Med Signe og Viktor til Skt. Petersborg - Murmansk - Nordkapp 2009

 Del 1 Randers - Skt. Petersborg              Del 2 Skt. Petersborg - Murmansk            Del 3 Murmansk - Randers           Hovedsiden

 

  Dag 8 Skt. Petersborg - Inema

På pladsen bag denne tankstation overnattede vi.

 

Fredag var udset til en ren transportetape, idet vi ikke kunne nå til vort næste mål Sortavala på en dag. Vi skulle overnatte på en lastvognsparkering i bebyggelsen Inema, og hotellet hvor vores russiske guide boede tjente som servicebygning. Turen ud af Skt. Petersborg var imødeset med en vis spænding, men det gik stort set uden problemer, og kun Alfa gruppen var ude på en lille omvej. Omfartsvejen omkring byen er en ret ny motorvej og skiltningen var i orden, så uden problemer fandt vi M18, som vi skulle køre på det meste af vejen til Murmansk. Vejen blev dog dårligere efterhånden som vi kom nordpå, og det sidste stykke til Inema var mildt sagt forfærdelig. Dagen bød ikke på mange oplevelser, da der var ikke meget at se på langs den øde vej. Højdepunktet var vel at se vagten på P-pladsen. Han var helt vild og næsten gasblå i hovedet og hans tandløse mund råbte og skreg og han fægtede med arme og ben. Det virkede som om, han ikke vidste, at vi havde booket plads og betalt for opholdet, han ville have penge, og vi blev kostet rundt. På et tidspunkt blev det for meget for Peer, og på klingende dansk satte han vagten på plads. Det hjalp på herren og vi kom på plads. Da vi senere på dagen var ude at gå en tur, sad han smilende i sit vagttårn og vinkede til os. Pladsen blev i løbet af aftenen og natten fyldt godt op af lastvogne, men vi sov såmænd fra det hele efter en anstrengende dag bag rattene.

Se dagens fotos her: serie 8 (tilbage hertil med pil i browser, gælder alle fotoserier)

 

  Dag 9 Inema - Sortavala

Typisk karelsk landskab.

 

Vejen fra Inema til Sortavala er præget af vandløb, søer, skov og små idylliske landsbyer. De simple huse vi så, havde vist aldrig været i nærheden af maling, hvilket gjorde landsbyerne noget grå at se på. Men ellers var det en spændende køretur, selv om vejen ind imellem var noget simpel for at sige det mildt. Vi holdt frokostpause på "torvet" i en landsby, og i den lokale butik lagde man mærke til udvalget af vodka, og at fersk kød var udstillet på disken i plasticfade, og der var vel at mærke 25 graders varme. I samme øjeblik vi kom til Karelen holdt vore navigatorer op med at fungere, og da guiden ikke vidste nøjagtigt hvor vi skulle hen, og mange ikke havde  medbragt landkort, fulgtes vi ad i en lang kortege det meste af dagen. Det fungerede udmærket, selv om vi for vores vedkommende, gerne ville have haft lidt mere selvstyre i Charlie gruppen, så vi kunne have holdt ved nogle af de handlende, der stod langs vejen og solgte bær og svampe. Det er alt andet lige lettere at finde holdeplads til 5 vogntog end 19, men vi fulgte selvfølgelig fællesskabet. Vi fik set noget af det Rusland vi kom for, og det var en fin dag med godt vejr igen igen.

Se fotos fra dagen her: serie 9

 

 

Dag 10 Øen Vaalaam

Munk i Vaalaam klosteret

 

Efter to dage med kørsel fra morgen til aften var tiden kommet til en udflugt til øen Vaalaam, hvor hovedattraktionen er klosteret. Vi blev afhentet i bus på campingpladsen, og kørte til havnen, hvor vi med hurtigbåd sejlede ud til øen. Her var der rundvisning med lokal guide, med hovedvægt på selve klosteret. Da vi skulle se selve klosterkirken blev damerne iklædt tørklæde og da mange af vi mænd,  på grund af det fine vejr var iført shorts, måtte vi tage lyserøde eller lilla skørter på. Det vakte selvfølgelig lidt morskab, men vi gik stille rundt i kirken og betragtede de mange ikoner, hvoraf de fleste er kopier, da de originale blev stjålet ved diverse plyndringer under sovjet tiden, hvor klosteret jo var lukket. En del af de gamle ikoner, befinder sig nu i Finland. Efter rundvisningen som helt planmæssigt trak ud, skulle vi sejle til en anden del af øen for at spise, og her slog vi ny rekord i hurtigspisning. Inden vi sejlede tilbage til Sortavala var vi på en lille gåtur op til et udsigtspunkt. På sejlturen hjem var der mange der fik en lille en på øjet, efter en lang og begivenhedsrig dag uden ret mange pauser. Tilbage i Sortavala, som er en grå og trist by, nåede vi at handle i det lokale supermarked inden bussen kørte os ud til campingpladsen.

se fotos fra Vaalaam her: serie 10

  Dag 11 Sortavala - Petrozavodsk

Hus i landsbyen Kinerma, som vi besøgte

 

På vejen fra Sortavala ved Ladoga søen til Petrozavodsk ved Onega søen, aflagde vi besøg i den fredede landsby Kinerma. Byen fungerer som museum, idet kun få huse er beboede hele året. Vi startede i kirken og den lokale guide fortalte om dens historie, og alle de kære ikoner, som betyder så meget for russerne. Vi forsatte i museet hvor vi fik en meget grundig rundvisning og en (for) lang beretning om byens historie. Inden den planlagte frokost var der tid til at se lidt på de gamle bygninger, som var mere eller mindre faldefærdige, og man bruger åbenbart ikke maling på disse kanter, så det virkede lidt sølle.

Den traditionelle russiske frokost indtog vi et lille lokale i guidens private bolig. Der var fin opvartning og undtagelsesvis var der tid til at tygge maden, inden den skulle synkes. Mens vi opholdt os i Kinerma fik vi en regnbyge, men det klarede fint op igen.

Dagen bød på den sædvanlige blanding af gode og dårlige veje, men vi nåede frem til campingpladsen syd for Petrozavodsk i god behold. Det tog lidt tid at komme til rette på pladsen, da tilkørselsforholdene ikke var for gode. Campingpladsen var stor, og da der ikke var andre gæster end vort selskab, var det let at finde en god plads for alle. Vi havde observeret en del myg, så af erfaring trak vi ned til søen, hvor der ikke var så mange som oppe mellem træerne. Nogle valgte dog at blive hos myggene, men alle slap vist nådigt fra det.

se fotos fra Kinerma her: serie 11

 

  Dag 12 udflugt til øen Kizhi i Onega søen

Den berømte trækirke på øen Kizhi

 

De største seværdigheder i Karelen er åbenbart beliggende på øer, for efter en lille busrundtur i Petrozavodsk gik vi ombord på hurtigbåden, der sejler til øen Kizhi. Vi sejlede vel en times tid på Onega søen, men opdagede at øen faktisk ligger meget tæt ved fastlandet, så terrænet må være uvejsomt siden der ikke var forbindelse derover. Samlingen af gamle Karelske træhuse med den store kirke som absolut toppunkt, er optaget på UNESCOS liste over verdens kulturarv. Det blev til en længere guidet tur, og igen så vi at russerne er meget grundige, når de beretter om deres historie. Vi så også at stedet er et meget populært udflugtsmål, idet den ene hurtigfærge efter den anden anløb den lille havn, og krydstogtskibene sejlede roligt og tæt forbi øen.

Da vi kom tilbage til Petrozavodsk, var der tid til en lille byrundtur i bus endnu engang, og inden afgangen til campingpladsen var der afsat 1 time i et af de store lokale supermarkeder, så vi kunne få handlet lidt ind til de næste dage.

For første gang på turen så vi myg i større mængder, men det er trods alt set værre, og vi havde en hyggelig aften på pladsen, der lå ned til en lille sø.

se fotos fra Kizhi her: serie 12

 

 

  Dag 13 Petrozavodsk - Kem

Vandfaldet ved Kivach er ikke det mest imponerende vi har set.

 

Dagens etape gik fra Petrozavodsk og direkte nord på ad vej M18 til byen Kem ved Hvidehavet. Vi havde de tidligere dage passeret en hel del politikontroller, uden nogen var blevet stoppet, men kort efter start blev vogn 9 tilbageholdt ved en kontrolpost, fordi han havde glemt at tænde lyset. Han fik en frist på 5 dage til at betale en bøde på 100 rubler (ca 17 kr) til bank eller posthus. Inden vi nåede til ret meget længere var den gal igen, idet vogn 13 havde en magasinlåge der var sprunget op, og lidt bagage var faldet ud. Det var dog ikke noget man ville køre tilbage at lede efter, så efter alle havde tanket fortsatte vi mod vandfaldet Kivach, som var næste stop. Efter planen skulle vi ankomme til frokost, hvilket også skete. Vandfaldet er ikke særlig imponerende, når man har set de store i Island, men et vandfald er altid flot på sin måde. Da frokosten var overstået fortsatte vi mod nord, og det gik ganske fint til vi hørte vogn 2 i Walkien berette om motorstop. Da undertegnede er dieselmekaniker ville jeg gerne prøve at hjælpe, så vi vendte Signe og kørte tilbage til Peer i vogn 2, som denne dag dannede bagtrop. Det viste sig at sikkerhedskontakten på grund af et kraftigt slag, forårsaget at et hul i vejen, var udløst, med efterfølgende spærring af motorstyringen. Det er for så vidt let nok at klare, da kontakten bare kan genindkobles med et let tryk, men det var meget besværligt at finde kontakten, så det tog sin tid inden vi fik liv i motoren. De øvrige deltagere havde Peer bedt om at fortsætte, med undtagelse af Mads i vogn 15, som var kommet tilbage til vogn 2. Nu startede et Autocamperally eller pukkelpiste for Autocampere, for vi havde helt god fart på og kørte slalom mellem hullerne, og vi nåede da også de øvrige vogntog kort før målet i Kem. Ved indkvarteringen herskede der den sædvanlige kaos, idet hele tre russere skændes om, hvordan de 19 vogntog skulle arrangeres på den alt for lille plads der var til rådighed. Først da Mads og Peer tog over og fik russerne dæmpet lidt, kom vi endelig på plads efter en lang dag på landevejen.

se fotos fra dagen her: serie 13

 

  Dag 14 Fridagen der ikke var planlagt

Mange valgte at gå fra borde, fra denne færge.

 

Dagens udflugt skulle efter planen gå til Solovetsky øerne i Hvidehavet med hurtigbåd, men i stedet gik vi ombord på en langsom færge, med udsigt til at sejle 2 gange 2½ time. Der var efter manges opfattelse for mange mennesker ombord, og vi gik derfor som så mange andre i land igen. Udsigten til et par lange sejlture, og flere klostre og ikoner som vi var ved at være mætte af, gjorde udslaget. Nu kunne vi i stedet holde en dag fri for stramme tidsplaner, og Jonna og jeg begyndte med at gå en tur rundt i nærområdet, som viste sig at være meget fattigt at se på. Husene var simple og faldefærdige, og ingen af dem har nogensinde set maling. Morlillerne trissede rundt med vandspande eller kørte med trækvogne. Enkelte steder var der haver med grøntsager, men ellers var det et trist syn. Alle steder flød det med affald i form af flasker, bilvrag og huse der var kollapset. Tilbage på pladsen var nogle i gang med tøjvask og rengøring, mens andre benyttede dagen til køre en tur i området. Det flotte vejr gjorde sit til, at vi var mange der bare nød dagen og slappede af, og fik en god campingsnak med de øvrige. Om aftenen var der dømt hygge mellem vognene, og med polarcirklen indenfor "rækkevidde" var der jo lyst hele natten. I mellemtiden var nogle af turbådene kommet tilbage fra øerne i Hvidehavet, og det er åbenbart et populært udflugtsmål. Mange af passagererne havde kufferter eller rygsække med, så de tilbringer flere dage derovre. Mange russere har sikkert et helt specielt forhold til Solovetsky øerne, da der var fangelejr derovre i Stalin tiden.

se fotos fra Kem her: serie 14

 

  Dag 15 Kem - Polarcirklen - Kandalaksha

Polarcirklen ved M18 i Rusland

På grund af den ringe plads og den kendsgerning at flere af os skulle tanke, aftalte vi at køre fra pladsen enkeltvis eller i små grupper og mødes uden for byen, men inden vi nåede ud til M18. Vi kørte som de  første og efter at have tanket Signe med billig diesel, gjorde vi holdt ved kirkegården, som ligger et godt stykke uden for byen. Det var noget af en oplevelse, selve kirkegården er bare stykke skov eller krat, og gravstederne ligger helt tilfældigt mellem træer og ukrudt. Gravstederne var til gengæld overpyntede med plasticblomster, og gravstene hele kunstværker med portrætter sandblæst i stenene. Her skulle der ikke spares, og det var lidt mærkeligt at se, når vi lige havde oplevet hvor usselt befolkningen boede. På vejen til Kandalaksha passerede vi polarcirklen, men i modsætning til de nordiske lande, hvor polarcirklen er tydelig markeret, og der som regel er P-plads ved stedet, er der i Rusland kun et enkelt blåt skilt. I træerne omkring skiltet, skal man åbenbart binde et stykke plastic på grenene, sådan så det i hvert fald ud. Vort ophold blev meget kortvarig, da der ikke var nogen P-plads og vi var jo 19 vogntog, med en længde på næsten 250 m. Til aften nåede vi til Kandalaksha, hvor vi camperede i en skov ved en sø. Camping er måske så meget sagt, for vi holdt i en lang række på en skovvej, men vi havde igen en rigtig hyggelig aften. Lige ud for os var der en lysning med nogle borde og bænke, og de dannede rammen om vores aften, sammen med dem der holdt nærmest. Jonna bagte boller og vi havde stadig ost og rødvin på lager. Vi erfarede at der var flere selskaber i gang længere nede ad skovvejen, og nogen var oveni købet ude at bade. Igen en herlig aften og en dejlig masse myg :-)

se fotos fra kirkegården og resten af dagen her: serie 15

 

  Dag 16 Kadalaksha - Murmansk

Morgensol ved afgangen fra Kadalaksha

 

Dagen var afsat til kørsel uden besøg på et eneste kloster, og det var på en eller anden måde befriende, selv om køreturen var lang. Vejen viste sig faktisk at være bedre heroppe på Kola halvøen end længere sydpå. Vi var igen begunstiget af et flot vejr, og naturen blev meget flottere med bjerge og vandløb, der ledte tanken hen på de nordlige dele af Skadianavien. Vi ankom til Murmansk midt på eftermiddagen, og hotellet vi skulle parkere bag, ligger højt hævet over Murmansk by med en flot udsigt. Vi havde hørt meget om dårligt vejr i Murmansk, men det var rigtig flot da vi kom til byen. Vi skulle senere erfare at det var den 6. solskinsdag i 2009 vi besøgte byen! Gennemsnittet ligger på sølle 14, og resten af året er der tåget, regn eller sne. Det skyldes naturligvis beliggenheden ved det kolde Barentshav, for når de lune vinde sydfra møder kulden nordfra, dannes der selvfølgelig tåge. Vi nåede også at besøge et supermarked, for at foretage de sidste indkøb, vi havde mulighed for inden vi skulle forlade Rusland. Det var noget af det flotteste vi har set af den slags, vareudbuddet var enormt, og det var rigtig flot præsenteret, især afdelingen med fisk og skaldyr. Om aftenen var der som så ofte før dømt hygge mellem vognene.

se fotos fra dagen her serie 16

  Dag 17 Murmansk

På vej op mod den ukendte soldat der skuer ud over Murmansk

 

Vi stod op til Murmansk vejr, nemlig tåge, men vi kom dog afsted på den planlagte byrundtur til alle de lokale monumenter. Vi erfarede, at netop monumenter især for krige, er noget man sætter højt og gerne viser frem, mens man til gengæld går lidt let henover boligbyggerier. Murmansk ligger egentlig flot på en skråning ned mod østsiden af Kolafjorden, men byen er ikke særlig flot, den bærer præg af industri og flåde by, med en usædvanlig stor samling af betonbyggeri. Man har ligefrem døbt de forskellige områder, efter de statsledere der har ladet opføre boliger, og kendere kan se på "klodserne" hvem der er bygherre. Det hele virkede selvfølgelig mere trist på grund af tågen. Flåden er flyttet længere mod nord til byen Severomorsk, som er lukket for alle andre end militæret. Som afslutning på rundturen besøgte vi en slags forlystelsespark, som hotellet hvor vi boede, åbnede. Det var i mellemtiden blevet regnvejr, så vi nøjedes med en Vodka og et par pindemadder serveret af et par piger i de lokale folkedragter. Sidst på eftermiddagen udfyldte vi igen en bunke papirer, for at få lov at forlade Rusland, hvilket var planlagt til dagen efter, og om aftenen var der afslutningsmiddag med vor russiske guide på hotellet.

                     se fotos fra Murmansk her serie 17

 

Del 1 Randers - Skt. Petersborg              Del 2 Skt. Petersborg - Murmansk            Del 3 Murmansk - Randers           Hovedsiden