Del 1 Henne til Vedersø Del 2 Vedersø til Thyborøn Del 3 Thyborøn til Rødhus
Del 4  Rødhus til Åbybro
 
Del 5 Åbybro til Hjallerup Del 6 Hjallerup til Grønhøjgård Andre ture Ahrenkiels.dk

 

Fra Åbybro kørte vi til Store Vildmose, og bemærkede nogle mærkelige røgfaner. Hvis det havde været for 30 år siden ville jeg sige, at det nogle Ford 5000, der var ved at pløje.
 
Da vi kom nærmere på, viste det sig at være nogle maskiner der samlede Spagnum for Pindstrup Mosebrug.
 
Dagens mål Hjallerup Mekanisk Museum, Pintrip ID 1066. Vi ankom lørdag, hvor der er lukket, men p pladserne til Autocampere var optaget af biler. Vi forlanger ikke at pladserne er ledige, for de små Pintrip skilte, er der ingen andre der kender.
 
Så vi tog os den frihed at parkere, hvor de små biler skal parkere, og her var også skygge, så ren win win.
 
Bag museet ligger Ekko parken med rå natur og kunst.
 
Samt en flot samling geder.
 
I de uvejsomme områder af Ekko, er der lagt brædder, så gangbesværede og kørestolsbrugere også kan komme der.
 
Sø med Åkander.
 
Søndag brugte vi et par timer i museet. Her fotoafdelingen.
 
Find mors eller mormors symaskine.
 
Vi har selv haft flere af de udstillede telefoner, eller rettere sagt, nogen magen til.
 
Spolebåndoptagere var alle unges drøm i 60erne.
 
Man kan opleve forskellige værksteds miljøer, f. eks. smedens.
 
Mekanikerens
 
Og i et hjørne såmænd en Bosch dieselprøvebænk, som John blev helt rørt over at se. Det omkringstående værktøj hører ikke hjemme i selskabet. Man kan ikke justere dieselpumper med en greb eller  en spade.
 
Vi har besøgt flere traktormuseer denne sommer, så det gik vi let hen over.
 
Bilerne fik en hurtig gennemgang.
 
Midt mellem alt muligt er der placeret en F-104 Starfighter, der tjente det danske flyvevåben fra 1964 til midt 80erne. Vi købte ca. 50 stk, hvoraf 13 havarerede. Flyet var hurtig, men ikke særlig manøvredygtig. Man sagde engang at en 104 med max hastighed, skulle bruge et areal på størrelse med Fyn, for at lave et 360 graders drej.
 
De vigtigste data på flytypen.
 
Udenfor står der en Saab J35 - Draken, kaldet den flyvende murske pga af deltaformen. Den var i tjeneste hos det danske flyvevåben fra 1970 - 1993, og blev afløst af F 16. Draken var ikke så hurtig som F 104 Starfighter, men langt mere manøvredygtig. Da John i 1971 var rekrut på flyvestation Karup forlød det, at de kunne lave et 360 grader drej indenfor flyvestationens område med max speed.ca 2000 km/t. Det var vist kun teori, men de kunne larme, så jorden rystede når de startede.
 
Midt mellem jetmotorer og gamle mejetærskere fandt vi en Mini el, populært kaldet "Ellert". Vi havde selv en, men Jonna kørte kun én tur i den, så det blev Johns "Ella", som den hed.
Og så lige en for drengerøvene. John monterede et ekstra batteri, så han kortvarig kunne give motoren 48 volt, i stedet for de 36 volt som den normalt kørte på, hvilket gav en højere hastighed.
Der kørte mange Ellerter i Randers dengang, og så var det jo sjovt at overhale dem. Især på vej på arbejde, når jeg overhalede "Elvita", men nogen gange måtte jeg vente indtil "Elvita" dukkede op, så jeg kunne drøne forbi. Jo det var sjovt at være drengerøv.
 

 

Del 1 Henne til Vedersø Del 2 Vedersø til Thyborøn Del 3 Thyborøn til Rødhus
Del 4  Rødhus til Åbybro
 
Del 5 Åbybro til Hjallerup Del 6 Hjallerup til Grønhøjgård Andre ture Ahrenkiels.dk