Noter : Peder var fæster af gården matr. nr. 4 i Plougslund, der ejedes af sognefoged Jens Simonsen i Dons, og denne drev han i en lang årrække, hvorefter han afstod den til sønnen Niels, der købte den til selveje.
1764 Begravelse d. 27 nov. Peder Nielsen af Plouslund. 56 år.
Skiftet efter Peder Nielsen er indført i Skifteprotokollen for Jens Simonsens Gods 1756-1773. Skiftet blev afholdt d. 19. December 1764 af Niels Hiortlund i Løvlund, som mødte paa Sr. Jens Simonsens Vegne sammen med 2 Vurderingsmænd.
Den 19 December 1764 blev der afholdt skifte Peder , og han efterlader sig foruden enken Karen Jensdatter børnene: Jens 27 år, Niels 25 år, Kirsten 22 år, Henrik 17 år og Christen 12 år.
Boopgørelsen blev opgivet til indtægt 163 Rigsdaler 1 Mark og 6 Skilling. Udgifter 83 Rigsdaler og 1 mark. |