Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Del 5 Del 6
Del 7 Del 8 Del 9 Del 10 Andre ture Ahrenkiels.dk

 

Den opmærksomme vil vide, at vi har hoppet lidt lidt rundt på øerne i det Sydfynske øhav. Efter et par fridage tog vi et ordentlig hop til Bornholm, i selskab med vor rejsevenner Kirsten og Allan i Almaty.

Vi sejlede fra Køge til Rønne med natbåden, for den nette sum af 298,- dkr tur/retur. Der var adgang til gratis hvileområder, hvor der var køjer, og det benyttede vi med lidt forskelligt udbytte. Vi var ikke i tvivl om, at det hele var sprittet af, for der duftede som på et destilleri, i hvert fald i starten.

Vel ankommet til Rønne kørte vi direkte til en parkeringplads syd for lufthavnen med havkig. Vi valgte dog at starte dagen med en lur, og da den var overstået kørte vi til Lilis glasbutik, hvor der er et bredt udvalg af glas i forskellig udformning.

Resten af dagen tilbragte vi i Bisonparken i Almindingen, uden dog at træffe nogen af beboerne, men at de findes, vidnede fodspor og efterladenskaber om.

Vi holdt for natten på en af Naturstyrelsen pladser, og her er for så vidt udmærket, men temmelig koldt og en regnbyge gjorde det ikke bedre. Vore vogne er både hyggelige og varme, så vi klager ikke.
Vi glæder os til at udforske Bornholm.

 

Almaty og Signe er igen klar til autocampertur, denne gang på Bornholm.

 

Stranden ved Sosevejen lidt syd for Rønne lufthavn.

 

Samme sted som ovenfor.

 

Besøg hos Lillis Glas i Nylars, desværre måtte vi ikke fotografere indendørs.

 

Resten af dagen "jagtede" vi bison, dog uden held.

 

Men den herlige natur er altid til stede, så den kunne vi nyde i fulde drag.

 

Det kunne godt være efterladenskaber fra en bison.

 

Sådan ser de ud! Eget foto fra Yellowstone, Wyoming, USA.

 

Ved indkørsel til bisonparken, advares man mod dyrene.

 

Bisonparken ligger i Almindingen, som er den næststørste skov i Danmark.

 

Vi fandt ro og fred på denne plads i Almindingen. N55.124665, E14.954595 (så vidt jeg husker)

 

Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Del 5 Del 6
Del 7 Del 8 Del 9 Del 10 Andre ture Ahrenkiels.dk