En meget smuk tur over det nordportugisiske højland, der vekslede mellem stor brede hovedveje, og de mindre gamle og måske mere spændende landeveje, der går gennem de små byer. Dagens mål var var byerne Pinhao og Peso da Regua ved floden Douro. Dagens køretur ca. 220 km.

Vi kunne ikke tage svinget til højre, så vi fortsatte ligeud.

Hovedvejen bugter sig gennem det kuperede terræn.

Man kan godt se at det stadig blæste.

Rundkørsler danner ofte skueplads for diverse installationer.

Vejen førte over mange spektakulære broer.

Citrustræene bugnede af frugt.

Nyplantede mandeltræer.

Vi nærmer os Dourodalen med de typiske terrasser, hvor hovedparten af al vin i Portugal dyrkes. Det er jo især portvinen de er kendte for, men der findes også udmærkede røde og hvide vine, men de har svært ved at hamle op med Australien, Chile og Sydafrika, når det gælder konsumvin.

Terrasserne er forbundet af et system af veje, så skråningerne er tilgængelige med køretøjer. Sally og Signe måtte dog opgive denne smutvej.

Vi er byen Pinhao, hvor en biflod løber ud i Douro.

Ved promenaden i Pinhao, var vejret fint, så det indbød til en travetur.

Tulipantræerne var næsten afblomstrede.

Men foråret var i fuld sving.

Banegården i Pinhao blev i 1937 kåret til Miss Banegård i Portugal, årsagen er nok de smukke kakler, der pryder bygningen.

Overalt i Portugal ser man kakler, der viser motiver fra landskabet eller situationer fra hverdagen.

Håndværkertilbud er der nok af.

Vi sluttede dagen i Dourodalens hovedstad Peso da Regua. Pladsen ligger lige ved floden, og der er strøm og vand på alle pladser, som er includeret i prisen på 3 €.