|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 25 Nov 1699 | Præstegården, Sommersted by og sogn, Haderslev amt | Dansk Præstehistorie , Dansk Biografisk Lexicon |
| Død : | 26 Sep 1750 | København | Michael Erichsen, Vejby (1) |
| Begravet : | - | Skt. Jacobi, Varde | Michael Erichsen, Vejby (1) |
| Gift | 1730 | - | - |
| Alder : | 50 |
| Stilling : | 9.dec.1720 Cand.theol, 13.jul.1728 Sognepræst i Varde, 1731 Univ--se noter-- |
| Noter : Tvilling til Jørgen. 1731 Universitetsprofessor, assessor i missionskollegiet, meddirektør i Det Kgl. Waisenhus, København, 3. nov. 1736 Dr. Theol. Kilde: Michael Erichsen, Vejby Dansk biografisk Lexikon: Marcus undervistes i Hjemmet af Faderen. Sammen med sin Tvillingbroder Jørgen W. (d. 1730 som Rektor i Frederiksborg) blev han Student 1716, og ligeledes sammen med ham rejste han til Wittenberg og Jena for at studere. Ved sin Tilbagekomst 1720 tog han Attestats og begyndte at manuducere. 1722 kom han paa Valkendorfs Kollegium og blev Amanuensis under J. C. Wolfen (se ovfr. S. 159) ved det store kongl. Bibliothek. Han lagde sig særlig efter Hebraisk, men var ellers en sand Polyhistor og saa bevandret i alle Videnskaber, at han var i Stand til at overtage hvilket Professorat det skulde være. Det var vistnok Trang, der bragte ham til ivrig at søge Præstekald; men først 1728 opnaaede han, efter at have prædiket for Kongen paa Fredensborg, at blive udnævnt til Præst ved St. Jacobi Kirke i Varde. Her blev W. dog kun til 1731, da han vendte tilbage til Hovedstaden som theologisk Professor, og han kom nu paa sin rette Plads. Han var Orthodoxiens Repræsentant og øvede stræng Censur lige over for de pietistiske Skrifter. I øvrigt var W. en af de lærdeste Theologer, Danmark har haft. Hans dogmatiske Lærebog («Positiones fidei christianæ») udkom 1. Gang 1740 og ofte senere; den var baade her hjemme og i Udlandet, navnlig i Sverige, en meget benyttet Lærebog (jvfr. XV, 239). Da Spørgsmaalet om Tvangsdaab kom op ved de separatistiske Uroligheder, hævdede han bestemt dens Berettigelse. 1732-38 maatte han som Vikar for Universitetets Senior, Prof. C. Bartholin, holde Forelæsninger over de østerlandske Sprog; han holdt ogsaa private Kollegier over Hebraisk og Gamle Testament for en Del voxne Adelsmænd, der ansaa det for Pligt at lægge sig derefter med Henblik paa deres fremtidige Embedsvirksomhed, naar de skulde afgive Betænkning i Religionssager. W. er den første, der ved Kjøbenhavns Universitet har holdt egentlige kirkehistoriske Forelæsninger, da dette Fag først ved Fundatsen 1732 optoges som fast Bestanddel af det theologiske Kursus. Reformationstiden omfattede han med størst Interesse. Da han ved Jubelfesten 1736 erhvervede den theologiske Doktorgrad, omhandlede hans Disputats et Æmne fra den danske Reformation (Confessio Hafniensis af 1530). Senere udgav W. Studier over den ældste danske Bibeloversættelse og en hel Række (12) Disputatser om Forhandlingerne mellem de evangeliske og Romerkirken. Tillige forberedte han en samlet Udgave af H. Tausens Skrifter og lod i det Øjemed tage Afskrifter af de fleste af disse (Thottske Saml. 326. Kv.); men Planen lykkedes det ham ikke at udføre. Endnu maa fremhæves W.s store Arbejde med den reviderede Bibeludgave af 1737. Allerede 1734 var han blevet Medlem af Missionskollegiet og af Direktionen for Waisenhuset. Hans forholdsvis tidlige Død,. 26. Sept. 1750, fremkaldte dyb Beklagelse. Til Vidnesbyrd om hans Nidkjærhed anføres, at hvor lidende han end var, kunde ingen holde ham tilbage fra at holde Forelæsninger endnu Dagen før han døde. - Som Præst i Varde havde W. 1730 ægtet Ingeborg Wulff (f. 1708 d. 1770), hendes Fader, Jeremias W., havde været Præst i Vejle, men døde, da Datteren kun var 5 Aar gammel; hun var da blevet opfostret hos sin Morfader, Stiftsprovst Seerup i Ribe. |
| Far | Mor |
| Peder Andersen Wøldike | Catharina Magdalene Buch |
| Ægteskab | Børn |
| - Ingeborg Jeremiasdatter Wulff |
10 Aug 1736 - Jeremias Wøldike
15 Maj 1741 - Peder * Wøldike 24 Nov 1744 - Cathrine Malene Wøldike |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 13 Jan 2026 |