Noter : Nis overtog barndomshjemmet gården Lilholt i 1815, som moderen havde bestyret efter faderens død.
Trods landbrugskrisen, lykkedes det ham at beholde gården, og i en ung alder blev han både sognefoged og kirkeværge.
I 1834 blev Nis valgt til stænderdeputeret, han var på det tidspunkt blevet afskediget fra sine andre hverv, på grund af mistillid til embedsmændene ( landbrugskrisen) og den tyskdannede embedsstand.
Fra Haderslev og Åbenrå amter stillede han d.7. juni 1836 forslag om at afskaffe latin og tysk i styrelsen og retsplejen overalt hvor undervisningssproget var dansk. Forslaget blev vedtaget i 1838 med stemmerne 21 mod 18.
Som en af de første regeringshandlinger i Sønderjylland, og trods tiltagende modstand, udstedte Christian d 8 , den 14. maj 1840, det såkaldte sprogreskript, der indførte dansk rets- og øvrighedssprog på landet ned til Flensborg fjord.
Nis holdt sine taler på dansk på stænderforsamlingerne, men som slesviger tog Nis afstand fra at ville indføre kongelige tiltag syd for Kongeåen, og da han ved krigens udbrud i 1848, var med til udstedelsen af et opråb til den sleviske bondestand om at søge friheden og frelse fra Danmarks side, ophørte hans politiske gerning.
Nis var fra 1858 medlem af det nyindrettede Haderslev amtsråd.
Nis var i politisk henseende demokrat, royalist og dansk slesviger, det var først da den nationale modsætning mellem dansk og tysk indenfor helstaten opstod, tvang ham til at vælge side.
Han døde barnløs
|