Med Autocamper folket til Le Mans 2016

Del 1

Del 2 Del 3 Andre ture Ahrenkiels.dk

 

Min gode ven, grundlæggeren af FB gruppen "Autocamper folket" Kim Dupont er tidligere professionel racerkører, og har overværet 24 timers løbet i Le Mans 14 gange, så vidt jeg husker. Han fik den geniale ide, at tilbyde gruppens medlemmer, at skaffe billetter til arrangementet, da han via sine forbindelser til ASO, som arrangerer begivenheden, kan få gode priser.


Der viste sig hurtig pæn interesse i gruppen, så Kim og John, talte om at lave det som en fælles tur for "Autocamper folket".


Tingene udviklede sig og vi lavede et logo for vores tur, og endvidere var der interesse for et "Før Le Mans Træf", for at vi kunne lære hinanden lidt at kende, og Kim tilbød at vise billeder fra tidligere ture, samt at give gode råd om opholdet.

Le Mans tiltrækker hvert år mere end 250.000 tilskuere, og der er tale om en folkefest, der skal opleves for at forstå det.

Jeg har før fusket med at trykke T-shirts, så derfor tilbød jeg gruppen at trykke deres egne, med vort logo, for at have et minde fra turen.

Der var nogle der tog imod tilbuddet, så vi bestemte, at lave det i forbindelse med "Før Le Mans Træffet".

Vi ledte efter et passende sted til træffet, som helst skulle være gratis, ligge centralt i Danmark, have plads til overnattende vogne, indendørs mødelokale og AV udstyr med storskærm.

Jeg har gode forbindelser til DanCamper, så vi fik lov at holde træffet hos dem, og de opfyldte alle vore ønsker, og mere til. Stor tak til DanCamper.

Det åbnede muligheden for at udvide træffet, så også andre interesserede end deltagerne kunne være med.

For at få lidt kød på indholdet, udvidede vi træffet med et foredrag om teknik, efter deltagernes ønsker.

DanCamper har til huse på Vegavej 8, 8700 Horsens, for enden af en blind vej i et industrikvarter.

Dagen for træffet oprandt, og det var spændende at hilse på deltagerne, der alle mødte op med godt humør, og Anette og Jens Erik fra DanCamper tog imod med kaffe. Vi indledte med at trykke T-shirtene, og i forvirringen fik jeg lavet et par fejltryk, med klarede det senere.

Efter kaffen holdt John et foredrag om indkomne forslag til tekniske emner, og DanCamper havde velvilligt stillet ting til rådighed, så vi kunne se og røre ved de omtalte ting. Tak til DanCampers værkfører Jan Clemmensen for venlig assistance. Vi kom omkring batterier, solceller, gasfyldeflasker, dæk og meget andet.

Mens pigerne fremtryllede aftensmaden, som skulle være fællesspisning i DanCampers lokaler, prøvede vi mænd at teste forskellige biler med virksomhedens testudstyr. Især berørte vi vigtigheden af at nulstille serviceinterval og olieskift interval på biler med partikelfilter. Hvis man glemmer det i forbindelse med olieskift, kan man risikere at f. eks en Fiat Ducato, kan forlange olieskift, selv om det lige er foretaget. Der er eksempler på at værksteder faktisk glemmer denne procedure.

Der blev også tid til at se de mange flotte vogne i den indendørs udstillingshal, og Jens Erik viste os rundt, blandt andet i det store værksted, hvor 5 mekanikere er faste medarbejdere, og i højsæsonen suppleres med genindkaldte seniorer.

Efter middagen var der Dupont show. Kim fortalte om tidligere ture, og kom med praktiske oplysninger om opholdet. Det hele krydret med en masse fotos på storskærmen.

Aftenen sluttede med spontan hygge, inden folk gik til ro i deres autocampere, som stod lige udenfor døren.

Næste formiddag var der nogle deltagere, der kiggede på nye vogne.

 

Vi havde købt billetter til Bausejour Campen, som er den røde klat på tegningen. Den ligger lige ved Porche kurven, og det kostede 700,- dkr for 8 overnatninger. Der er ingen faciliteter udover en toiletvogn og en vandhane, men alt andet har vi også selv. Til gengæld er der kun 1 minuts gang til banen. Porschekurven er lang, så man ser bilerne rigtig godt.

 

Vi startede hjemmefra søndagen før selve løbet, og kørte direkte fra et PUCK træf i Kalundborg, til et sted vi kender godt, nemlig autocamperpladsen i Sittensen, lige ved A1 mellem Hamburg og Bremen.

 

Næste dag fortsatte vi til en autocamperplads ved en kanalhavn i byen Thieu i det sydlige Belgien.
50°28'17.2"N 4°05'22.6"E; gratis autocamperplads, uden faciliteter.

 

Ved kanalen er der en fin gammel skibselevator.

 

Set fra siden.

 

Til afløsning af den gamle elevator og erstatning for flere sluser, blev der 2002 indviet en helt ny. Det var dengang Verdens højeste med sine 73 meter, men er siden overgået af en i Kina på 113 meter.

 

Kim sendte os en SMS om forholdene på campen i Le Mans, der bar præg af flere dagens heftig regn. Find jeres plads og stop ikke undervejs.

 

Vi kom på plads ved siden af Babycam. Hjulene sank godt i, men vognen stod rimelig lige, så der var ikke langt op til trinnet i camperen.
Vi rejste vort letvægtstelt, og selv om der løb en "flod" gennem teltet, når det regnede, var det uundværlig ved en uges ophold midt i regntiden.
En enkelt aften sad vi 17 mennesker og hyggede derinde.

Efterhånden kom der flere og flere til. (onsdag før løbet, der starter lørdag)

 

Dette billede er taget fra samme position, som det ovenfor.

 

Lejren for Autocamper folket.

 

Andre havde lidt mere luksus.

 

Mellem bygerne regnede det ikke ;-) Så lidt udendørs hygge blev det til.

 

 

Med Autocamper folket til Le Mans 2016

Del 1

Del 2 Del 3 Andre ture Ahrenkiels.dk