Kapitel  9

Dagen derpå

Det var dagen derpå, jeg kunne godt mærke turen fra i går, men efter 20 km var musklerne dog bløde igen og cyklen rullede som den skulle. Det var også dagen derpå for svenskerne, det var en utrolig stille morgen og formiddag. Det var umuligt at finde en butik der var åben, og det var mærkeligt, for svenske supermarkeder har ellers åbent næsten altid, ja selv søndag.

Denne lørdag formiddag måtte jeg købe ind på en tankstation. Vareudbuddet var på størrelse med et bedre supermarked, men priserne var om muligt højere. Særlig brødpriserne var helt ude på overdrevet.

Hele dagen fulgte jeg hovedvejen, der var ingen brugbare alternativer. Til gengæld var vejen jævn og trafikken sparsom, og der var egentlig ikke meget at berette om. Det skal da lige være den haglbyge der startede, lige da jeg var bænket på en rasteplads, for at nyde min frokost. Jeg flygtede i hast ind i en telefonboks, der lå lige ved siden af, for at spise færdig. Bortset fra en enkelt byge mere, var vejret udmærket.

Da jeg rullede ind i Piteå, opdagede jeg at den højre pedalarm var ved at gå løs på kranken. Det undrede mig noget, da den sidder på en firkantet konus, og normalt kun kan afmonteres med en aftrækker. Jeg havde ikke dette værktøj med, for at spare vægt, så jeg lånte en nøgle på en tankstation og kørte ud af byen med fastspændte pedalarme.

Da jeg var 20 km nord for Piteå, kom jeg til en helt nyanlagt rasteplads, ja den var så ny, at der ikke var åbent for indkørsel af biler. Ved den ene ende var der en lille sø, der gennem en lille elv havde forbindelse med Den Botniske Bugt. Her var også et græsareal og en helt ny toiletbygning med varmt vand. Denne fine plads kunne jeg ikke forlade, her måtte jeg overnatte.

Da jeg havde slået lejr, kom der et ældre svensk ægtepar og spurgte om jeg ville dele herlighederne med dem. Da ingen har eneret på naturen, bød jeg dem naturligvis velkommen. Det var dog lidt irriterende at de absolut skulle sidde og grille, mens jeg for 9. dag i træk gik i gang med den nærende spagetti.

Jeg havde ringet hjem til familien fra Piteå, for at sikre at de havde det godt. De skulle jo hente mig ved Nordkapp. Ferien rakte ikke til at cykle hjem igen. Jeg benyttede aftenen til lidt status. Mit dagsgennemsnit var 155 km, altså var jeg i god tid, ja jeg var en hel dag foran tidsplanen. Det var nu også rart at have god tid inden mødet med Lappland og Finnmarken.

FORRIGE SIDE       NÆSTE SIDE             INDLEDNING        AHRENKIELS.DK