![]() |
![]() |
![]() |
|
Med Signe på påsketur i Jylland
2026 - en tur præget af trolde |
||
| Etape 1 | Etape 2 | Andre ture med Signe |
| Indledning Vejret op til påske indbød ikke ligefrem til en autocampertur, men vi skulle til fødselsdag ved et par børnebørn i det sønderjyske, og så kunne vi ligeså godt få en tur ud af det. Kulde og blæst gjorde, at vi opholdt os mest i vore dejlige autocamper Signe, så der er ikke meget kød på den tur, men den skal med med i samlingen alligevel. Det endte med at blive en jagt på Thomas Dambos kæmpetrolde, der gemmer sig rundt i Danmark. De er både mystiske og udtryksfulde, når man har talt lidt med dem. Derfor blev det alligevel en rigtig interessant tur, så vort motto "Altid På Vej Mod Nye Mål" blev til fulde opfyldt, selv om vi også besøgte kendte steder. Lidt info om beretningen: Alle billeder er taget med mobiltelefon, så det er ikke bedste kvalitet, men OK til en skærm. Beretningen kan læses på PC, tablet eller telefon, men billederne er bedst i bredformat. Til navigation brugte vi programmet Magic Earth på tablet, som sidder fast i Signe. Overnatningspladser er fundet ved hjælp programmet Park4Night. Betalingsversionen der blandt andet rummer muligheden for at sætte filtre, så der kun vises de pladser der opfylder vore ønsker. Info til jer der bruger Appen Park4Night. Alle overnatningspladser er oplyst med deres unikke numre på Park4Night. Det betyder at alle oplysninger om stedet, kan findes ved at slå nummeret op i appen. Rigtig god fornøjelse, gode hilsner fra Signe (autocamper), Valborg (kat), Jonna (vognkommandør og kok) og John (Chauffør og chef for renovation) |
||||||
| Dag 1 | ||||||
![]() |
||||||
| Jonna ville gerne en tur til Engelsholm Sø, hvor
hun ofte badede som barn, så jeg fandt en fin lille plads med
badebro. Lysten til bade i Engelsholm Sø var ikke til stede den dag. |
||||||
![]() |
||||||
| Rigtig fin lille picnic plads med bålsted. |
||||||
![]() |
||||||
| Engelsholm Slot blev
opført i 1592-1593 af Knud Brahe og er inspireret af det franske
renæssanceslot Ancy-le-Franc. I 1730'erne ombyggede Gerhard de
Lichtenberg slottet i barokstil og tilføjede de karakteristiske
løgkupler på tårnene. |
||||||
![]() |
||||||
| Siden 1940 har bygningen
huset Engelsholm Højskole, som er en kreativ folkehøjskole med fokus
på kunst, musik, design og fotografi. |
||||||
![]() |
||||||
| Selve slottet er lukket for offentligheden, da
det fungerer som skole, men den smukke barokhave og parken omkring
slottet er åbne for besøgende. |
||||||
![]() |
||||||
| Engelsholm Sø, Park4Night #145346, Meget lille
men hyggelig plads med borde, bænke og bålplads. En sti fører til
slottet. |
||||||
| Dag 2 | ||||||
![]() |
||||||
| Vi var inviteret til Brunch i grænseområdet, så
det passede med en overnatning ved Grænsebutikkerne i Aventoft. Man
skal se sig godt for, da både øl og vand ofte er ligeså billig
i Rema 1000, og der er overhængende risiko for, at der kommer noget
i vognen, man slet ikke ville have købt. |
||||||
| Dag 3 | ||||||
| Besøg og hygge med familien, hvor vi også
overnattede. |
||||||
| Dag 4 | ||||||
| Vi kørte til Ribe for at tømme tanke og få frisk
vand. Vi mødte nogle gode venner som vi hyggede med, og derfor blev
vi natten over. Ribe Park4Night #10262. |
||||||
| Dag 5 | ||||||
![]() |
||||||
| Dejligt gensyn med Mandø, hvor Jonna er kommet
gennem 76 år, og jeg i godt 50 år. Vi har ikke tal på besøgene. Hver gang vi er på Mandø og besøger kirkegården insisterer Jonna på, at få sin urne nedsat der. Heldigvis er der lang tid til den begivenhed, så der er tid til at tænke over det. |
||||||
![]() |
||||||
|
Kirken er fra 1639 og er den tredje kendte
kirkebygning på Mandø. De tidligere kirker er taget af havet. Det
anføres på kirken, at den er fra 1727. Men det referer alene til
restaureringsarbejder samt tilføjelsen af våbenhuset. Dette udført
på foranledning af stiftamtmand Herr Gabel – for hvem der i kirken
er en mindetavle. Kirken er udstyret med fire skibsmodeller. Modellerne er lokalt byggede af mandøboere, som har sejlet med de pågældende skibe. Prædikestolen stammer fra Ribe Hospitals kirkesal. Den blev erhvervet til Mandø Kirke i 1828. Den har tre fag: Bebudelsen, hyrdernes tilbedelse og korsfæstelsen. Alterbilledet forestiller Jesus, der fører den ene røver ind i Paradis. Der er tale om en kopi efter Joakim Skovgaards original fra 1890. Originalen befinder sig nu i København. |
||||||
![]() |
||||||
| I den gamle redningsstation er der en lille
udstilling. |
||||||
![]() |
||||||
| Stormflodssøjlen på Mandø viser hvor højt vandet
har stået i de forskellige årgange af stormfloder. |
||||||
![]() |
||||||
| Når vi er på Mandø bruger vi altid
campingpladsen, når vi skal overnatte. Der var blødt alle steder, så
vi måtte holde i vejsiden til pladsen. Vi benyttede lejligheden til
at besøge Jonnas familie. Mandø Camping Park4Night #54307. |
||||||
| Dag 6 | ||||||
![]() |
||||||
| Vi kørte videre til Sædding Strand, og skulle
naturligvis se de 4 kæmper der skuer ud over havet. |
||||||
![]() |
||||||
|
Mennesket ved Havet, i folkemunde ofte kaldet De 4 hvide mænd, er en
9 meter høj skulptur i hvid beton, udført af billedhuggeren, maleren
og grafikeren Svend Wiig Hansen. Den er placeret nord for Esbjerg
ved Sædding Strand. |
||||||
![]() |
||||||
| Sædding Strand, Park4Night #290015. |
||||||
| Dag 7 | ||||||
![]() |
||||||
| Vi søgte lidt læ ved Svanholm Sø. |
||||||
![]() |
||||||
| Og her fandt vi vores første trold udført af
genbrugsmaterialer af Thomas Dambo. Han hedder Stigfinder Stig, og
ligger og lurer på modsat side af søen, i forhold til P pladsen. |
||||||
![]() ![]() |
||||||
|
Den danske kunster Thomas Dambo er kendt i hele verden for at
forvandle affald til legende kunst. Han kalder sig selv
’genbrugskunster’, og det mener han bogstaveligt. For Thomas Dambo
bruger alt det, andre smider ud til at skabe sine troldeskulpturer. Hvert kunstværk og hver trold har en historie. Før Thomas Dambo begynder på et nyt værk, lader han sig inspirerer af omgivelserne, hvor det kommende værk skal udstilles, og samarbejder med lokale for at skabe en forståelse af deres kultur og historier, så kunstværkerne afspejler de mennesker og områder, de vokser frem i. Endelig noget kunst jeg forstår, og ja,- det måtte jo komme. |
||||||
![]() |
||||||
| Der er mulighed for at varme sig ved et bål på
pladsen ved Svanholm Sø, og eventuelt grille en pølse. |
||||||
![]() |
||||||
| Men først skal man lige save til af kævlerne og
kløve det. Når man har gjort det, har man fået varmen, og behøver
ikke et bål. |
||||||
![]() |
||||||
| Hyggelig plads ved Svanholm Sø, Park4Night
#583418. |
||||||
| Dag 8 | ||||||
![]() |
||||||
| Kan der gemme sig en trold i Tinkerdal? |
||||||
![]() |
||||||
| Ja, der ligger Vild Emil og driver den af. Lad
endelig være med at vække ham. |
||||||
![]() ![]() |
||||||
| Dokumentation for en ægte Dambo. |
||||||
![]() |
||||||
| Der burde være en trold i Møborg sandgrav. |
||||||
![]() |
||||||
| Der sidder Lotte Lokkeklokke og venter på at
fange en gæst og sætte i buret, Så pas på. |
||||||
![]() ![]() |
||||||
| Vær opmærksom på digtet i rammen, så du ikke
havner i buret. |
||||||
![]() |
||||||
| Der en fin plads ved Bavnehøjvej, og derfra kan
Lotte nås til fods. Park4Night #560221. |
||||||
|
||||||