| 1 Mandø - Pintrip 195 | 2 Virkelyst - Pintrip 192 | 3 Fary Lochan - Pintrip 182 | 4 Søby 1 - Pintrip 159 |
| 5 Søby 2 - Pintrip 159 | 6 Bruunshåb - Pintrip 85 | Andre ture | Ahrenkiels.dk |
| Efter et par dejlige dage på Mandø, besluttede vi
os for at køre til Virkelyst Alpacafarm, men først lige en tur
omkring autocamperpladsen i Ribe for at tømme og få vand på Signe.
Vi prøver så vidt det muligt at bruge de mindre veje, for de byder
på de største oplevelser, og selve køreturen fra A til B er for os
en del af oplevelsen. For andre er køreturen bare noget der skal
overstås så let som muligt. |
| Alpacaen stammer fra Sydamerika, men trives fint
i Danmark under alle vejrforhold. De holdes i farme, og det er
udelukkende for den pragtfulde ulds skyld, selv om de også kan
spises. Det forlyder fra farmeren at kødet er sejt, men velsmagende. |
| Højeste mode blandt Alpacaer er denne punker
frisure. |
| På Virkelyst er Alpacaer meget tamme og
nysgerrige. Bemærk højen i baggrunden, som bruges flittigt når
udsigten skal nydes. Af en eller anden grund holder dyrene meget at
høje. |
| Dyrene findes i alle mulige farver. |
| Vores kat Valborg opholdt sig mest på,- og i
nogle halmballer. Der var vist nogle godbidder. |
| Vi observerede 5 katte på Virkelyst, og denne her
var tæt på at flytte ind, men holdt sig på måtten. |
| Det er rigtig smart, mor spiser kraftfoder, som
omgående bliver til dejlig Alpaca mælk. |
| Selv om farverne matcher, er de ikke i familie. |
| Vi var med på rundvisning, så vi havde adgang til
folden med hopper og deres føl. |
| Selv om man er 3 måneder, gør det godt med en tår
varm mælk. |
| Der er 2 muligheder for parkering på Virkelyst.
Hvis ikke man har hund med, kan man holde inden for hegnet, som vi
gjorde. Hvis man har hund med, skal man holde i indkørslen, og
påregne lidt trafikstøj. Camilla, der er dyrlæge og hendes mand Kasper er meget flinke værter, og de svarer gerne på spørgsmål om dyrene. Der kan købes forskellige rundvisninger, og også uld og strikvarer i den lille shop. Højdepunktet for et besøg på Virkelyst er absolut de sjove og charmerende Alpacaer. Virkelyst Alpacafarm
ID:3022 - Side 192 |
| 1 Mandø - Pintrip 195 | 2 Virkelyst - Pintrip 192 | 3 Fary Lochan - Pintrip 182 | 4 Søby 1 - Pintrip 159 |
| 5 Søby 2 - Pintrip 159 | 6 Bruunshåb - Pintrip 85 | Andre ture | Ahrenkiels.dk |