|
Vi har i mange år haft en drøm om at køre til
Portugal og finde foråret, og så følge det helt hjem til Danmark
i et behersket tempo. Da muligheden bød sig, aftalte vi med vore
autocampervenner Connie og Stig, at følges ad. Vi var alle 4
blandet ind i DFAC´s (Danmarks Frie AutoCampere) deltagelse på
Ferie For Alle i Herning, så vi startede turen umiddelbart efter
at messen var slut. Jonna og jeg skulle først omkring Randers, så vi aftalte, at mødes på den hyggelige autocamperplads i Sittensen, der ligger ved A1 mellem Hamburg og Bremen. I regn og blæst mødtes vi som aftalt, og turen kunne tage sin begyndelse. Planen var at nå det nordlige Spanien, så hurtigt som muligt, så vi brugte overvejende motorveje, noget som vi ellers kun gør i sjældne tilfælde. Det viste sig at være en fornuftig beslutning, da vi havde regn og blæst hele vejen derned, så der var ikke meget andet at give sig til, end at køre. I Frankrig valgte vi dog betalingveje fra, da man kan købe meget god vin for det som afgiften udgør. I den følgende beretning, kan i følge vores tur i dagbogsform, overvejende ved hjælp af billeder, da de siger mere end mange ord. Som en hjælp til vore autocampervenner er alle overnatningssteder anført med det pladsnummer, som de har i Appen Campercontact (CC). Til at finde vej, brugte vi navigationsprogrammet Sygic, som er berømt for at finde spændende veje, især hvis man vælger den nærmeste. Vi har kaldt turen for "Sally og Signes
forårstur", idet Sally bebos af Connie og Stig, og Signe af
Jonna og John.
|
Autocamperpladsen i Sittensen er indskrænket
til 6 vogne, og båsene er nu mærket op.
|
2. overnatning tog vi i Luxembourg, lige ved
grænsen til Frankrig, og der sneede det let.
|
3. nat havde vi denne plads, der ligger
omtrent midt i Fankrig, helt for os selv.
|
4. og sidste ovenatning tog vi San Sebastian
i det nordlige Spanien. Her havde vi fornøjelsen af at møde
Kirsten og Allan i Almaty. De var på vej hjem, og meldte om godt
vejr i det sydlige Portugal.
|
|