Noter : Udnævnt til adjunkt af Troels Arnkiel 17 juli 1700.
Efterfulgte sin svigerfar som provst i Åbenrå og Løgumkloster.Var medunderskriver af arvehyldningsakten d. 15 september 1721, som med sin underskriftforpligtede sig til lydighed og troskab med kong Frederik d. 4., som nu med det udelte Sønderjylland, er rette konge og arveherre. Koch var ikke meget for at underskrive edsaflæggelsen, han fik betænkningstid, og underskrev først d. 17 oktober, han underkastede sig de nye forhold, men hans sindelag forblev gottorpsk.
Provst Koch, bosat i Åbenrå, drev teglbrænderiet Jørgensgård Teglværk, (som han havde fået i arveforpagtning i 1705, i 1730 tilbød Koch at levere 200.00 mursten og 10.000 teglsten til København, hvilket viser industriens omfang, Han byggede arbejderboliger på Klingbjerg, og da der lå et hus i forvejen som hørte til teglværket og som var fritaget for skat, krævede Koch skattefrihed for de nye boliger. Først efter hans død kunne myndighederne få gennemført en ordning, hvorefter kun de huse, der beboedes af teglværksarbejdere, var skattefrie), handel, skibsfart ved parter i skibe o.s.v., som gjorde at han havde stor en indflydelse i byen.
Kirkeregnskaberne skulle efter gammel skik aflægges på rådhuset i magistratens nærværelse, selve regnskaberne blev ført af kirkejuraterne, men Koch påberåbte sig en hertugelig forordning af 20. april 1639, hvorved han gjorde krav på fri disposition over kirkens midler og magistratens udelukkelse fra regnskabet. Det resulterede i at kirkeregnskaberne var i håbsløs uorden ved provstens død i 1736.
En sønnedatter, Marie Margrethe Koch, var gift med Carl Ludvig Kanütz, som var født i Åbenrå 1744, og som nedsatte sig i 1770 som advokat i Åbenrå, blev branddirektøt i 1775 , borgmester i 1781 til sin afsked i 1800, fortsatte i byen som advokat til sin død i 1810. Carl L. Kanütz fader Friedrich Kanütz, som var byskriver i Åbenrå , blev myrdet ved et rovmord i 1764. |