Signes sommertogt 2019


Indledning


Dag 1


Dag 2

Dag 3

Dag 4

Dag 5

Dag 6

Dag 7

Dag 8

Dag 9

Dag 10

Dag 11

Dag 12

Dag 13

Dag 14

Dag 15

Dag 16

Dag 17

Dag 18

Dag 19

Dag 20

Dag 21

Dag 22

Dag 23

Dag 24

Dag 25

Dag 26

Dag 27

Dag 28

Dag 29

Dag 30

Dag 31

Dag 32

Dag 33

Dag 34

Dag 35

Dag 36

Dag 37

Dag 38

Dag 39

Efterskrift

Andre
Ture

 

Hver sommer de seneste år, har vi kørt en længere tur på 5 - 6 uger, og denne gang var planen at følge Donau fra udspringet i Schwarzwald i Tyskland, gennem 10 lande, til udløbet i Sortehavet i Rumænien. Turen skulle starte midt i august, når den værste varme ville være på retur, og turiststrømmene aftagende.
Sådan gik det ikke, for John kunne se frem til en operation for bedre hørelse i september, og det faldt på plads en af de sidste dage i juni. Derfor blev planen ændret, og helt spontant tænkte vi Tour De France, og da vi erfarende, at nogle af vore venner skulle til deres lejlighed i Alperne, hvor Tourfeltet ville passere, blev det vedtaget med alle stemmer.

Så 1. juli Tankede vi vand og gas, og satte kursen mod Frankrig. Vi var jo i god tid, så som sædvanlig fravalgte vi motorveje, da der ikke findes noget mere dræbende end at køre på motorveje. Vi holder meget af at køre på de små veje, i et tempo hvor vi kan følge med i hvad der foregår i landskabet. Vi vil også helst køre lidt hver dag, for at udforske ny steder og møde nye udfordringer.

Normalt har vi en plan for vore ture, men denne gang nåede vi heldigvis ikke at lave nogen, så vi var fritstillede til hver dag at vælge nye mål. Det viste sig at være et godt koncept for os, og oplevelserne ligger jo bare og venter, og ofte er de spontane de bedste. Hvis vejen til højre ser interessant ud, kører vi den vej, og tager tingene som de kommer.

Til at finde rundt, bruger vi navigationsprogrammet Sygic på Samsung tablet, og vi vælger normalt korteste vej, og når man beder Sygic om korteste vej, får man den. Nu skal man ikke gøre alt hvad Sygic siger, vi bruger også vores sunde fornuft. Fordelen ved en 10" skærm er, at det er lettere at se ruten fremadrettet, så man kan afvige fra Sygics forslag. Jonna sidder også med papirkort og følger ruten, for at kigge alternative, og spontane seværdigheder.

Vi havde et budget på 8000,- dkr + 100 €, og de rakte til 39 fantastiske dage i Tyskland og Frankrig, så en autocampertur behøver ikke at være dyr. Det skal bemærkes, at vi stort set aldrig spiser ude, og at vi laver helt almindelig mad som derhjemme. Selvfølgelig ryger der nogle specialiteter i indkøbskurven, og vi har også fået for vane, at drikke et glas portvin i stedet for kaffe om aftenen.

Du sidder nu med vores dagbog, som er lavet mest for vores egen skyld, men også for at give andre ligesindede nogle tips og ideer til autocamperturen. Hver dag slutter med en henvisning til overnatningspladsen, både med koordinater og angivelse af plads nummer fra Appen Campercontact, som vi er tilfredse brugere af.
Campercontact er et Hollandsk firma, der udgiver en fortegnelse over autocamperpladser i hele Europa og enkelte i USA og Canada. Der er for tiden 19.316 pladser, hvoraf 10.121 er gratis. Appen koster knap 50,- dkr om året, og den vedligeholdes godt.

Ikke mange har interesse i at terpe hele dagbogen igennem, så øverst på siden kan man se hvilket land vi overnattede i, og det er muligt frit at vælge via dag nr. I bunden kan man vælge næste, hvis man vil læse om flere dage træk. Det er også muligt fra alle dagbogens sider, at gå til oversigten over vore ture.

HUSK: du kan trykke F11 for fuldskærmsvisning på PC.

Rigtig god fornøjelse med dagbogen, de bedste hilsner Jonna og John

 

Forrige side Næste side Indledning Efterskrift Andre autocamperture