Kapitel 12

Dækproblemer

 

Næste morgen var der igen solskin, dvs. solen havde ikke været nede blot skjult af skyerne. Den første by jeg kom til var Pajala, og der blev skiltet mod Finland, det undrede mig noget for efter mine kort, som var helt nye, var der ikke angivet en bro her. Jeg fortsatte ind i byen, i et spinkelt håb om et par nye dæk. Der var en stor butik der ud over snescootere, også havde et sortiment der mindede om et byggemarked. Jeg gik forventningsfuld ind i butikken og så at de havde cykler og en lille smule dæk. Indehaveren kom til stede, og jeg opgav målene på dækkene. Han hentede en lang stang, og til min store glæde hang der oppe under loftet, det største lager af cykeldæk, jeg har set. Tænk engang, langt oppe i Lappland, hvor der ikke ses en eneste cykel, kunne jeg købe dæk til en dansk turcykel, endda i flere kvaliteter. Indehaveren gav mig gode råd om vejvalg, derved undgik jeg en grusvej på 100km, mod at cykle nogle få km længere.

Dækkene blev straks sat på, og i min iver efter at komme afsted glemte jeg at fylde mine to 1 liter vanddunke. Vand var der dog som regel nok af, og efter at have mødt den første flok rensdyr, kom jeg til en lille klynge huse. Jeg gik ind til en af husene og bad om vand, som så mange gange før. Manden der gav mig vand, påstod at det var det bedste i hele verden, det kom fra en dyb boring og indeholdt nogle specielle mineraler. Jeg glædede mig til en prøvesmagning. Kniven han bar i en skede, mindede mig om, at jeg var meget tæt på Finland.

Det første møde med Finland endte med en punktering, jeg tror slangen blev nappet, da jeg kørte over den plankebro der førte over älven. Havde der været myg, var det ikke noget at regne mod det jeg oplevede her. Jeg har aldrig haft noget godt forhold til disse små væsner, og myggeolien jeg brugte, blev hurtigt fortrængt af sved. Iklædt regnsæt, selv om der var solskin, startede jeg på at skifte til reserveslangen, som jeg selvfølgelig nappede ved montering af dækket. Frem kom lappesagerne, og jeg blev kørende igen. Arme og hænder var efterhånden blevet så gennemstukket, at de svulmede op så jeg dårligt kunne bøje håndledene.

Jeg fandt en sø, som jo er ret let i Finland, og her kunne man bade. Der var også lidt græs til teltet, et lille bål holdt de værste myg væk. Teltet var heldigvis myggetæt, og jeg var tilpas træt til sove.

 

FORRIGE SIDE       NÆSTE SIDE              INDLEDNING        AHRENKIELS.DK