Noter : C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. XVI, side 432:
Stigsen, Ove, -1359, til Eskebjærg, var Søn af den yngre Marsk Stig Andersen Hvide og nævnes som Ridder 1353, men sad da i holstensk Fangenskab. 1355 og 1356 var han Kong Valdemars Kammermester; men denne Stilling har han formo-dentlig maattet forlade, da hans Fader 1357 stillede sig i Spidsen for den oprørske jyske Adel. 1358 ledsagede han og hans Farbroder Peder Andersen til Margaard med kongeligt Lejde Hr. Niels Bugge til Forligsforhandlinger med Kongen i Slagel-se ved Juletid. Disse Forhandlinger afbrødes imidlertid hurtig som frugtesløse, og paa Tilbagerejsen bleve de 3 Herrer overfaldne og ihjelslagne af nogle Fiskere i Middelfart, man har ment, paa Kongens Anstiftelse. O. S. efterlod sig en Enke, Maren Jensdatter, Søster til den senere Marsk Palne Jensen Munk). Thiset.
Aage Brask: Tordrup og Marsk Stigs slægt.
Side 80:
Som foran anført havde Ægteparret 5 Sønner, saa man skulde tro, at denne Gren af Hvideslægten vilde være sikret for lange Tider, men de 4 af dem har sikkert ikke efterladt Børn, ja maaske slet ikke været gift. Den 5. var den Hr. Offe Stigsen, hvis Liv fik en saa trist Afslutning i Middelfart; han angives at have været Kammermester hos Valdemar Atterdag og at have ejet Eskebjerg (senere Schelenborg) paa Fyn. Han har dog ogsaa været i Besiddelse af Ejendomme andetsteds, vi ser saaledes, at han i 1356 stillede sit Gods i Lille Linde paa Sjælland til Raadighed for Kongen, "saalænge at han sit Brev igen kalder", han synes altsaa ikke helt at være blevet betaget Ejendomsretten. Vi har i en Folkevise en Bemærkning, som vi for en Fuld-stændigheds Skyld vil tage med, der synges her om en fin Hr. Ove Stigsen, som "bedre kan sine Ærmer snøre, end han kan en Bomand være", altsaa var mere Hofmand end Landmand, men det kan selvfølgelig blot være en tilfældig Navnelighed.
Af Hr. Offes 2 Sønner døde den ældste Jens eller Johannes Offesen formentlig i en ung Alder uden at efterlade sig Børn, medens den anden Anders Offesen, der blev Ridder og Ejer af Bjørnholm og Eskebjerg og let forveksles med Faderens Fætter af samme Navn, om hvem vi skal høre nærmere i det følgende, havde en Søn, der døde ung, og et Par Døtre. Hans Enke Else ægtede senere Hr. Otto Nielsen (Rosenkrantz), om hvilken Forbindelse vi har en ganske pudsig Beretning. De førte en større Proces mod hinanden, og i Harme derover havde hun sagt, at hun vilde tage sig den argeste Skalk, hun kunde finde, som kunde trætte med ham; saa mødte han selv op og bad om hende, idet han anførte, at hun ikke kunde faa nogen argere Skalk end han. "Der de havde lovet hverandre, varede hun ham ad, at hun var niogfyrretyve Aar gammel, hvorfor han hastede med Bryllup, og førend hun blev et halvt Hundrede Aar, fik hun en Søn, hed Hr. Erik Ottesen".
|