|
Kapitel 6 Skuret i skoven
Det regnede stort set hele dagen. Det var såmænd ikke reg nen som sådan, for det var let nok at holde varmen når blot man holdt sig i gang, og når man er gennemblødt, kan man ikke blive mere våd, og skindet er da heldigvis vandtæt. Det der bekymrede mig var det dyngvåde telt og den ret våde sovepose. Jeg ankom nu til Sundsvall, hvor jeg var omkring posthuset for at sende en telefax til familie, venner og de fodboldkammerater der holdt ålegilde i et dejligt varmt klubhus, med øl og snaps til. Der var en del problemer med at finde ud af byen. Da jeg for tredje gang havnede ved motorvejen der førte mod nord, måtte jeg gøre noget drastisk, altså afsted i motorvejens nødspor til første frakørsel. En jævn trist dag var ved at være til ende, og jeg tænkte igen på soveposen. Mens jeg gennemtænkte mulige løsninger, fik jeg øje på en gammel forladt hytte i skoven. Ved nærmere besigtigelse bestemte jeg mig for at tage skuret i besiddelse. Det var på ca.10 m2 , men der forestod en større oprydning. Gulvet skulle ryddes for grene og affald, og alle ruderne var selvfølge lig knust. Nogle af vinduerne lukkede jeg med nogle masonit plader der lå på gulvet. De blev tildannet med overlevelseskniven, og fastgjort med søm som jeg trak ud andre steder i bygningen. Ved hjælp af par teltbarduner fik jeg etableret en tørresnor til telt og sovepose, og der var stadig godt med gennemtræk. Aftensmaden tilberedte jeg ved et gammelt bord, der havde overlevet tidens tand. Den bestod som tidligere dage af skoldhed brevsuppe med masser af spagetti. Faktisk blev jeg lidt høj over at have valgt netop denne løsning. I sikker forvisning om, at soveposen ville blive helt tør af min kropsvarme på det tørre trægulv, faldt jeg let i søvn i den klamme pose.
FORRIGE SIDE NÆSTE SIDE INDLEDNING AHRENKIELS.DK
|