2024 har været et år med udfordringer, så vi har
ikke kørt ret meget i Signe, ja faktisk har hun stået stille i en
lille halvt år, bortset fra kørsel til syn. Kort efter vi kom hjem fra jule/nytårstur i Spanien og Portugal d. 13. januar, blev John ramt af sygdom, der viste sig at være behandlingskrævende i mange måneder. I slutningen af juli fik vi endelig hul i kalenderen til at lufte Signe, og det var godt for både krop og sjæl. Indtil videre er det blevet til 3 småture i dejlige Danmark, som også er værd at tage med. Billederne er taget med mobiltelefon, og derfor er kvaliteten noget svingende, men det er noget lettere, end at slæbe rundt på et spejlreflekskamera. Vi har for vore autocampervenner, angivet koordinater til de steder vi har overnattet, hvis ikke de kender dem i forvejen. Interesserede kan læse med i
denne beretning, og god fornøjelse med det.
|
Første stop for frokostpause, gjorde vi ved
Mullerup Strand nord for Korsør, og der var gang i den store
badedag. Vi nøjedes med en bid brød og en lille lur, og det er altid
godt.
|
Mullerup Havn har autocamperplads, men det er
ikke lige vore kop te, at parkere på en havn, med støj, trafik og
masser af mennesker, og vi havde også en aftale senere på dagen.
|
Feriehusene på Mullerup Havn, virkede til at være
ubeboede for en stor del.
|
Vi besøgte efter aftale gode venner, der deler
vores interesse for slægtsforskning. Årsagen var at Kitta Petersen
netop havde udgivet en ny spændende bog om Thomas Bisp og hans børn.
Thomas Bisp var den sidste person, der blev henrettet i Hjørring i
1822, da han havde forgivet konen med rottekrudt, efter forarbejde
af tjenestepigen, som var stærkt interesseret i ægteskab med Thomas,
men sådan gik det ikke.
|
Vore venner bor tæt ved Saltbæk Strand, og sådan
skal en strand se ud.
|
Stien snor sig gennem vegetationen.
|
Badebroen blev benyttet denne morgen, men ikke af
os.
|
Efter en interessant aften, og lækker mad hos
vore venner, overnattede vi på deres gårdsplads. Næste formiddag
kørte vi til Vikingecentret ved Tissø, også kaldet Naturpark Åmosen.
|
Rønnebærrene stod flotte mod den blå himmel.
|
Vi parkerede Signe et skyggefuldt sted, da der
var pænt varmt. Senere flyttede til et mere korrekt sted på
gruspladsen.
|
Fra parkeringspladsen fører en sti ned til Tissø.
|
Undervejs passerer man et fugletårn.
|
Stien ender i et lille hus, der står på pæle ude
i søen.
|
På parkeringspladsen er der et toilet og bag det,
et lille udekøkken med koldt og varmt vand. Pladsen ligger N55.574646, E11.251974.
|
Vi tilbragte en rolig nat helt alene ved Tissø.
Næste dag spiste vi frokost ved Svallerup Kirke, da vi var inviteret
til kaffe hos noget familie ved Bjerge Sydstrand.
|
Vi fortsatte til Kobæk Strand, hvor det er muligt
at overnatte i autocamper. Her mødte vi vore rejsevenner Connie og
Stig, ikke for at rejse sammen, for vi havde forskellige mål. Men
altid hyggeligt at møde gode venner. Pladsen ligger N55.259872, E11.247078.
|
Sammen kunne vi se solen gå ned over Storebælt.
|
Vi, eller rettere John har i mange år ønsket at
se busmuseet i Skælskør, da han var busmekaniker fra 1966 til 1971. Volvo B11 benzin, med Karosseri fra Århus Karosserifabrik. Registrering: juni 1938, Pass. antal: 29
|
Chevrolet Six LT1
Karosseri: Sorø
Karosserifabrik. Registrering marts 1931,
Pass. antal: 15
|
Elektrisk hjulnøgle fra 60erne. Før luftværktøj
holdt sit indtog på værkstederne.
|
Volvo Bybus fra Carl Hansen i Vejle. Bemærk at
bussen er højrestyret. Det unikke ved bussen er reklamerne, for
selve bussen er stærkt ramponeret.
|
Som gammel Vejle dreng genkender man nogle af
virksomhederne.
|
Man skal nok være fra Vejle, for at finde det
interessant.
|
John fandt også en DSB bus, men alt for ny til at
han kendte den.
|
Turistbus fra 60erne. Tænk at sidde på disse
sæder til Gardasøen.
|
Chaufførplads i Volvo bus. Ingen servostyring og
manuelt gear. Prøv lige at køre bybus med sådan en model.
|
Gå selv på opdagelse i de busser, du finder
interessant.
|
Lidt sager fra DSB.
|
Forskellige billetmaskiner og vekselapparater.
|
Efter besøget på busmuseet gik turen til vore
rejsevenner fra Jungshoved, hvor vi tilbragte et par hyggelige dage.
|
Sydstenen i den nedlagte Marinestation på Gedser
Odde.
|
Danmarks sydligste punkt, Gedser Odde.
|
Den nedlagte marinestation er på vej i havet.
|
Valborg udforsker området.
|
Et lille stykke fra den nedlagte marinestation,
er der et parkeringsområde, hvor vi overnattede sammen med nogle få
andre. I dagtimerne er der en del trafik af turister, men aften og
nat er fredelige. Her ligger P-pladsen: N54.561704, E11.964136.
|
Næste morgen kiggede vi indenfor i Gedser Remise.
|
Esse, ambolt og slibesten er uundværlige på et
værksted, der reparerer togmateriel.
|
Vi mødte Benny, Egon og Kjeld i Remisen.
|
Bemærk værktøjerne i forhold til stolene.
|
Det er muligt at kravle op i en gammel MY og se
styrehuset og motoren bagved.
|
Fine gamle lokomotiver.
|
Det var sikkert en hård opgave, at være
lokomotivfører i et damplokomotiv. Bemærk stolen, eller snarere
sædet.
|
For John blev det et gensyn med E 987, der var
det sidste damplokomotiv, der kørte i fast køreplan i Danmark. Sidste tur blev kørt den 15. maj 1970. John husker stadig at lokomotivet kom gennem Vejle hver fredag, og det var noget man skulle se.
|
E 987
Bygget af A/S
Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie, Aarhus i
1947. 23 år og godt 1 million km, er ikke ret meget, når man ser
hvad der kører af tog i dag. De ældste IC 3 er over 30 år gamle og
har kørt mange millioner km.
|
Drejeskiven foran remisen i Gedser.
|
Det Gule Palæ som det kaldes, blev flyttet fra
Valby Station til Remisen i Gedser, og restaureret for indsamlede
midler og støtte fra diverse fonde. Oprindelig var det et
kontroltårn for togtrafik, og det blev i den grad kendt, for dets
medvirken i filmen "Olsen Banden på Sporet".
|
Interiøret i Det Gule Palæ.
|
Køkkenet med primus og den uundværlige kaffedåse.
|
Jonnas briller mistede en næsestøtte, så vi ledte
efter en optiker i Nykøbing Falster, og fandt ikke mindre end 3. Da
hun er kunde hos Thiele var valget let, for der er service gratis,
for egne kunder.
|
Vejret blev køligt og regnfuldt, men vi fandt et
særdeles fredeligt sted at overnatte, nemlig den lille idylliske
havn i Stubberup på det sydlige Lolland. N54.664219,
E11.690658
|
Idyl i Stubberup.
|
Der trækkes frisk luft i frisk vejr.
|
Der var stille,- meget stille i den lille havn i
Stubberup.
|
Men pludselig næste morgen kom larmen og den fine
duft af uforbrændt benzin, da "Gamle biler Klubben" var på udflugt.
Vi kiggede nysgerrigt på de fine køretøjer, og folk kiggede
nysgerrigt på vore autocamper. Flere fik en rundvisning i Signe, men
vi forlod stedet hurtigt efter.
|
Næste stop var ved udstillingen om Femern
forbindelsen i Rødbyhavn.
|
Model af tunnelen, men der også en masse skærme,
der fortæller om hele projektet, og som viser hvordan det kan lade
sig gøre, at bygge en sænketunnel.
|
Vi fandt en lille beskeden plads i et hjørne bag
Lalandia, ikke prangende med fint for os, og et par minutters gang
til stranden. Pladsen ligger her: N54.669965, N11.322045
|
Vi blev nødt til at vende næsen hjemad, John
havde nogle aftaler, der skulle overholdes, så vi tog færgen Tårs -
Spodsbjerg.
|
Og landede på et hyggeligt lille sted på det
nordvestlige Langeland.
|
Flot natur i et dejligt område.
|
Fin lille plads for os her:
N54.669965, E11.322045
|
Pause ved Grubbe Mølle på sydøstfyn.
|
Sidste overnatning på denne tur, Husby Strand på
østfyn. Her: N55.379204, E9.831282, der er tømmetank til fækalier bag toilettet.
|
Valborg, Signe, Jonna og John siger tak for denne gang, måske mødes vi derude i vort dejlige land. |
|