|
Balkanturen 2016 - en 8600 km rejse gennem 13 lande |
||||
| Kapitel 2 | Kapitel 3 | Kapitel 4 | Kapitel 5 | |
| Kapitel 6 | Kapitel 7 | Kapitel 9 | Kapitel 10 | |
|
{GR} Farvel til Athen og videre mod nord. Vi spiser frokost ved et krigsmindemærke fra 2. Verdenskrig.
|
| {GR} Målet er Oraklet i Delfi, som ligger i et
bjergområde, uden muligheder for en fornuftig gratis parkering, så
vi fandt denne campingplads i Delfi by. 38°29'02.1"N - 22°28'32.6"E; Campingplads med alt tænkeligt, incl pool og restaurant. Store parceller efter græsk målestok. 19€ pr døgn.
|
| {GR} Man må leve med denne udsigt fra
campingpladsen.
|
| {GR} Vi fik med nød og næppe parkeret ved det
antikke område, hvilket ikke er let. Vognene skimtes øverst i
billedet. Her ser vi resterne af "Gymnasium"
|
| {GR} Læs om Oraklet i Delfi, på nettet. Det var
en god forretning at formidle svar fra oraklerne, så stedet var
veludstyret.
|
| {GR} Jeg konsulterede efter nogen venten Oraklet,
som sagde "Sort øl holder dig god i form John, drik det med omtanke
og respekt". Frit oversat fra oldgræsk.
|
| {GR} Amfiteatret i Delfi, er et af de bedst
bevarede oldtidsfund i Grækenland.
|
| {GR} Thermopylæ (græsk for "den varme port") er
et termisk bad, der nok har set bedre dage. Vandet er 40 grader
stinker af svovl, men det siges at kunne helbrede selv de værste
skavanker, så det skulle da prøves. Skade kan det vel ikke.
|
| {GR} Strategisk godt sted med en salgsbod, da der
kommer mange forbi og kigger, og nogle vover sig i badet. Manden med
ryggen til var meget behjælpelig med at rydde pladsen, så vi kunne
parkere med henblik på overnatning. Adgang til badet er gratis, men
de hjemmelavede produkter er dyre.
|
| {GR} Manden huggede grene af træerne med en
machete, så vi kunne parkere vognene ved badet. Han fortalte at her
var sikkert, da naboen er politistationen. Dejlig gratis plads med
adgang til varmt bad og skøn stank af svovl. 38°47'38.4"N - 22°31'42.1"E; P-plads ved Termalbad, gratis. Der dufter en del af svovl, men det vænner man sig til.
|
| {GR} Der er forholdsvis godt tryk på vandet så
hold fast i linen, hvis du vil bade. Der er også mulighed for at
bade i det varme vand ved siden af.
|
| {GR} Vi blev meget overraskede over, hvor
bjergrigt Grækenland er, men det gør det kun mere spændende at rejse
der. Desuden findes en masse skønne steder, hvor man frit kan
parkere sin autocamper og nyde freden, roen og tilværelsen. 40°14`47.7"N - 21°58`20.0"E; Alternativ parkering ved bade og fiskesø. Gratis uden faciliteter, uover fred, ro og masser af dejlig natur.
|
| {GR} I byen Edessa er der et meget spektakulært
vandfald, som vi ville se. Vi parkerede ved disse uundværlige boder,
man finder ved alle attraktionerne.
|
|
|
| {GR} Det er lidt svært at få et skud at
vandfaldet, men man får da et lille indtryk af størrelsen og
vandmængden.
|
|
|
| {GR} Det er muligt at passere bagom vandmasserne.
|
| {GR} Vi havde hørt om et termalbad ved Loutraki,
og vi kørte dertil. Ved ankomsten søndag middag, var det ikke muligt
at parkere, da området var fyldt til bristepunktet. P-vagten forslog
at vi kom tilbage kl 17:00, hvilket vi gjorde, og så var masser af
plads. 40°58'11.1"N - 21°54'59.8"E; Primitiv campingplads med vand, men ulækre sanitære forhold. Gratis, og gåafstand til termalbadet.
|
| {GR} Til højre det 40° varme mineralholdige vand,
og til venstre floden som er kold. Mindre gebyr for at benytte
anlægget.
|
| {GR} Stedet har i svundne tider været populært
med boliger og et stort rekreativt område, men det meste er i stor
forfald.
|
| {GR} Et enkelt hotel med Wellnes har overlevet,
og det så ud til at blive flittig brugt.
|
| {GR} Vi holder meget af navigationen fra Sygic,
dels er den billig, og har en enestående grafik, og dels laver den
nogle meget spændende ruter, når man beder om at komme den nærmeste
vej fra A til B. Vi så bort fra undervognsvasken her, og valgte en
lidt anden rute.
|
| {MK} Med en del besvær fandt vi indkørslen til
denne Makedonske campingplads. Det var en spændende oplevelse, og
flere lokale kom og fortalte om landet, og for at høre om os. Vi
måtte have kortet frem for at forklare hvor Danmark ligger.
Campingpladsen har nok det mest uhumske bad og toiletområde vi har
oplevet, hvilket siger en hel del. Jeg skal nok forskåne jer for
billeder af det. 41°10'36.5"N - 22°43'37.0"E; Kør ind her og ikke som campercontact forslår. Campingplads som er meget spændende at opleve. 10€ pr døgn.
|
| {MK} Fastliggerne passer på værdierne. Bemærk at
campingvognen har 2 døre, hvilket mange af dem har på denne plads.
|
| {MK} Campingvogne uden hjul, sandsynligvis til
udlejning. Området trænger til en kærlig hånd og lidt oprydning.
|
| {MK} Det har været et mondænt sted i svundne
tider, og kunne blive det igen.
|