Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Del 5 Del 6
Del 7 Del 8 Del 9 Del 10 Andre ture Ahrenkiels.dk

 

Vi er nået til etape 2 af vores planlagte "Danmark rundt 2020", som har fået undertitlen Øhop, idet vi udelukkende opholdt os på øer. Første stop var Fyn, for at spise frokost, men så ikke mere til Fyn i denne omgang.

Første egentlige ø var Avernakø i det sydfynske øhav, hvortil man kommer med færgen Fåborg III, fra byen af samme navn. Færgen besejler både Avernakø og Lyø, og rækkefølgen skifter mellem hvilken ø der anløbes først (se fartplanen). Billetten til en autocamper mellem 6 og 8 meter indeholdene 2 pensionister koster 225,-dkr, og der kan frit sejles mellem de 2 øer. Husk at meddele personalet hvilken ø du vil besøge, så de kan anbringe dig korrekt på færgen.

Vi ville se Avernakø først, og valgte derfor en afgang, hvor den blev anløbet først. Vi brugte et par dage på Avernakø, og lader billederne tale deres tydelige sprog.

 

Første stop Avernakø.

 

Frokost med udsigt til Lillebælt med de 2 meget forskellige broer, som på hver deres måde er imponerende.

 

Der fin plads på den nye færge til Avernakø og Lyø, i modsætning til den gamle. Pga Corona skulle vi blive i vognen under overfarten, så vi kunne ikke nyde udsigten i det sydfynske øhav.

 

På Avernakø finder man flere Stendysser og andre tegn på at øen har været beboet i 5000 år.

 

En del arealer afgræsses af får.

 

Og Skotsk højlandskvæg.

 

Havnen på Avernakø.

 

"Hovedvejen", der går fra havnen og ud til enden af naboøen Korshavn, er meget lidt befærdet og egner sig fint til en cykeltur. Nogle af sidevejene er grusbelagte, men kan sagtens forceres på cykel.

 

Det ligner en rasteplads for traktorførere.

 

Købmanden hold lukket, da vi kom forbi, men vareudvalget er nok pænt stort.

 

Avernakø har 120 beboere, og de kan velsagtens være i kirken alle på samme tid. Udenfor har hver øbo ca. 11 tønder land at boltre sig på.

 

Ren idyl ved gadekæret.

 

Avernakø Gårdbutik er medlem af Pintrip, som er et nyt koncept i Danmark. Man køber en bog med en fortegnelse over de tilsluttede værter, der alle tilbyder gratis parkering af indtil 3 autocamper i op til 24 timer. Opholdet kan efter aftale med værten forlænges. På nogle pladser kan der tilkøbes adgang til strøm, toilet og bad mv.

 

I butikken er der høflig selvbetjening, og man kanbetale med kontanter eller Mobile Pay. Husk at anføre dit køb i bogen på bordet, så indehaveren kan bogføre handelen og afregne moms.

 

Avernakø bestod indtil 1937 af 2 øer Avernak og Korshavn, men blev da forbundet af en dæmning.

 

Ingen dansk ø uden en vinmark.

 

Ved denne gård overnattede vi for år tilbage, men den er ikke længere med i nogen app. Måske er der kommet ny ejer, der ikke ønsker besøg af autocampere. Gården har ellers en lille privat park, hvor den sjældne og fredede klokkefrø findes.

 

Mod øst ender Korshavn i dråbeform, men der er ikke adgang i fuglenes ynglesæson.

 

Korshavn.

 

Syrenerne blomstrede i alle nuancer.

 

Ingen klokkefrø her!

 

Landsbyidyl Avernakø.

 

Regn og blæst kan ikke stoppe et par seje kronjyder.

 

Parkerings pladsen ligger et stykke fra butikken i et hjørne af fårefolden. Vær opmærksom på får, fasaner, harer og andre dyr omkring vognen. Beliggenheden midt på øen er et godt udgangspunkt for både trave, og cykelture. Vi havde efter aftale med værten 2 overnatninger, og der kom ikke andre.
N55.019930, E10.265010, gratis for medlemmer af Pintrip.

 

Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Del 5 Del 6
Del 7 Del 8 Del 9 Del 10 Andre ture Ahrenkiels.dk