England - Skotland - Irland - Frankrig 2015 |
||||||
Kapitel 2 | Kapitel 3 | Kapitel 4 | Kapitel 5 | |||
Kapitel 6 | Kapitel 7 | Kapitel 9 | Kapitel 10 | |||
Ahrenkiels.dk | Andre af vore autocamperture |
Langt om længe fik vi
taget os sammen til at tage til De Britiske øer, eller i hvert fald
nogle af dem. Der var især Skotland der trak, og i den forbindelse
vores interesse for whisky. Vi drikker meget sjældent denne gyldne
drik, som i for sig er meget simpel, men historien og den
kendsgerning, at det fremstilles på næsten samme måde som for 200 år
siden, vækker vores interesse. Vi advarer derfor læserne om at et
par kapitler, næsten kun handler om whisky. Ligeledes er der fotos og beskrivelser af alle vore overnatningspladser, idet vi håber, at nogen måske kan gøre brug af oplysningerne, som vi har opgivet om de forskellige pladser. Som vanlig er der store fotos og små tekster, så hvis man savner oplysninger om de seværdigheder vi besøgte, så må læseren selv google det. Turen var på knap 8000 km og varede godt 6 uger. Rigtig god fornøjelse, med venlig hilsen Signe (autocamper) Viktor (maskot) og Jonna & John (autocamperturister)
|
Når vore ture går mod Benelux og Nordfrankrig, bruger
vi ofte autocamperpladsen i Sittensen, som første overnatning. Den
ligger lige ved A1, og der går også nogle Bundesstrasse tæt forbi.
Pladsen ligger i en park midt i byen, ved en gammel vandmølle, og
der er altid pænt og nydeligt. 53°16'35.2"N 9°30'25.9"E; Campercontact plads 11600. Gratis parkeringsplads med mulighed for tømning af gråvand. Bager lige om hjørnet og gode muligheder for en spadseretur.
|
Vandmøllen i Sittensen er smukt restaureret.
|
I den nærliggende skov er der et "Wassertretbecken" som der findes en del af rundt i Tyskland. Det skulle styrke blodomløbet i benene, at tage et par omgange i det iskolde vand. Det er måske en god ide efter en lang køretur.
|
Mellemlanding i Vianen, Holland
|
Ved slusen en Hollandsk vippebro.
|
Jeg går som en regel en tur med kameraet om morgenen, mens fruen smukkeserer sig. Der er god trafik i kanalen denne morgen i Vianen.
|
Autocamperpladsen ved færgehavnen i
Calais er forholdsvis stor, og der er fuld service.
|
Vi havde besluttet os for at tage Eurotunnel, mest for at prøve det, og selv om vi først havnede i afdelingen for lastvogne, fandt vi tilbage til de lukkede vogne. Vi kørte ind i bagenden af en lang togstamme, og efterhånden som den blev fyldt med biler, blev portene mellem de enkelte vogne lukket. Gangen vi ser, går gennem hele toget og der er døre mellem vognene, så der er mulighed for et toiletbesøg, for dem der ikke selv har det med. Så vidt vi husker kostede turen 120 € for en enkelt billet, men prisen er afhængig af tidspunktet på dagen. Husk at have et vindue stående åben, da der dannes vakuum i togvognen, med risiko for at ødelægge en tagluge. Når toget forlades kører man direkte ned i venstre vognbane på motorvej M20.
|
Vi havde hjemmefra købt bogen Britstops, som er en fortegnelse over overnatningspladser, der er tilsluttet ordningen. Når man har købt bogen, kan man overnatte gratis på de pladser der er opført. Det er typisk ved pubber, gårdbutikker og steder hvor man gerne vil have turister. Bogen koster ca. 30£ og gælder fra marts til februar året efter. Med bogen følger et lille klistermærke til vognen.
|
Bogen er opdelt i områder, og der er
kort med angivelse af pladserne. De fremhævede symboler viser
tilgængelig service.
|
Vi valgte The Old Red Lion i Horseheath, som er en
pension og pub med godt mørkt øl.
|
Vi blev anvist et fredeligt hjørne på
parkeringspladsen. Der er mulighed for påfyldning af vand, og man må
bruge pubbens toilet.
|
Typisk engelsk landsbykirke i Horseheath opført af de forhåndenværende materialer. Kirkegården er også typisk for Storbritannien.
|
Vi havde læst, at der findes en gammel romersk vej gennem Horseheath, men vi havde nok sat næsen op efter lidt mere end denne skovsti.
|
Englands
eneste whisky destilleri:
St Georges Distillery, Harling Road, Norwich NR16
2QW. |
Destilleriet er ret nyt, men inventaret er second
hand fra Skotland.
|
Produkterne er svære at bedømme, da ingen af dem er
særlig gamle. Men der var rundvisning og smagsprøve.
|
The Robin Hood Inn, leder tankerne hen på Sherwood
skoven, og det er også der vi er.
|
Brit Stop NG219JA ved Edwinstowe, England. Ingen
faciliteter.
|
Sherwood skoven er et besøg værd. Der er mulighed for
både korte og lange vandreture i den fredede skov. Major Oak er over
800 år gammel, så det er ikke noget at sige til, at den er blevet
understøttet. Det var her under træet at Robin Hood friede til Lady
Marian.
|
Barry's gårdbutik og restaurant i Leyborn, England.
|
Bag gårdbutikken ligger autocamperpladsen, i et skønt
område. Brit Stop DL84UH. Gårdbutik med righoldigt udvalg.
|
Ejeren forslog en vandretur ned over markerne til
denne lille flod.
|
På gården er der mange forskellige dyr, f. eks denne
her med en moderigtig frisure.
|
Underholdningen sørgede geden for, den var f. eks en
tur tur inde i Signe.
|