
for at spise. |
![]() |
| Efter en dejlig dag med varme og sol, og en
interessant togtur, vendte vi tilbage til vores plads under broen,
og blev der natten over. |