England - Skotland - Irland - Frankrig 2015

Kapitel 1

Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5
Kapitel 6 Kapitel 7

Kapitel 8

Kapitel 9 Kapitel 10
Ahrenkiels.dk Andre af vore autocamperture  

 

Hos Laphroiag fik vi den suverænt bedste rundvisning, og den kan vi anbefale, hvis du kommer til Islay.
Byggen befugtes og lægges til spiring på maltgulvet, og for at det ikke skal brænde sammen, skal det jævnligt vendes. I gamle dage forgik det med skovle, men nye metoder er taget i brug. Under spiringen omdannes stivelsen i byggen til sukker, og kaldes herefter malt.

 

Når spirerne har en tilpas størrelse, er den klar til tørring for at standse processen.

 

Malten flyttes ind på nogle riste og tørres med tørverøg.

 

Under malten fyres der med tørv, som skovles ind med håndkraft.

 

Laphroiag har egen tørvemose, og tørvene stikkes med håndkraft, da maskinerne ikke kan gøre det skånsomt nok. Islay består hovedsaligt af moser med et tørvelag på op til 12 meter, så der er nok at tage af. Tørven er dannet af planterester, der har været under indflydelse at havluft og saltvandssprøjt, hvilket gør den velegnet til formålet.

 

Efter tørring fjernes spirerne og malten males i flere sorteringer. Siden tilsættes vand og gær, og så starter processen, hvor sukkeret omdannes til alkohol. Det går voldsomt til, man kan mærke at gærtankene vibrerer.

 

Et kig ned i gærtanken.

 

Når gæringen er færdig indeholder blandingen 7- 8% alkohol, men det smager sgu ikke særlig godt.

 

Selve destilleringen forgår ad 2 omgange og er en meget vigtig proces. Foruden alkohol ønsker man også at få forskellige smagsstoffer med over i destillatet.

 

I spiritusboksen styres destillaterne, og det er den vigtigste post i hele produktionen. Kunsten består i at stoppe mens legen er god.
Når brygmesteren mener at destillatet fra 2. omgang er som ønsket, svinger han tuden, så resten køres tilbage og blandes med første destillat. Derved udnyttes al alkohol, og i princippet kører noget at det i ring, så længe kedlerne er i gang. Nu om dage varmes kedlerne med damp, og temperaturen kan styres meget præcis, hvilket er vigtigt.

 

En anden vigtig ting i processen er lagringen. Skotterne er kendt for deres sparsommelighed, og i gamle dage brugte de alle de tønder de kunne skaffe til lagring. Det kunne være smørdritler, alle former for gamle vintønder, fiske tønder, og det der er værre.
Nu om dage anvender man stadig brugte tønder, fortrinsvis Amerikanske Egetræsfade, der har været brugt til lagring af Bourbon whiskey, som lagres i nye tønder. Desuden brugte sherry fade og andre brugte vintønder fra Sydeuropa. Der findes forskellige størrelser, og i de mindste udvikles whiskyen hurtigst (Quarter Cask).
Deres findes også whisky, der er lagret på flere forskellige fade (Tripple wood).
Under lagringen forsvinder en del af indholdet, desværre alkoholen, så fadstyrken falder, men smagen udvikles, så det er en balance hvornår de enkelte produkter tappes. Jo ældre en whisky er, jo dyrere er den. For at en whisky må kaldes "Single Malt" skal den være mindst 8 år gammel.
Nogle produkter justeres ned i alkoholprocent inden tapning, mens andre sælges med fadstyrke.

 

Et kig ind i "warehouse" hvor der hersker en herlig duft.

 

Vi er naturligvis "Friends of Laphroiag", og som sådan har vi fået tildelt en kvadratfod jord i området uden for destilleriet, som vi har lejet for livstid. I besøgscentret kan man finde et flag, og gå ud og plante det på sin grund. Hvis man har glemt skødet med angivelse at grundens beliggenhed, er det muligt at få oplyst koordinaterne i besøgscentret.

 

Da området er meget vådt, kan man låne gummistøvler i besøgscentret.

 

Efter nogen søgning fandt Jonna sin grund, og hun har små fødder, så der var også plads til skødet.

 

Bemærk billedet. Ikke den grimme mand, eller hans åreknuder, men flaget han har plantet. Jeg har et enkelt gavekort til en jordlod, som jeg vil forære den første der sender en mail, og beder om det.

 

Efter rundvisningen var der smagsprøver, og de var meget rundhåndede med at uddele dem. Efter at vi havde været i mosen med flagene, opdagede jeg at min kamerataske var borte, så jeg gik i besøgscenteret igen for at finde den. Og de havde fundet den, så tak til dem. Men nu blev jeg "tvunget" gennem en ny smagsprøvning, så vi måtte overnatte på parkeringspladsen, til whisky dampene havde forladt mig.

 

Port Ellen er lagt i mølpose, så der produceres ikke whisky mere, men det forlyder at det måske genoplives.

 

Port Ellen "Warehouse" med masser af whisky, der hver dag stiger i værdi, da det ikke produceres mere af det.

 

Bowmore fik et kort besøg, men ikke flere smagninger og rundvisninger lige nu.

 

Frokost på stranden. Vi noterede stedet med henblik på overnatning.

 

Men først et kort besøg hos Bruichladdich destilleriet.

 

Her nøjedes vi med at kigge.

 

Kilchoman er et helt nyt destilleri, indrettet på en gård.

 

Vi ville godt have smagt deres 1. release, men det var ikke muligt, så vi købte ingenting hos dem. Det unikke er at Kilchoman kun anvender byg fra Islay, hvor de øvrige henter byg fra fastlandet.

 

Der er andet at se på Islay, f. eks. kirkeruinen her.

 

Sådan er de fleste veje på Islay, men husk at vigepladserne er til venstre.

 

Overnatning på stranden ved Blackrock lige overfor hovedstaden Bowmore.
55°49'57"N 6°17'24"W

 

 

Kapitel 1

Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5
Kapitel 6 Kapitel 7

Kapitel 8

Kapitel 9 Kapitel 10