Peder Pedersen

DatoStedKilde
Født :1708Øse sogn, Ribe amt-

Stilling : Sognedegn

Noter : J. R. Lorentsen: Bidrag til Øse sogns historie, uddrag side 200 - 203.

Stiftsøvrigheden afgjorde nu Sagen som følger:

Til Hr. Provst Siedelmann, Allerup.

At Øse Skolehus er meget brøstfældig, og trænger højlig til en hastig Hovedreparation tilstaar alle.

Men at paalægge Næsborg Sogn, og den Del af Øse Sogns Beboere, som er inddelt i aparte Skoledistrikter, at tage Del i denne Reparations-Bekostning paa et Skolehus, hvoraf de hverken har eller formodentlig agter at benytte sig, synes højst ubilligt.

Skolefundatsen for Øse Sogn paalægger dem ej heller saadant.

Aprobationen indeholder alene: at begge Sogne, Øse og Nesborg, vil tilkomme at bekoste Skolens Opbyggelse. Men ikke siger den, at den samme Regel skal gælde for Vedligeholdelsen, eller i Fremtiden. Nesborg Sogn, samt Beboerne uden for Øse Sogns Hoved-Skole-Distrikt, er inddelte i visse Skole-Distrikter, og bestrider selv de erforderlige Udgifter Skolevæsenet angaaende, uden Hjælp fra andre, og naar Øse Sogns Hoved-Skole-Distrikt forholder sig ligesaa, sees ingen Fornærmelse vil finde Sted.

Ikke destomindre har de 2 smaa Skole-Distrikter fra Hostrup og Vesterbæk i Øse Sogn tilbuden, endnu for denne Gang, og uden Følge for Eftertiden, at erlægge den tredie Skilling af Bekostningen paa anmeldte Skolehuses Istandsættelse, tilligemed behøvende Pligts- eller Haandarbejde, lige med de andre, Kjørsel undtagen, som Hoveddistriktet selv skulde besørge.

I følge heraf vil vi forvente, at Beboerne i Hoveddistriktet, ved Hjælp af ovenmeldte 2 Skoledistrikter, foranstalter Skolehuset, under Sognepræstens Opsigt, forsvarlig og allerhelst af Grundmur, efter de flestes ønsker, istandsat det snareste muligt, og hvormed Deres Velædle Højærværdighed formodes at have Indseende. Og skulde De bemærke videre Modvillighed, kunde største Lodsejere i Distriktet anmodes om sin Medvirkning, da man ej bør paatvivle, at denne saa højstnødvendige Reparation jo uden Ophold fuldføres.

Ribe, den 2. Septbr. 1786.

C. Urne. Middelboe.

Hermed maatte Sagen betragtes som afgjort. Stiftsprovst Siedelmann paategnede Stiftsøvrighedens Skrivelse og sendte den til Pastor Hjerrild, Øse.

Efter nogen mundtlig Forhandling og "Trækkeri" her blev der taget endelig Bestemmelse om Opførelse af en ny Skole i Øse By. Næste Sommer blev den bygget, og om Afleveringen og Synsforretningen fortælles:

An. 1787 den 13. August mødte Herreds-Provsten Lauge Siedelmann, for i Overværelse af Kapellanen for Øse og Nesborg Menigheder S:T: Hans Hjerrild, Sognedegnen og en Del af Sognefolkene at tage Syn og overleverede den i Øse By opbyggede nye Skole-Hus; og befandtes da tæt næsten Degneboligen, og norden Kirken, bygget 3 Fag 9 Al. i Kvadrat Grundmur, vel istand i alle Maader.

I Huset en Forstue, en rummelig Skolestue med Bord og Bænke, samt Kjøkken, alt saaledes, at baade de, der har staaet for Bygningen, og de, der har Contribueret dertil, har Ære deraf. Dette Skolehus, der har kostet ialt 78 Rdlr. 3 Mrk. 8 Sk., er bekostet, de to Dele af Øse Distrikt, der tillige har gjort Spænddagene, og den 3die Part af de 2 smaa Distrikter i dette Sogn; men for Eftertiden vedligeholdes samme Skolehus af Øse Skoledistrikts Beboere alene, alt efter høje øvrigheds Resolution.

Til at syne Huset blev fremkaldede 2 Haandværksmestere, neml. Claus Nielsen og Jørgen Thomsen, og tilspurgt om hvorledes Huset var bygget, og om noget manglede ved samme i nogen Maade, som vedkommende (krævede) til at kalde samme vel bygt ?
Hvortil de svarede, at aldeles intet derpaa var at udsætte, men alt var vel og forsvarligt gjort.

Derpaa blev Degnen spurgt, om han ved bemt. Skolehus havde noget at erindre, eller forefandt noget manglende nu samme skal af ham modtages, at bruge efterdags, som Skolehus til Ungdommens Undervisning.

Han svarede Nej, men glædede sig ved, endnu før hans Øjne luktes (Degnen Peder Pedersen var 79 Aar.), at kunne faa saa smukt et Sted til Brug for Læreren og Lærlingerne i Eftertiden; og her tilligemed det forsamlede Folk takkede med een Mund deres unge Præst for hans havde Umage med og Tilsyn ved Huset baade tidlig og sildig.

Ved denne Forretning meldte sig Degnens Søn, Jens Christen Pedersen, der tillige er Faderen Medhjælp i Kirken og Skolen, og tilkjendegav, at han af Beboerne i Distriktet havde kjøbt de 4 Fag Hus, som tilforn havde været Skolehus, ved den sønder Ende af det øster Hus ved Degneboligen, og ved en Del Bekostning har sat samme istand til Brug for sin gamle Fader mens han lever; haabede derfor, at det som hans Ejendom maatte i Eftertiden, dersom denne ej skulde være saa lykkelig at være Degn efter sin Fader, da maatte komme ham det til gode, og derfor 2 af Skifteretten udnævnede, uvillige Mænds Sigelse blive ham og hans Arvinger udbetalt af Sucsessor, hvilket Præsten lovede at referere høje Vedkommende, og derpaa erholdt Resolution, som denne Forretning skal blive tilført, til Oplysning og Efterretning i sin Tid.


Den gamle Fader tilstod dette at være rigtigt, som Sønnen havde tilført, og samlede sin Begjæring med sin Søn. Siden ingen efter tilspørgsel havde videre ved denne Forretning at erindre og tilføre, bliver herved dette smukke Skolehus i god Stand overleveret Sognedegnen, Hr. Peder Pedersen, til samme at tage i Besiddelse og Brug som Skolehus for Eftertiden, samt at være og blive til samme ansvarlig i alle mulige Maader.

Og saaledes bliver samme Forretning ved alle vores Underskrift sluttet og stadfæstet.

Datum ret supra.)

Paa Hr. Kammerraad Varhoes og egne Vegne:
Siedelmann. H. Hjerrild.
Peder Pedersen.
Jens Christian Pedersen.

Som Haandværksmestre:
Claus Nielsen. Jørgen Thomsen.

Til Vitterlighed ved denne Forretning:
Peder Nielsen. Jørgen Sørensen.

Man kan af alt, hvad der her er fortalt om denne Skolesag, forstaa, hvor stor en Ting det var at opføre et Skolehus ,,9 Alen i Kvadrat", og hvilken uhyre Sum 78 Rdlr. udgjorde.

Det var andre Forhold end nu til Dags. Nu koster en Skole ikke saa lidt mere at bygge. Dengang var der Nøjsomhed og smaa Fordringer. Om vor Tid kan man vist sige det modsatte. Denne Skolehistorie er derfor interessant. Den giver et Indblik i hine fjerne Tiders Liv og Livssyn, og derfor har vi gjort den saa lang.

Datum ret supra. (den ovenfor anførte dato)


J. R. Lorentsen: Bidrag til Øse sogns historie, uddrag side 218 - 220.

Skolerne.

1750: bygges første Skole i Øse (ved Kirken).

1787: bygges anden Skole i Øse (ved Kirken).

1847: flyttes Skolen til Bredmose paa Præstens Hede.

1847: bygges første Skole i Hostrup.

1872: Ny Skole i Øse (ved Nordenskovvejen).

1872: Ny Skole i Vesterbæk (Syd for Niels Nielsens Gaard Nord for Vejen).

1872: Ny Skole i Hostrup (den nuværende). Den nuværende Skole i Hostrup er udvidet flere Gange. Først var der et Klasseværelse, en Forstue og et Værelse til Læreren.
Saa byggedes der til mod øst og indrettedes Lejlighed til gift Lærer.
Saa blev Skolen 2-klasset, Lærerens Lejlighed lavedes om til Skolestue og der byggedes ny Lejlighed til.
Saa blev Skolen i 1901 3-klasset. Der byggedes nyt Hus til Læreren, og indrettedes Klasseværelse og Lærerindelejlighed i den gamle Lærer-lejlighed. 1924 byggedes Gymnastiksalen.
1882: Ny Skole i Vesterbæk. (Gymnastiksal og et Klasseværelse tilbygget ca. 1910.)
1917: Ny Skole i Øse og en Pogeskole i Oved.
1924: byggedes en Skole i Helle. Pengene til dens Opførelse fremskaffedes af Beboerne i Helle; men Udgifterne til dens aarlige Drift udredes hovedsagelig af Kommunen. (Denne Skole (Friskole) i Helle blev oprettet 1900 og holdtes i Kristen Nielsens Storstue.)


Om Lærerne.

Degne og Lærere i Øse:

Lærer- og Kirkesangerembedet i Øse hører til de gamle Degneembeder. Den kaldende Myndighed til dette Embede er derfor endnu den Dag i Dag Biskoppen i Ribe.

Den første af Degnene, vi ved Navn paa, er P. Skovsbo. Han beklædte vistnok Embedet sidst i Sekstenhundrederne; men der foreligger ingen Oplysninger om ham.

Hans Eftermand var vistnok Thibert Lauridsen fra Aalborg. Han døde 1715.

Ca. 1720 hed Degnen Lars Simonsen (med Til navnet Varde). Han døde 1744, 61 Aar gammel.
Han var Student og var gift med en Datter af Sognepræsten, Pastor Poul Buch. I en Skatteindberetning, som Pastor Sirich indgiver 1743, skriver han: "Degnen er fattig og gammel, er ganske forarmet, har ingen Degnebolig og meget ringe Indkomst." Som det ses under Omtalen af Præsterne andetsteds her i Bogen, opholdt hans Enke sig, da hun var 80 Aar gammel, i Øse Præstegaard, hvor hun, som Pastor Hjerrild skriver, "underholdes af Præsten som et fattigt Almissemedlem." Dette Degnepar har altsaa levet under yderst trange Kaar.

1787 var Peder Pedersen Degn og da 79 Aar gammel.

1801 var Jens Chr. Pedersen, en Søn af Peder Pedersen, Degn. Han var dengang 46 Aar; hans Hustru, Anna Sørensdatter, var 28 Aar. Han benævnes som Degn, Skoleholder og Boelsmand.

Længere opad i Attenhundrederne og videre ser Listen saaledes ud:

1834 - 1843: Morten Lindvig, født 1799. Der siges, at han skrev godt for sig og blev en Del brugt som Sagfører. Han blev forflyttet til Ølgod.

Han synes at. have været en noget stridig Mand. I 1831 ligger han i Strid med Niels Chr. Christensen og Søren Sørensen i Helle angaaende Levering af 2 Læs Klyne aarlig, som de nægter at levere, da de er lagt ind under Faaborg Sogn med Hensyn til deres Børns Skolegang.

Striden endte med, at de skulde levere Klynerne, saa længe Lindvig var Lærer her. Denne Sag endte altsaa med Sejr for Lindvig. Mindre heldigt gik det ham i en Strid, han i Aaret 1832 førte med Sognepræsten, Poul E. Hansen.

Han var gaaet uden om Præsten ved nogle Tilførsler til Skolejournalen. Denne Strid endte med, at Skoledirektionen idømte ham en Bøde paa 5 Rigsdaler til Øse Sogns specielle Skolekasse, fordi han havde "tilsidesat den Ærbødighed og Agtelse, han skyldte Sognepræsten, som hans nærmeste Foresatte."

ÆgteskabBørn
- Dorthe Nielsdatter 1742 - Maren Pedersdatter
11 Aug 1755 - Jens Christian Pedersen

Peder Pedersen
~ 1708
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage29 Okt 2023