Kapitel 16

Nordkapp

Det blev noget af det hårdeste jeg har prøvet. Stormen fra nordvest var tiltagende og iskold. For første gang måtte jeg af cyklen og trække, og jeg oplevede også at måtte køre i 1. gear nedad. Vejen fulgte kysten, men ind imellem gik der nogle dybe kløfter ind i landet, der gjorde at vinden kastede en hel del. Det bevirkede at jeg prøvede at køre på frihjul opad, ligesom jeg flere gange blev kastet af. Det var virkeligt barskt, men jeg ville videre. Der var også et par grimme tunneller, de var lange og der var mørkt derinde. Mon bilerne ville se mig? Heldigvis mødte jeg kun en, og der kom ingen bagfra, hvad der nok havde været værst. Endelig kunne jeg se færgen, der lå i havnen. Da jeg cyklede ombord lagde den fra land, det var godt timet syntes jeg selv, jeg kendte ikke sejlplanen.

Jeg satte cyklen fra mig og gik op i cafeteriet, for at komme lidt til hægterne, der var næsten udsolgt af kraft i min krop, men målet var nået. Præcis kl.20.00 fredag den 28 juni 1991 nøjagtig 15 døgn efter starten fra Randers cyklede jeg i land på Magerøy. Jeg kan ikke her beskrive de følelser, der strømmede gennem min krop da det var en kendsgerning.

Jeg begyndte at lede efter den campingplads, jeg vidste skulle være der, og det gik let. Magerøy er helt blottet for vækster større end lyng, og da stormen stadig hærgede var det ikke muligt at rejse selv det mindste telt. Der stod et par campingvogne og hoppede, selv om de stod i læ af servicebygningen, og også autocamperne der dominerede billedet stod ikke stille.

Jeg fandt i stedet en lille fordybning på en fjeldside, hvor der var lidt læ. Her var lige nøjagtig plads til mit lille telt, men af og til rykkede vinden faretruende i den spinkle konstruktion. Jeg sad i lang tid og støttede fiberstængerne, men de holdt natten ud. Da jeg vågnede var alt som forandret, der var vindstille og solen skinnede fra en skyfri himmel.

Inden besøget på selve klippeafsatsen Nordkapp, skulle jeg lige proviantere en sidste gang, jeg ventede først familien søndag aften. Øen består udelukkende af forrevne fjelde og dybe fjorde. Det bevirkede at først skulle jeg op i 300 moh, derefter ned til havet igen, så engang til op i 307 moh. Her var så det folk valfarter efter, en klippe som alle andre, men der er det specielle ved netop denne, at den hedder Nordkapp.

På tilbageturen til lejren, som jeg havde ladet stå, opdagede  jeg at det nøgne fjeld ikke var så nøgen endda. Der groede masser af mosser, lyng og vilde orkideer. Denne aften glemmer jeg aldrig. Kl. 22 startede jeg til fods op på fjeldet og betragtede solen, der stod lige i nord og var på vej opad. Det er mærkeligt at sidde kl. 2 om natten med lejrbål og kaffekop i bagende sol.

Her sad jeg så og tænkte på det cykeleventyr, der var tilendebragt, set i bakspejlet ville jeg ikke undvære en eneste af de 2500 km. Tankerne blev kun afbrudt af de autocampere og motorcykler der udgjorde trafikken. Nu var der kun ventetiden tilbage.

Der er kun en ulempe ved at cykle alene, man mangler en at dele glæderne med.

PS Efter denne tur er jeg aldrig blevet generet af en myg. Jeg har som samerne dannet modgift over for dem.

  ¤Intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet¤  (Thomas Mygind)

FORRIGE SIDE          INDLEDNING        AHRENKIELS.DK