Kapitel 3

Fredericson

Jeg fik en herlig nattesøvn, og vågnede op til sommer, sol og søndag. Da cyklen var godt varm - vel ude af byen-, undslap der en enkelt morgensang. Der var lidt flere bakker og de var længere, men ruten var stadig let. Der var selvfølgelig meget skov, men ind imellem er der med rund hånd strøet søer, der gør at landskabet trods ensformigheden bliver seværdigt. Jeg mærkede ikke gårsdagens kilometer i benene, men hastigheden faldt alligevel lidt, der var ikke noget at jagte og jeg skulle selv sørge for forplejning. Der var også lidt problemer med at finde gennem Örebro, for selv om jeg havde fine kort med, dækkede de ikke byerne så godt, og skiltene tager ikke hensyn til gennemkørende cyklister, det gør de i øvrigt næsten ingen steder. Jeg er kun stødt på det i Holland. Indtil videre havde jeg mest benyttet de større veje, men nu dristede jeg mig ud på nogle lokale veje. Det viste sig hurtigt at de fleste var grusbelagte, og efter den megen regn var de ikke egnede for tungtlastede turcykler. Det kostede en enkelt punktering, men ellers var det en fin oplevelse at være så tæt på naturen.

Det var blevet aften, de 134 km var nået, og det var tiden at raste. I en idyllisk landsby dristede jeg mig til at banke på døren til en af de karakteristiske svenksrøde huse, for at få et tip om et godt overnatningssted. Her mødte jeg Gunnar Fredericson, som var meget imødekommende og interesseret i min måde at holde ferie. Han troede han havde stedet til mig, mens fruen var mest stemt for at jeg skulle benytte plænen foran huset. Jeg besluttede mig for Gunnars tilbud, men det var svært at forklare vejen til den sø, han mente jeg skulle bruge til natlogi. Så i stedet startede han Kadetten, og jeg cyklede bagefter ca. 5 km. Her stoppede han og forklarede mig resten af vejen.

 Det var herefter let at finde, og jeg sendte Gunnar en venlig tanke, da jeg så stedet. Det var en idyllisk sø, omkranset af skov og der var et lille græsareal, hvor teltet kunne stå. En virkelig dejlig dag gik på hæld, der var ikke andre lyde end naturens egne, og jeg benyttede den herlige sommeraften til at skrive et brev hjem til familien, og efter et godt bad i søen faldt jeg hurtigt i søvn. Jeg havde faktisk vænnet mig til at sove på det hårde underlag, men frisk luft og cyklingen gjorde da også sin virkning.

Da jeg næste morgen ved sekstiden gik ned til søen, opdagede jeg at der havde været "gæster". Gæsten havde fortæret en 70 cm lang gedde i rå tilstand undtagen hovedet og selve skelettet. Jeg fik aldrig opklaret sagen. Tilbage på ruten og afsted.

FORRIGE SIDE       NÆSTE SIDE              INDLEDNING        AHRENKIELS.DK