Kapitel 5

Og der blev regn

Det var blevet tirsdag, og solen skinnede fra en skyfri himmel, klokken var syv da jeg forlod campingpladsen. Afsted gik det over bakker og gennem dale, og selvfølgelig masser af skov, og pludselig dukkede østkysten op. Det passede fint at holde frokostpause ved en dejlig rasteplads med havudsigt, og mens jeg sad her, kom der tre ældre damer i bil. De var på picnic, og de syntes jeg skulle have en kop varm kaffe og et stykke hjemmebagt. Atter måtte jeg berette om mit forehavende, og selv om jeg var et stykke oppe i Sverige, var der stadig langt til Nordkapp. De ønskede mig god tur, og mindede mig om, at ved østkysten var der altid godt vejr. Det virkede beroligende, for jeg skulle køre herude nogle dage. Man siger godt nok der findes ikke forkert vejr, kun forkert påklædning, men det er en kendsgerning at navnlig en cykelferie er bedst i tørvejr. Damernes vejrudsigt passede til kl. 19.00, så brød uvejret løs midt i madlavningen, så jeg måtte rykke ind i teltet for at koge færdig. Jeg havde fundet en lille lavning ved et vandfald, i og for sig et herligt sted. Regnvejret var dog skyld i at myggene, der for første gang var i stort tal, forsvandt som dug for solen.

Inden regnen kom, snakkede jeg med en forbipasserende, der mente der var mange flere myg nordpå!!

Næste morgen var der vand overalt, mit udstyr var selvfølgelig tørt, for det jo var forsvarligt pakket. Det værste var soveposen, den var blevet temmelig våd, til gengæld skulle jeg ikke gå efter vand. Mine gryder, som altid stod udenfor, var fyldt til randen med dejlig frisk vand, og der kom stadig rigeligt fra oven. Jeg tog en ekstra kop te den morgen, og så afsted regn eller ej.

FORRIGE SIDE       NÆSTE SIDE                INDLEDNING        AHRENKIELS.DK