|
|
| I Caravalha skulle der ligge
en helt ny autocamperplads, som vi gerne ville se, og efter 83 km
nåede vi til byen i dejlig solskin og varme. |
![]() |
| Såvel skiltningen som Maria (stemmen
på Sygic), mente at vi skulle denne vej. Men kunne det nu passe?
Vejen er vel 10 cm bredere end Signe, og den slår et sving. |
![]() |
| Vi parkerede Signe og gik op for at
se om det var rigtigt. Sådan ser vejen ud ovenfra. Og minsandten om
ikke der ligger den fedeste autocamperplads oppe på et lille
plateau. Se videoen her |
![]() |
| Vi fik en rigtig fin plads, og efter
frokost skulle byen udforskes. Der ligger et fint lille museum med
kurveflet, men vi forstod ikke så meget af det. |
![]() |
| Kurveflet er tilsyneladende en
kunstart. |
![]() |
| Den mørkeblå farve ses ofte i
Portugal og det samme med potteplanter udendørs. |
![]() |
| Appelsintræerne bugnede. |
![]() |
| Byens storvaskeri. |
![]() |
| Caravalha #577251 - gratis. Der er
mulighed for tømning, vand og strøm. Fantastisk plads i rolige
omgivelser under appelsintræet. |
|
|
| Vi nød simpelt opholdet så meget, at
vi forlængede med en dag. |
![]() ![]() |
| Selvfølgelig skulle der spises
appelsiner, og presses saft til senere brug.
Strømstanderen på vores plads med 8 stk. 16 ampere udtag, så vi var
dækket ind. |
![]() |
| Mørke skyer truede, og de kastede
også lidt vand fra sig. |
![]() |
| Jeg kalder dem kirkegårdsblomster. |
![]() |
| Caravalha #577251 - gratis. Der er
mulighed for tømning, vand og strøm. Fantastisk plads i rolige
omgivelser under appelsintræet. |
|
|
| 208 nye fantastiske kilometre i den
storslåede natur bragte os til Guarda. |
![]() |
| Byens park en rigtig stor, så jeg
fik gået 3 km, uden at forlade den væsentligt. |
![]() |
| Alt blomstrede og det hele blev
grønnere. |
![]() |
| Det måtte jo komme, at se lidt
vedligeholdelse i en park. |
![]() |
| Der gøres klar til et cykelløb med
MTB. |
![]() |
| Gangbro over rundkørsel, for at
komme til den bydel. |
![]() |
| Den er god nok. |
![]() |
| Den mest spektakulære rundkørsel vi
har set. Et vaskeægte damplokomotiv med tender. |
![]() |
| Autocamperpladsen var fuldstændig
optaget af alt andet end autocampere, men et par hundrede meter
derfra, var der 2 store næsten tomme P-pladser, så der fandt vi et
hyggehjørne. Guarda #13936 - gratis. Vi så ikke faciliteterne, da vi parkerede lidt derfra, sammen med en del andre autocampere. |
|
|
| Når vi nu alligevel kom forbi på
vores tur mod nord, kunne vi ligeså godt gense den smukke gamle by
Castelo Rodrigo. (60 km) |
![]() |
| På vej op til byen, ser man disse
flotte kakler. |
![]() ![]() |
![]() ![]() |
![]() ![]() |
| Imponerende kunst som er næsten
hellig i Portugal. |
![]() |
| Udsigten fra byen er OK. |
![]() |
| Også mod nord. |
![]() |
| Den anden byport som vi missede
sidst, |
![]() |
| Castelo Rodrigo #437397 - gratis.
Der kan tømmes gråt og sort, samt tankes vand. Desuden er der gratis
el på alle pladser (16 A) og ovenfor trappen er der offentlige
toiletter. Fine store pladser med en fantastisk udsigt, som du selv må nyde, når du kommer derned. Op af trappen og ind i den spændende by, rigtig god fornøjelse. |
|
|
| Vi sigtede efter den spanske
nordkyst, som har en enestående natur, men Portugal kan også være
med. Vi mellemlandede i Alfandega da Fe (92 km) |
![]() |
| Man skimter lige Douro floden og
Spanien på modsatte bred. |
![]() ![]() |
| Det mest interessante vi så, var
denne fine gamle Hymer Camp 56, som er mage til vores første
"rigtige autocamper". |
![]() |
| Alfanda da Fe #44032 - gratis. Der
er strøm, vand om tømning, og genboen er Bombeiros. Når vejret
tillader det, kan man spise ude |
|
|
| Sidste stop i Portugal i denne
omgang blev i Branganca (85 km) |
![]() |
| Enhver by med respekt for sig selv i
Portugal, har en gammel borg og en autocamperplads, og ofte ligger
de tæt sammen. Således også i Braganca. |
![]() |
| Borgen er kampklar, hvis russerne
kommer. |
![]() |
| Det er muligt at gå på ringmuren
hele vejen rundt om borgen og lidt af byen. |
![]() |
| Fra ringmuren. |
![]() |
| Enkelte steder kan man komme ned af
muren. |
![]() |
| Der er selvfølgelig bygget huse
omkring borgen. |
![]() |
| Udsigt fra muren mod
autocamperpladsen. Find Signe! |
![]() |
| Braganca #5651 - gratis. Tømning og
vandpåfyldning muligt. Pladsen ligger i terrasser, og er meget
populær. Vi kunne med hiv og sving kante os ud mellem træer og
autocampere. |
|
|
| Vejrudsigten lovede stærk blæst og
massiv regn nordpå, så vi ændrede planer. Vi satte Signe i 6 gear og
kørte direkte mod øst for at finde det fine vejr. (288 km). |
![]() |
| Transpinedo #369459 - gratis. Der er
vand, tømning og strøm på pladsen. Vi havde ikke behov for strøm, men det havde en englænder, der ikke kunne starte, så vi gav ham lige en gang starthjælp. |