Signes Sensommertur 2025

Uge 1, Randers - Les Glamots (F) Uge 2, Les Glamots - Meira (E) Uge 3, Meira - Guarda (P) Uge 4, Guarda - Valongo (P) Uge 5, Valongo -  Rodrigo (P)
Uge 6, Rodrigo - Pamplona (E) Uge 7, Pamplona - Sittard (NL) Uge 8, Sittard - Randers   Andre ture med Signe


 

Indledning

I slutningen af august besluttede vi at køre lidt sydpå, og gjorde derfor Signe klar til kamp. John ville gerne køre lidt rundt i Frankrig, men Jonna insisterede på at vi skulle til Portugal for 7. gang. Hvordan det gik, fremgår af den følgende beretning.

Man oplever ikke lige meget hver dag, især ikke når vi blot tager en dag ad gangen, og lader vind, vejr og humøret bestemme ruten. Vi kører lidt (eller meget) hver dag, afhængig af omstændighederne, og ender som regel nye steder, hvor små og store ting fanger vores interesse. Vi har set storbyer nok, så de var fravalgt på forhånd, og de små byer giver også en mere autentisk oplevelse syntes vi. Og så nyder vi naturen i fulde drag, fra de fine udsigtspladser i Signes førerhus.

Siderne er håndbygget ved hjælp af Microsoft Frontpage, og kan ses på PC, Tablet og Telefon, både i bredformat og højformat

Rigtig god fornøjelse til jer der gider læse noget af nedenstående. Gode hilsner Jonna & John, samt Valborg og Signe.
 

Dag 1

Som noget nyt har vi abonneret på Sygic Premium +, som indeholder en kørebog der gemmer kort og data fra den valgte rute. Her ses dagen rute, og speedometeret viser hvor på ruten, vi opnåede dagens tophastighed på 96 km/t.
 

Detaljer om ruten, hvor varighed også indeholder   pauser og andre stop.

Til at finde overnatningspladser, bruger vi appen Park4Night. Det er blevet vores fortrukne, efter at vi har prøvet flere andre. Det let at sætte filtre, så der kun vises pladser der opfylder vore ønsker.
Grøn autocamper betyder gratis.
#290174 er pladsens nummer i appen.
**** er brugernes bedømmelse
Nederst kan man hvilke faciliteter der er til rådighed.
 
Første dag gik med at køre til Flensburg, hvor vi tankede gas, diesel, lidt drikkevarer og dagligvarer, så vi de næste tage blot skulle koncentrere os om komme lidt videre.
Pladsen ved Citti Park er OK for en hurtig overnatning, og det var der mange der syntes, for vi holdt sammen med mere end 80 andre autocampere. Valborg var også fint tilfreds med sit træ.
 

Dag 2

De hele forløb planmæssigt ad A7 og A2 til Rolfshagen.
 
Efter en lang køretur gjorde det godt med en Gin og Tonic, og vejret var mildt.
 
Autocamperpladsen ligger mellem brandstationen og svømmehallen, men vi fik ikke brug for nogen af delene. En lille hyggelig plads med picnicområde.
 

Dag 3

Vi nåede fint gennem Ruhr til Deudesfeld i de smukke Eiffelbjerge ad diverse motorveje, og til sidst endelig en landevej.
 
Deudesfeld ligger smukt i bakkerne.
 
Mon cyklerne hører med til denne installation, vi tror det næppe.
 
En kirke skal der være.
 
I Tyskland er der solceller alle vegne, både langs vejene og på hustagene.
 
De ønsker ikke vogntog på denne plads.
 
Koen står og venter på, at der falder et æble ned, så jeg kastede nogle over til den fra et træ udenfor indhegningen, og de faldt i god jord.
 
Rigtig hyggelig plads med store parceller, hvor man sagtens kunne være et par dage, men vi valgte at fortsætte næste morgen.
 

Dag 4

Vi handlede i Lidl Bitburg og senere tankede vi billig diesel i Luxembourg, inden vi havnede i Bruley, Frankrig.
 
Chaufføren slapper af sammen med Valborg efter 3 lange dage bag rattet.
 
Der var dømt afslapning i Bruley på den fine plads midt i byen, så ingen traveture i dag.
 

Dag 5

Vi nåede til Sombernon i god ro og orden.
 
Frokostpause ved en autocamperplads på ruten. Valborg havde gemt sig i græsset i håb om at vi blev, men det blæste en del, så vi fik hevet hende ind og fortsatte mod syd.
 
Det er ikke den fineste plads vi har besøgt, men stedet var fredeligt, og vi gik en tur i den nærliggende park og supermarkedet.
 

Dag 6

Kursen begynder at ligne noget med den Iberiske halvø.
 
Igen holdt vi frokostpause ved en autocamperplads, som vi tilfældigt kom forbi.
 
Masser af godt kød, men det varer lidt inden det havner i de dyre kølemontre i supermarkedet.
 
Vi valgte at overnatte ved E.Leclerc, hvor man altid kan få nogle timer til at gå på en gråvejrsdag. Sydpå har mange supermarkeder autocamperområder, ofte beliggende i det fjerneste hjørne.
 

Dag 7

Det begynder at dufte af Spanien med den rute, men først en overnatning i Les Glamots.
 
Formiddagskaffen indtog vi torvet i denne lille by.
 
For at få hele den smukke kirke med på billedet, måtte jeg bruge fiskeøje.
 
Franske byer er pyntet med masser af blomster.
 
Rigtig fin bynær autocamperplads med store råderum.
 

 

Uge 1, Randers - Les Glamots (F) Uge 2, Les Glamots - Meira (E) Uge 3, Meira - Guarda (P) Uge 4, Guarda - Valongo (P) Uge 5, Valongo -  Rodrigo (P)
Uge 6, Rodrigo - Pamplona (E) Uge 7, Pamplona - Sittard (NL) Uge 8, Sittard - Randers   Andre ture med Signe